Fortsat stigning i præcisionslandbrug
Præcisionslandbrug 2024
Landbrug, som anvender præcisionsteknologi, dyrkede 81 pct. af det danske landbrugsareal i 2024 mod 78 pct. i 2023. Alle anvendelsesformer steg fra forrige år, fx sektionsstyring af sprøjter m.v. som steg fra 57 pct. af arealet i 2023 til 65 pct. i 2024. Sektionsstyring af sprøjter m.v. er i år yderligere opdelt i sektionsstyring af planteværn, som dækkede bedrifter med 59 pct. af landbrugsarealet og spredning af handelsgødning, som dækkede 51 pct. Præcisionslandbrug indebærer brug af data fra satellitter, sensorer mv. til mere nøjagtig kørsel og målrettet tildeling af gødning m.m.
Kilde: www.statistikbanken.dk/pl1Præcisionslandbrug omfatter et større antal bedrifter end tidligere
Når man ser på antallet af bedrifter i stedet for areal, steg andelen af landbrug, hvor der anvendes præcisionsteknologi ligeledes, nemlig fra 40 pct. i 2023 til 44 pct. i 2024. Et flertal af alle bedrifter, 56 pct., anvender fortsat ikke præcisionsteknologi.
Især store bedrifter anvender præcisionsteknologi
Landbrugsbedrifter, som anvender præcisionsteknologi, har et gennemsnitligt areal på 171 hektar mod 94 hektar blandt alle bedrifter med afgrøder. De største arealer findes på de bedrifter, som bruger fotos fra satellitter/droner eller afgrødesensorer.
Teknologien udbredes til små og mellemstore bedrifter
Gennemsnitsarealet på de bedrifter, der anvender præcisionsteknologi, faldt imidlertid lidt fra 183 ha i 2023 til 171 i 2024. Det kan ses som et udtryk for en stigende udbredelse af teknologien til mindre og mellemstore landbrug.
Landmænd med efteruddannelse anvender oftest præcisionsteknologi
Landmænd med nylig efteruddannelse (kursus inden for de seneste 12 måneder) anvender hyppigere præcisionsteknologi end landmænd uden efteruddannelse. Således anvendte 71 pct. af de landmænd, der har efteruddannet sig for nyligt, præcisionslandbrug mod 44 pct. af alle bedrifter. En tilsvarende forskel gør sig gældende for de enkelte teknologier.
Præcisionslandbrug er for dyrt for nogle landmænd
Blandt de landmænd, der ikke bruger præcisionsteknologi, nævner 46 pct. "for store omkostninger" som en barriere. 35 pct. mener, at variationen i markerne er for lille, og 25 pct. nævner "manglende kompetence og viden". Kun 10 pct. mener, at det er svært at få teknologien til at virke, og 19 pct. nævner "andre årsager".
Anvendelse af præcisionsteknologi
|
Bedrifter |
Dyrket areal |
||||
|
2022 |
2023 |
2024 |
2022 |
2023 |
2024 |
|
Pct. |
|||||
Bedrifter i alt med dyrket areal |
100 |
100 |
100 |
100 |
100 |
100 |
Anvender fotos fra satellitter/droner |
8 |
10 |
12 |
26 |
30 |
33 |
Type af fotos: |
|
|
|
|
|
|
Fra satellitter |
7 |
8 |
9 |
22 |
26 |
28 |
Fra droner |
1 |
2 |
3 |
5 |
6 |
7 |
Ved ikke satellitter/droner |
1 |
1 |
1 |
1 |
2 |
1 |
Formål med brug af fotos fra satellitter/droner: |
|
|
|
|
|
|
Gradueret gødskning |
4 |
6 |
5 |
17 |
21 |
23 |
Gradueret planteværn |
1 |
2 |
2 |
6 |
10 |
11 |
Udsæd/såsæd |
2 |
2 |
2 |
7 |
11 |
12 |
Overvågning af afgrødernes tilstand |
5 |
5 |
7 |
17 |
17 |
18 |
Udarbejde dræningsplaner |
3 |
2 |
4 |
9 |
9 |
12 |
Andre formål |
3 |
3 |
2 |
8 |
6 |
5 |
Traktor/mejetærsker med RTK-GPS |
26 |
27 |
32 |
66 |
67 |
71 |
Selvkørende maskiner eller anden robotteknologi |
… |
1 |
2 |
… |
3 |
3 |
Software til planlægning og dokumentation |
10 |
13 |
15 |
26 |
37 |
40 |
Sektionsstyring af sprøjter mv. i alt |
25 |
25 |
30 |
57 |
57 |
65 |
Til spredning af planteværn |
… |
… |
27 |
… |
… |
59 |
Til spredning af handelsgødning |
… |
… |
21 |
… |
… |
51 |
Afgrødesensorer på traktorer eller maskiner |
2 |
2 |
2 |
5 |
6 |
7 |
I alt med præcisionsteknologi |
37 |
40 |
44 |
76 |
78 |
81 |
|
Antal bedrifter |
1.000 ha |
||||
Bedrifter i alt med dyrket areal |
30329 |
28753 |
27854 |
2629 |
2635 |
2617 |
Anm.: Præcisionsteknologien anvendes ikke nødvendigvis på alle marker hos den enkelte landmand. |
Nyt fra Danmarks Statistik
1. oktober 2024 - Nr. 286
Hent som PDF
Næste udgivelse: 29. september 2025
Kontakt
- Martin Lundø, tlf. 39 17 38 73
- Karsten Larsen, tlf. 39 17 33 78
Kilder og metode
Undersøgelsen af præcisionslandbrug er medfinansieret af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø og indsamlet i Landbrugs- og gartneritællingen.
Resultaterne om præcisionslandbrug baserer sig på svar fra 4.938 bedrifter i en foreløbig opgørelse af Land¬brugs- og gartneritællingen. Opregningsgrundlag: 27.854 bedrifter med dyr¬ket areal (landbrug uden dyrket areal er typisk væksthusgartnerier samt landbrug med fjerkræ). Undersø¬gel¬sens spørgsmål refererer til anvendelse (egen og via konsulenter, driftsledere, maskinstati¬oner o.l.) de seneste 12 måneder i forhold til juni 2024. Anvendelsen kan være sværere at vurdere hos bedrifter, der bruger teknologien indirekte, dvs. via konsulenter, maskinstationer mv. Anvendelsen behøver ikke omfatte alle marker.
RTK forbedrer det almindelige GPS-signal til en nøjagtighed på 1-2 cm ved hjælp af landbaserede signalstatio¬ner. RTK-GPS anvendes primært i traktorer og mejetærskere. Præcisionskørsel sparer tid og brændstof, men er også forudsætning for optimal anvendelse af GPS-relaterede data om fx afgrøders vækst. Alternativer til RTK med min¬dre nøjagtig¬hed (3-20 cm) indgår ikke i undersøgelsen. Sektionsstyring af sprøjter kræver mere præcis na¬vi¬gering end almindelig GPS, men ikke nødvendigvis i form af RTK-GPS. Software til planlægning af kvæl¬stofbehov: Planlægning og dokumentation af varieret kvælstofbehov, fx ud fra dyrkningshistorie, forventede udbytter mv.
Læs mere om kilder og metode i statistikdokumentationen for Landbrugs- og gartneritællingen.