19 mia. kr. til forskning og udvikling på finansloven
Offentligt forskningsbudget 2022
Der er bevilliget 19,0 mia. kr. til forskning og udvikling i finansloven for 2022, hvilket svarer til 74 pct. af de samlede bevillinger for året. De samlede offentlige bevillinger til forskning og udvikling er budgetteret til 25,5 mia. kr. i 2022, hvilket i faste 2022-priser er omkring samme niveau som 2021 efter tillægsbevillingerne på 0,4 mia. kr. Tillægsbevillingerne er bevillinger, der gives efter finansloven er vedtaget og betyder, at det endelige forskningsbudget for året kan være større end det oprindelige budget.
De fleste finanslovsbevillinger går til almen videnskabelig udvikling
Størstedelen af de offentlige bevillinger til forskning og udvikling kommer fra finansloven. Disse bevillinger er opdelt på en stribe forskellige områder, fra landbrug til rumforskning. Hoveddelen af bevillingerne gives i finansloven for året, mens bevillinger, der gives efter finansloven er vedtaget, kommer med som tillægsbevillinger for året i offentliggørelsen året efter. Dvs. at de budgetterede udgifter til forskning og udvikling for et år, først er endelige året efter, når tillægsbevillingerne er på plads.
Almen videnskabelig udvikling står for omkring to tredjedele af finanslovsbevillingerne. Det er forskning og udvikling, der er rettet mod et bestemt fagområde, men som ikke umiddelbart har betydning for den øvrige samfundsaktivitet. Det vil tit være grundforskning, der sættes i værk for at få ny viden, uden at der nødvendigvis er et specifikt mål. Størstedelen af bevillingerne til universiteterne hører til under dette formål.
Den almene videnskabelig udvikling er fordelt på seks hovedformål plus et samlet formål for de bevillinger, der ikke kan fordeles i budgettet. Det sidste formål indeholder bl.a. Danmarks Frie Forskningsfond, der ikke på forhånd ved hvilke forskningsprojekter, der får bevillinger i løbet af året, og derfor heller ikke hvilke formål, de vil høre under.
Naturvidenskab har den største andel af bevillingerne
Blandt almen videnskabelig udvikling er det historisk set naturvidenskab og F og U som ikke kan fordeles, der har haft den største andel af bevillingerne. Siden 2016 har finanslovsbevillingerne til naturvidenskab ligget stabilt omkring 2,6 - 2,7 mia. kr. i faste priser. Bevillingerne til F og U som ikke kan fordeles har varieret mere, fra 1,9 mia. kr. i 2017 til 3,2 mia. kr. i 2020. Samlet set har de to kategorier udgjort mellem 38 pct. og 43 pct. af de samlede bevillinger til almen videnskabelig udvikling siden 2016.
Finanslovsbevillinger på 19,0 mia. kr.
Hovedparten af de offentlige midler til forskning og udvikling var statslige finanslovsbevillinger, som med 19,0 mia. kr. udgjorde 74,4 pct af de samlede bevillinger i 2021. De resterende 6,5 mia. kr. kom fra kommuner og regioner, Danmarks Grundforskningsfond samt fra EU og Nordisk Ministerråd. Finanslovsbevillingerne uden tillægsbevillinger steg med 0,2 mia. kr. i forhold til finansloven 2021 i faste 2022-priser, fra 18,7 mia. kr. til 19,0 mia. kr. Oven i finanslovsbevillingerne for 2021 kommer tillægsbevillinger på 0,4 mia. kr., hvilket giver de endelige finanslovsbevillinger for 2021 på 19,2 mia. kr.
Særlige forhold ved denne offentliggørelse
Større usikkerhed for kommunale, regionale og internationale bevillingerh
De budgetterede data for kommunale og regionale midler samt internationale bevillinger er estimater. Dette betyder generelt at der vil være en større usikkerhed omkring dem, end der vil være for fx finanslovsbevillingerne. For kommunale og regionale midler beregnes de budgetterede udgifter til forskning og udvikling ved at tage udgifterne til forskning og udvikling i det senest tilgængelige regnskab for området sat i forhold til udviklingen i det seneste budget. Dvs. at 2022-estimatet er baseret på forskning og udvikling i 2020 regnskabet, med den usikkerhed der følger med. For de internationale bevillinger er det særligt EU-bevillingerne, der er usikre. Disse er baseret på forskningsmidler afsat i og uden for EU-budgettet og en estimeret hjemtagsandel for Danmark, der - især som følge af Brexit og det nye EU rammeprogram, Horizon Europe - giver en øget usikkerhed.
Nyt fra Danmarks Statistik
12. maj 2022 - Nr. 167
Hent som PDF
Næste udgivelse: 12. maj 2023
Kontakt
- Helene Gjermansen, tlf. 39 17 34 65
Kilder og metode
Det offentlige forskningsbudget omfatter oplysninger om de budgetterede udgifter til forskning og udvikling, som ministerierne har indberettet til Finansministeriet. Herudover har Danmarks Statistik indhentet oplysninger fra Danmarks Grundforskningsfond og Nordisk Ministerråd samt beregnet budgetter for hhv. kommuner og regioner samt bevillinger fra EU.
Det offentlige forskningsbudget omfatter herudover oplysninger om de endelige offentlige bevillinger til forskning og udvikling, dvs. bevillinger samt eventuelle tillægsbevillinger til Finansloven samt ændringer til de oprindelige budgetter for de øvrige bevillingers vedkommende. Budgetterne for de sidste tre år er ikke endelige, da budgetterne for kommuner og regioner kan blive revideret.
Statistikdokumentation
Tabeller fra Statistikbanken
-
Offentligt forskningsbudget
bevillingsgiver og prisenhed
2001-2022 - Mio. kr. -
Finanslovens bevillinger til forskning og udvikling, mio. kr.
forskningsformål , sektor og bevillingstype
2007-2022 - Mio. kr. -
Finanslovens bevillinger til forskning og udvikling, mio. kr.
sektor og bevillingstype
2007-2025 - Mio. kr. -
Finanslovens bevillinger til forskning og udvikling, mio. kr.
forskningsformål og bevillingstype
2007-2025 - Mio. kr. -
Udgifter til FoU
sektor og finansieringskilde
2008-2020 - Mio. kr. -
Finansiering af FoU fra udlandet
sektor og finansieringskilde
2007-2020 - Mio. kr. -
Udgifter til FoU
sektor og udgiftspost
2009-2020 - Mio. kr. -
Udgifter til FoU
sektor og forskningstype
2009-2020 - Mio. kr. -
Udgifter til FoU
sektor og videnskabeligt hovedområde
2008-2020 - Mio. kr. -
Offentlige myndigheders udgifter til FoU
socio-økonomisk formål
2008-2020 - Mio. kr. -
Ansatte inden for FoU
sektor, køn, personaletype og årsværk og personale
2008-2020 - Antal -
FoU udgifter i pct. af BNP
FoU udgifter i pct. af BNP
1997-2020 - Pct. af bnp -
Erhvervslivets udgifter til egen FoU
branche, størrelsesgruppe og region
2007-2020 - Mio. kr. -
Erhvervslivets udgifter til købte FoU-tjenester
branche - størrelsesgruppe - region og leverandørtype
2007-2020 - Mio. kr. -
Erhvervslivets FoU-driftsudgifter
branche - størrelsesgruppe - region og forskningstype
2013-2019 - Mio. kr. -
Erhvervslivets finansiering af udgifter til egen FoU
branche - størrelsesgruppe - region og finansieringskilde
2013-2019 - Mio. kr. -
Erhvervslivets finansiering af udgifter til købte FoU-tjenester
branche - størrelsesgruppe - region og finansieringskilde
2013-2019 - Mio. kr. -
Erhvervslivets udgifter til egen FoU
branche - størrelsesgruppe - region og fag
2017-2019 - Mio. kr. -
FoU-personale i erhvervslivet
branche - størrelsesgruppe - region - personaletype og køn
2013-2020 - Antal -
FoU-årsværk i erhvervslivet
branche - størrelsesgruppe - region - personaletype og køn
2013-2020 - Årsværk -
FoU-personale i den offentlige sektor
sektor, videnskabeligt hovedområde, personalekategori og køn
2007-2020 - Antal -
FoU-årsværk i den offentlige sektor
sektor, videnskabeligt hovedområde, personalekategori og køn
2007-2020 - Årsværk -
FoU årsværk i den offentlige sektor
formål og fag
2007-2020 - Årsværk -
FoU-årsværk (pct.)
formål og sektor
2007-2020 - Pct. -
FoU omkostninger i den offentlige sektor
strategiområder og omkostningstyper
2007-2020 -
FoU-årsværk udført af personale på højere læreanstalter under universitetsloven
institution og stillingskategori
2007-2020 - Årsværk -
FoU-omkostninger i den offentlige sektor
fag og omkostningstyper
2007-2020 -
Eksternt finansierede FoU-omkostninger
sektor, fag og finansieringskilde
2007-2020 - Mio. kr.
Publikationer
Forskning og udvikling
- Forskning, udvikling og innovation
30. september 2021