Lille tilbagegang i forbrugertilliden
Forbrugerforventninger juli 2024
Forbrugertillidsindikatoren er i juli faldet til minus 5,4, hvilket er en lille tilbagegang i forhold til sidste måned, hvor den var minus 4,4. Gennemsnittet for de seneste seks måneder ligger på minus 6,7. Tilbagegangen skyldes især, at forbrugernes forventning og vurdering af Danmarks økonomiske situation er faldende. Forbrugertilliden belyser befolkningens syn på den nuværende og fremtidige økonomiske situation.
Kilde: www.statistikbanken.dk/forv1Vurderingen af Danmarks økonomiske situation falder
Forbrugerne vurderer stadig, at Danmarks økonomiske situation i dag er dårligere end for et år siden. Indikatoren er i juli på minus 5,0. Gennemsnittet for de seneste seks måneder ligger på minus 6,1. Forbrugerne vurderer ligeledes, at familiens egen økonomiske situation i dag er dårligere end for et år siden. Indikatoren ligger på minus 4,2, som er en fremgang i forhold til juni, hvor den lå på minus 5,9. Gennemsnittet for de seneste seks måneder er lavere, og ligger på minus 8,0.
Forbrugerne forventer, at familiens økonomi bliver bedre om et år
Forbrugerne forventer, at familiens egen økonomiske situation vil være bedre om et år end i dag. Indikatoren ligger i juli på 4,1, hvilket er omtrent det samme som gennemsnittet for de seneste seks måneder, der er 4,2. Forbrugerne forventer derimod, at Danmarks økonomiske situation om et år vil være dårligere end i dag. Indikatoren er faldet markant og ligger nu på minus 7,3 mod minus 1,8 sidste måned. Gennemsnittet for de seneste seks måneder er minus 5,0.
Forbrugerne holder fortsat igen med køb af større forbrugsgoder
Forbrugerne vurderer fortsat, at det ikke er fordelagtigt at anskaffe større forbrugsgoder i øjeblikket. Indikatoren ligger nu på minus 14,5, mens gennemsnittet for de seneste seks måneder er minus 18,4.
Forbrugerne forventer stigende arbejdsløshed
Forbrugerne forventer fortsat, at arbejdsløsheden vil være steget om et år sammenlignet med i dag. Indikatoren ligger på 7,0, mens gennemsnittet for de seneste seks måneder er 8,5.
Udvikling i forbrugertillidsindikatoren
|
2021 |
2022 |
2023 |
2024 |
|||||
|
|
|
|
Feb. |
Mar. |
Apr. |
Maj |
Juni |
Juli |
|
nettotal |
||||||||
Forbrugertillidsindikatoren |
0,3 |
-22,2 |
-15,6 |
-7,4 |
-7,6 |
-8,6 |
-6,5 |
-4,4 |
-5,4 |
Hvordan er familiens økonomiske situation i dag sammenlignet med for et år siden? |
5,3 |
-17,8 |
-20,5 |
-10,6 |
-9,7 |
-10,9 |
-6,4 |
-5,9 |
-4,2 |
Hvordan tror du, familiens økonomiske situation vil være om et år sammenlignet med i dag? |
11,9 |
-5,0 |
2,0 |
5,2 |
0,6 |
3,8 |
6,4 |
5,2 |
4,1 |
Hvordan synes du, den økonomiske situation for Danmark er i dag sammenlignet med for et år siden? |
-12,1 |
-39,1 |
-25,8 |
-7,1 |
-5,7 |
-8,7 |
-8,4 |
-1,9 |
-5,0 |
Hvordan tror du, at den økonomiske situation for Danmark vil være om et år sammenlignet med i dag? |
4,4 |
-17,1 |
-1,5 |
-2,4 |
-5,0 |
-7,8 |
-5,4 |
-1,8 |
-7,3 |
Mener du, at det for øjeblikket er fordelagtigt at anskaffe større forbrugsgoder som fjernsyn, vaskemaskine eller lignende, eller er det bedre at vente? |
-7,9 |
-32,1 |
-32,3 |
-22,0 |
-18,1 |
-19,3 |
-18,9 |
-17,5 |
-14,5 |
Anm. 1: Forbrugertillidsindikatoren er et simpelt gennemsnit af nettotallene for de fem spørgsmål i denne tabel. |
Udviklingen i øvrige forbrugerforventninger
|
2021 |
2022 |
2023 |
2024 |
|||||
|
|
|
|
Feb. |
Mar. |
Apr. |
Maj |
Juni |
Juli |
|
nettotal |
||||||||
Hvordan synes du, priserne er i dag sammenlignet med for et år siden?1 |
1,2 |
58,3 |
44,8 |
15,7 |
15,9 |
22,0 |
20,2 |
22,8 |
25,9 |
Sammenlignet med den nuværende situation hvordan tror du, priserne vil udvikle sig i løbet de kommende 12 måneder?2 |
30,0 |
25,0 |
-9,0 |
2,4 |
7,4 |
9,9 |
12,6 |
10,5 |
18,1 |
Hvordan tror du, arbejdsløsheden vil være om et år, sammenlignet med i dag?3 |
-6,5 |
14,1 |
15,2 |
12,0 |
9,0 |
9,0 |
7,7 |
6,5 |
7,0 |
Hvor meget vil familien i de kommende 12 måneder bruge til større forbrugsgoder sammenlignet med de sidste 12 måneder? |
-0,1 |
-16,1 |
-11,4 |
-7,3 |
-6,0 |
-8,3 |
-4,7 |
-4,0 |
-4,5 |
Anser du det for fornuftigt at spare op i den nuværende økonomiske situation? |
56,6 |
61,2 |
62,8 |
62,6 |
63,6 |
62,7 |
64,3 |
63,7 |
66,0 |
Regner du med i de kommende 12 måneder at kunne spare noget op (ud over opsparing i form af afdrag på prioritetslån og andre lån)? |
41,5 |
26,4 |
25,6 |
27,1 |
29,2 |
27,8 |
31,6 |
29,7 |
27,1 |
Hvordan er familiens økonomiske situation for øjeblikket? Med andre ord: Kan du/I lægge noget til side, slår pengene lige til, eller bruger du/I mere, end du/I tjener? |
35,0 |
24,2 |
21,4 |
22,4 |
25,7 |
24,4 |
27,0 |
28,3 |
26,4 |
1 I nettotallene tildeles svaret meget højere værdien 100, noget højere værdien 50, lidt højere værdien 0, uændret værdien -50 og lidt lavere værdien -100. Nettotallene beregnes ved at summere værdier for svarene og dividere summen med antal afgivne svar. |
Nyt fra Danmarks Statistik
23. juli 2024 - Nr. 220
Hent som PDF
Næste udgivelse: 22. august 2024
Kontakt
- Zdravka Bosanac, tlf. 39 17 34 46
- Theis Michaelsen, tlf. 39 17 35 83
Kilder og metode
Undersøgelsen gennemføres i første halvdel af hver måned via telefoninterviews og internetbesvarelser med et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16-74 år. En ændring i en indikator fra en måned til en anden skal normalt være over 5 for at være statistisk sikker. Der er ikke basis for at sæsonkorrigere forbrugertillidsindikatoren.