Gå til sidens indhold

Markant fald i antallet af økonomisk sårbare børn

Levevilkårsundersøgelsen 2021

I 2021 var der omkring 69.000 børn, der boede i husholdninger, der var Økonomisk sårbare (pdf) - en indikator, der indgår i FN's bæredygtighedsmål om fattigdomsreduktion. Det svarer til et fald på 31.000 i forhold til året før. Især to faktorer bidrog til faldet. For det første var andelen af børn, der bor i husstande der ikke har kunnet betale regninger til tiden, faldet fra 10,7 pct. til 6,9 pct. af børn i alt. For det andet var andelen af børn, der bor i husstande der ikke kan betale en uforudset udgift på 10.000 kr faldet fra 25,2 pct. til 19,4 pct. Begge faktorer kan kædes sammen med det midlertidige børnetilskud og den ekstraordinære udbetaling af feriemidler, der fandt sted i perioden op til dataindsamlingen. Sammen med beskedne fald i de tre andre faktorer, der udgør indikatoren for økonomisk sårbare, leder det til et samlet fald i andelen af økonomisk sårbare børn fra 10,1 pct. i 2020 til 7,0 pct. i 2021.

Andelen af børn der bor i økonomisk sårbare husstandeKilde: Særkørsel på baggrund af Levevilkårsundersøgelsen, www.statistikbanken.dk/10054

Demografi har beskeden indflydelse på livskvaliteten

I undersøgelsen bliver der spurgt ind til respondentens generelle tilfredshed med livet på en skala fra 0-10. Danskerne svarer her i gennemsnit 7,3, et fald i forhold til 2018, hvor tilfredsheden lå på 7,8. Det er værd at bemærke, at der ikke er nogen forskel på tilfredsheden mellem mænd og kvinder. Til gengæld er der lidt variation at spore, når besvarelserne opgøres på alder, hvor især unge tilkendegiver en lavere livstilfredshed. Således er gennemsnittet for 16-29-årige 6,9, sammenlignet med 7,4 for personer på 30 år og derover. Der er ikke den store forskel på tværs af regioner, men der er en lidt lavere tilfredshed i tætbefolkede kommuner (7,2) end i tyndtbefolkede kommuner (7,5).

Generel tilfredshed med livet fordelt på alder og indkomstkvintil. 2021Kilde: Særkørsel på baggrund af Levevilkårsundersøgelsen, www.statistikbanken.dk/10054

Pensionister og beskæftigede er mest tilfredse

Når livstilfredsheden betragtes sammen med indkomst, begynder der at være mere forskel grupperne imellem. Således er livstilfredsheden med 7,8 højest i øverste kvintil (de 20 pct. med højest indkomst), mens den er lavest i nederste kvintil, 6,8. Det billede er også reflekteret i opdelingen på socioøkonomisk status. Pensionister er den gruppe, der er mest tilfredse med livet (7,8) efterfulgt af de beskæftigede (7,6). Noget lavere er tilfredsheden blandt studerende (6,8) og andre uden for arbejdsmarkedet (5,8).

Selvvurderet helbred og livstilfredshed. 2021Kilde: Særkørsel på baggrund af Levevilkårsundersøgelsen, www.statistikbanken.dk/10054

Helbred har størst indflydelse på livstilfredsheden

Det spørgsmål fra Levevilkårsundersøgelsen, der tilsyneladende har den stærkeste sammenhæng med livskvaliteten, er respondentens selvvurderede helbred. Her har personer med virkelig godt helbred i gennemsnit svaret 8,3 på spørgsmålet om livskvalitet. Herefter falder tilfredsheden i takt med at helbreddet forværres, hvor personer med et nogenlunde helbred har en gennemsnitlig livstilfredshed på 6,9. For personer med dårligt og meget dårligt helbred er situationen noget værre, hvor den gennemsnitlige livstilfredshed er på hhv. 5,2 og 4,0.

Nyt fra Danmarks Statistik

13. december 2021 - Nr. 446

Hent som PDF
Næste udgivelse: 20. december 2022

Kontakt

Kilder og metode

Statistikken bygger på interviews med husstande, hvor kun en af husstandens voksne medlemmer er blevet interviewet, men det antages, at svarene dækker alle husstandsmedlemmerne inkl. børnene. Undersøgelsen bygger på en stikprøve og er derfor behæftet med statistisk usikkerhed. Man skal derfor være varsom med fortolkning af små niveauforskelle, særligt hvis man betragter mindre undergrupper af befolkningen. Kun én af husstandens voksne er blevet interviewet, men på spørgsmål, der om¬handler husstanden, antages det, at svarene dækker alle husstandsmedlemmer inkl. børnene. Undersøgelsen bygger på en stikprøve og er derfor behæftet med statistisk usikkerhed. Man skal derfor være varsom med fortolkning af små niveauforskelle, særligt hvis man betragter mindre undergrupper af befolkningen. Undersøgel¬sen er en del af den fælles europæiske undersøgelse Statistics on Income and Living Conditions, SILC, der gennemføres i alle EU¿s medlemslande og i fx Norge og Schweiz. Formålet er bl.a. at belyse fattigdom og social udstødelse. 

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation