Gå til sidens indhold
Der bliver i øjeblikket foretaget opkald i Danmarks Statistiks navn med besked om, at man er udtrukket til at modtage en pengepræmie og skal udlevere sine bankoplysninger. Opkaldet er IKKE fra Danmarks Statistik, og vi opfordrer modtagere til ikke at udlevere nogen oplysninger.
Hvidt kryds
Der bliver i øjeblikket foretaget opkald i Danmarks Statistiks navn med besked om, at man er udtrukket til at modtage en pengepræmie og skal udlevere sine bankoplysninger. Opkaldet er IKKE fra Danmarks Statistik, og vi opfordrer modtagere til ikke at udlevere nogen oplysninger.
Hvidt kryds

Industriens udgifter til energi er mere end fordoblet

Erhvervenes energiforbrug (Industrien) tillæg 2020

Priserne på elektricitet og naturgas steg kraftigt i 2021. De senest opgjorte priser viser, at for en mellemstor industrivirksomhed var elektricitet (inkl. distribution og nettoafgifter) dobbelt så dyr i andet halvår 2021 som for året 2020. Naturgas er steget endnu mere og var blevet næsten tre gange så dyr. Prisstigningerne i erhvervene er relativt større end i husholdningerne, da selve råvareprisen udgør en større del af den samlede pris bl.a. på grund af afgiftsforskelle. Med de senest offentliggjorte halvårspriser vil fremstillingsindustriens udgifter til de to energityper samlet stige fra et niveau på 5,7 mia. kr. i 2020 til over det dobbelte. Yderligere stigninger som følge af den nylige invasionen i Ukraine indgår ikke i denne overordnede belysning af energiprisernes indvirkning på industriens omkostninger.

Priser på elektricitet og naturgas for erhvervskunderKilde: www.statistikbanken.dk/energi2 og energi4. Priserne opgøres halvårligt

Relativ størst stigning ved stort forbrug

I den særlige statistik for el- og gaspriser opgøres priserne grupperet efter energiforbrugets størrelse, idet der for elektricitet opgøres i syv grupper og for naturgas i fem grupper, se  www.statistikbanken.dk/energi2 og energi4. De procentvise stigninger er størst for virksomheder med et stort forbrug. For de største forbrugere af elektricitet var der inkl. nettoafgifter stigninger på 150 pct. fra kalenderåret 2020 til andet halvår 2021, mens der for de største gasforbrugere er tale om stigninger på over 300 pct. På kort sigt kan det dog have stor betydning for prisen, hvilken type kontrakt, der er anvendt ved købet. Det bør også bemærkes at erhvervskundernes energipriser i 2020, især for naturgas, var lavere end de foregående år.

Elektricitet og naturgas udgør to tredjedele af industriens energiforbrug

Fremstillingsindustriens energiforbrug er, se statistikken Industriens energiforbrug 2020, sammensat noget forskelligt brancherne imellem, ligesom der også er forskel på, hvor stort et energiforbrug, der medgår til produktionen. Naturgas, hvor prisen er steget mest, udgør 50 pct. af energiforbruget inden for fødevareindustri, og i metalindustri og i kemisk industri er andelen over 40 pct., mens forbruget i møbelindustri og i elektronikindustri er under 20 pct. Andelen fra elektricitet er generelt i størrelsesorden 40 pct. af energiforbruget på tværs af brancher. Plast- glas- og betonindustri skiller sig dog ud, idet 60 pct. af energiforbruget til de ofte meget energiintensive produktionsprocesser udgøres af kul, petroleumskoks, træflis, affald mv.

Elektricitet og naturgas som andel af energiforbruget i industrien. 2020Kilde: www.statistikbanken.dk/enebr, plus egne beregninger.

Størst energiforbrug inden for plast, glas og beton

Inden for fremstillingsindustrien (ekskl. olieraffinaderier) står plast-, glas- og betonindustri for 33 pct. af det samlede energiforbrug og føde- drikke- og tobaksvareindustrien for 31 pct. Den kemiske industri står for knap 10 pct. og metalindustri anvender for ca. 8 pct. af industriens energiforbrug. For en række brancher er energiforbruget relativt ubetydeligt i den store sammenhæng, mens enkeltvirksomheder i brancherne kan have et betydeligt energiforbrug.

Industriens udgifter til elektricitet og naturgas samt deres økonomisk betydning

 

Årlig udgift v/ pris
 

Brutto-
overskud

Udgift ift. bruttooverskud v/ pris

 

Gns, 2020
 

2. halvår
2021

2019
 

Gns. 2020
 

2. halvår
2021

 

mio. kr.

pct.

Fremstillingsindustri i alt

5720

11740

162400

3,5

7,2

Føde-, drikke- og tobaksvareindustri

1840

4200

10100

18,2

41,7

Tekstil- og læderindustri

100

160

1200

7,7

12,7

Træ- og papirindustri, trykkerier

300

590

2300

12,9

24,9

Kemisk industri

680

1390

15500

4,4

9,0

Medicinalindustri

260

500

73500

0,4

0,7

Plast-, glas- og betonindustri

1030

2190

7100

14,5

30,6

Metalindustri

600

1230

5400

11,1

22,7

Elektronikindustri

70

120

8900

0,8

1,3

Fremst. af elektrisk udstyr

110

180

2800

3,9

6,3

Maskinindustri

420

690

23400

1,8

3,0

Transportmiddelindustri

70

110

1400

4,5

7,4

Møbel- og anden industri mv.

240

380

10800

2,2

3,5

Anm.: Ved beregning af udgifter til el og naturgas er der taget højde for at priserne er forskellige afhængige af forbrugsstørrelse ligesom der er tillagt et estimeret energiforbrug i de (små) virksomheder som ikke er dækket med Industriens energiforbrug.
Kilde: www.statistikbanken.dk/nabp36. Beregningerne er baseret på priser og forbrug af el og naturgas samt bruttooverskud i brancherne jf. Nationalregnskabet.

Fødevareindustrien er mest påvirket af højere priser på el og naturgas

Kombineres forbruget af og priserne på el og naturgas kan det estimeres, at føde- drikke- og tobaksvareindustri har de største udgifter til de to energityper og derfor umiddelbart er mest påvirket af prisstigningerne. I faktiske tal er der tale om en årlig udgiftsstigning fra 1,8 til 4,2 mia. kr., når priserne i andet halvår 2021 lægges til grund og ved uændret forbrug af de to energityper. Målt i forhold til bruttooverskuddet i branchen (seneste tal fra 2019) er der i gennemsnit tale om en stigning i energiudgiften fra 18 til 42 pct.

Priseffekt dog muligvis større inden for plast-, glas- og betonproduktion

For plast- glas- og betonindustri udgør prisstigningerne umiddelbart knap så meget i forhold til bruttooverskuddet (31 pct.) med de nyeste priser. Her skal dog tages i betragtning, at branchen i høj grad anvender andre energikilder, som også er steget i pris. Danmarks Statistiks informationer om priser på øvrige energityper er dog mindre detaljerede end for elektricitet og naturgas, hvorfor prisstigninger på disse ikke er indregnet. Metalindustri samt træ- og papirindustri, trykkerier, har også relativt store udgifter til elektricitet og naturgas - ved seneste priser med over 20 pct. sammenlignet med bruttooverskuddet.

Stigende energipriser kan også have indirekte virkning

For en række industribrancher, fx. medicinalindustri og elektronikindustri, spiller de direkte energiudgifter en beskeden rolle i forhold til bruttooverskuddet. Virksomhederne udgifter til køb af råvarer kan dog også være påvirket af de højere energipriser, hvis der er stort energiforbrug knyttet til produktionen eller transporten heraf. Endelig afhænger den økonomiske effekt af de højere energiudgifter også af, om øgede salgspriser på de producerede varer kan opveje de højere produktionsomkostninger. Disse effekter kan imidlertid først belyses statistisk på et senere tidspunkt

Nyt fra Danmarks Statistik

20. april 2022 - Nr. 135

Hent som PDF
Næste udgivelse: Ingen planlagt

Kontakt

Kilder og metode

Industriens energiforbrug har siden 2005 været gennemført i 2007,2009, 2012, 2014, 2018 og 2020. Energioplysningerne er omregnet til energienheden joule, hvor 1 GJ = 1 000 000 000 joule. Tabellerne omfatter alle industriarbejdspladser tilhørende firmaer med mindst 20 ansatte.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation