Stor stigning i antal konkurser og tabte job i marts

Konkurser marts 2022

Der var 242 erklærede/kundgjorte konkurser i marts blandt aktive virksomheder, når der korrigeres for normale sæsonudsving, og det er 47,4 pct. flere end i februar. Konkurserne medførte 1.076 tabte job (omregnet til fuld tid) i faktiske tal, hvilket er 60,8 pct. flere end i februar. Antallet af konkurser i aktive virksomheder i første kvartal var 6,4 pct. lavere end i fjerde kvartal sidste år, mens jobtabet var 15,9 pct. lavere. Selv om knap halvdelen af alle konkurserne i marts stammer fra det store antal tvangsopløsninger i januar, er der en relativ stor og aktuel stigning i konkurserne i aktive virksomheder, se senere i artiklen.

Tvangsopløsninger og konkursbegæringer som tidlige indikatorer

Konkursens natur som det juridiske endepunkt for en i nogle tilfælde langvarig økonomisk nedgang i en virksomhed gør, at der kan sættes spørgsmålstegn ved, i hvor høj grad tallene for erklærede konkurser reflekterer de aktuelle konjunkturforhold. I det lys er det interessant, at tvangsopløsningerne og konkursbegæringerne, som forekommer tidligere i mange konkursforløb, dels giver nogle gode indikationer på, hvad der delvist kan forventes af konkurserklæringerne i månederne efter, dels hjælper med at isolere aktuelt betingede udviklinger i de nyeste konkurstal fra tidligere begivenheder. 

For tvangsopløsningernes vedkommende er erfaringen, at ca. 44 pct. ender med en konkurs efter i gennemsnit 112 dage. En fin korrelation mellem tvangsopløsningerne og konkursbegæringerne peger samtidig på, at en del af konkursbegæringerne kan forklares med tvangsopløsningerne tre måneder forinden.

En anden tilgang er at se på alle konkursbegæringerne i forhold til alle erklærede konkurser. Her gælder det dels, at ca. 90 pct. af begæringerne ender i en konkurs, dels at begæringerne forekommer ca. én måned før konkurserklæringerne.

Aktuelt må det således forventes, at alene 'udestående' konkurser fra tvangsopløsningerne i januar og februar vil påvirke konkurstallene for april og maj med omkring 900 konkurser. Konkursbegæringerne i marts indikerer på tilsvarende vis omkring 720 konkurser i april.

Erklærede konkurser i marts

Det totale antal erklærede konkurser i marts var på 970 opgjort i faktiske tal, og det er mere end en fordobling i forhold til gennemsnittet af januar og februar. Det skal dog bemærkes, at 467 heraf stammer fra det ekstraordinært store antal tvangsopløsninger i januar, og at 451 af konkurserne var i iværksættervirksomheder.

Af de 970 konkurser var 288 eller 30 pct. i aktive virksomheder, der har ansatte og/eller en omsætning ≥ 1 mio. kr. 46 af konkurserne stammer fra tvangsopløsninger i januar. Af de 288 aktive var 212 anpartsselskaber, 37 enkeltmandsvirksomheder og 21 var iværksætterselskaber.

De resterende 682 konkurser var i de såkaldte nulvirksomheder, der ikke har ansatte og kun en mindre omsætning. 421 af konkurserne stammer fra tvangsaopløsninger i januar. 215 af nulvirksomhederne var anpartsselskaber, mens 430 var iværksætterselskaber.

Stigningen i antallet af konkurser ramte samtlige brancher, og antalsmæssigt er det især branchegrupperne bygge og anlæg, detailhandel, restauranter, imformation og kommunikation, finansiering og forsikring samt erhvervsservice, der havde mange konkurser i marts.

Hovedstaden og Region Sjælland stod hver for en fjerdel af de tabte job

Der blev tabt 1.076 job ved de 970 erklærede konkurser i marts mod 669 tabte job i februar. Region Hovedstaden stod for 26 pct. af de tabte job, mens Region Sjælland stod for 25 pct. og Region Syddanmark for 23 pct. Region Midtjylland stod for 15 pct. og Region Nordjylland for 11 pct.