Flere boliger trods fald i byggeaktiviteten
Byggeaktivitet 2. kvt. 2024
Det påbegyndte byggeri faldt i andet kvartal 2024 til 1,59 mio. m2 fra 1,67 mio. m2 i første kvartal, svarende til et fald på 5 pct. I samme periode faldt det tilladte areal til 1,57 mio. m2 svarende til et fald på 5 pct., mens det fuldførte byggeri faldt med 3 pct. til 1,84 mio. m2. I kontrast til den generelle byggeaktivitet steg antallet af både tilladte-, påbegyndte- og fuldførte boliger i andet kvartal. Antallet af tilladte boliger steg til 6.632 i andet kvartal 2024, hvilket svarer til en stigning på 31 pct. sammenlignet med de 5.080 boliger, der blev tilladt i løbet af første kvartal 2024. Ligeledes steg antallet af påbegyndte og fuldførte boliger med hhv. 13 pct. og 8 pct. fra første til andet kvartal 2024. Alle tal er korrigeret for normale sæsonudsving. Herudover er der korrigeret for forsinkede registreringer i BBR, hvilket primært påvirker det påbegyndte byggeri og i mindre grad det tilladte og fuldførte byggeri. Korrektionen bliver lavet på baggrund af en estimationsmodel, baseret på det historiske forsinkelsesmønster.
Kilde: www.statistikbanken.dk/bygv88 og bygv99Flere fuldførte boliger i etageejendomme
Stigningen af de påbegyndte boliger i andet kvartal 2024 er jævnt fordelt over enfamiliehuse, etagebyggeri og øvrige bygninger. Den samlede stigning på 13 pct. fordeler sig som en 11 pct. stigning for enfamiliehuse, 15 pct. stigning for etagebyggeri og 13 pct. for øvrige bygninger. For fuldførte boliger tegner der sig et meget mere opdelt billede. Selvom den samlede stigning i antallet af fuldførte boliger i andet kvartal 2024 lå på 8 pct., så faldt antallet af boliger i enfamiliehuse med 6 pct., mens antallet af boliger i øvrige bygninger faldt med 16 pct. At det samlede antal alligevel steg, skyldes, at antallet af fuldførte boliger i etagebyggeri steg med hele 21 pct. til 4.626 i andet kvartal 2024 fra 3.827 boliger i kvartalet forinden.
Samlet etageareal, estimeret og sæsonkorrigeret
|
2023 |
2024 |
2. kvt. 2024 |
|||
|
2. kvt. |
3. kvt. |
4. kvt. |
1. kvt. |
2. kvt. |
1. kvt. 2024 |
|
1.000 m2 |
pct. |
||||
Påbegyndt |
1800 |
1669 |
1706 |
1672 |
1590 |
-5 |
Beboelsesbygninger |
610 |
673 |
632 |
678 |
696 |
3 |
Erhvervsbygninger1 |
705 |
606 |
661 |
606 |
501 |
-17 |
Øvrige bygninger2 |
485 |
390 |
414 |
388 |
393 |
1 |
Fuldført |
2409 |
2154 |
2403 |
1894 |
1843 |
-3 |
Beboelsesbygninger |
963 |
863 |
984 |
704 |
746 |
6 |
Erhvervsbygninger1 |
950 |
779 |
908 |
753 |
644 |
-15 |
Øvrige bygninger2 |
495 |
512 |
511 |
437 |
453 |
4 |
1Omfatter bygninger til produktion, administration mv. |
Antal boliger, estimeret og sæsonkorrigeret
|
2023 |
2024 |
2. kvt. 2024 |
|||
|
2. kvt. |
3. kvt. |
4. kvt. |
1. kvt. |
2. kvt. |
1. kvt. 2024 |
|
antal boliger |
pct. |
||||
Påbegyndt |
5339 |
6044 |
6366 |
5763 |
6509 |
13 |
Enfamiliehuse1 |
2558 |
2343 |
2209 |
2272 |
2511 |
11 |
Etagebyggeri |
2479 |
3272 |
3769 |
3006 |
3451 |
15 |
Øvrige bygninger2 |
303 |
428 |
387 |
485 |
547 |
13 |
Fuldført |
9542 |
7675 |
10466 |
6993 |
7560 |
8 |
Enfamiliehuse1 |
3481 |
3209 |
3425 |
2658 |
2505 |
-6 |
Etagebyggeri |
5155 |
3394 |
6219 |
3827 |
4626 |
21 |
Øvrige bygninger2 |
906 |
1072 |
822 |
508 |
428 |
-16 |
1 Stuehuse, parcelhuse og række-, kæde- og dobbelthuse. |
Forsinkede indberetninger til BBR
Opgørelsen af den seneste byggeaktivitet skal generelt tages med forbehold, da datagrundlaget er usikkert. Det skyldes primært forsinkede indberetninger til BBR. Danmarks Statistik korrigerer for forsinkelsen via en estimationsmodel. Tallene revideres løbende. Nedenstående tabel viser revisionerne i forhold til seneste offentliggørelse.
Nyt fra Danmarks Statistik
14. august 2024 - Nr. 233
Hent som PDF
Næste udgivelse: 13. november 2024
Kontakt
- Kasper Emil Freiman, tlf. 39 17 31 43
- Majbrit Holst, tlf. 39 17 33 61
Kilder og metode
Statistikken over byggevirksomheden udarbejdes på grundlag af Bygnings- og Boligregistret (BBR). Byggetallene er estimerede med henblik på at tage højde for de erfaringsmæssigt store forsinkelser i indberetningerne af byggesager til BBR. Der foretages korrektioner af de offentliggjorte tal tilbage i tiden.