Den danske ledighed faldt mest i EU i 2. kvt.
Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk 2. kvt. 2021
I andet kvartal 2021 faldt ledigheden blandt de 15-74-årige med 1,1 procentpoint i Danmark. Dette fald i ledigheden var det største blandt EU-27 (uden Storbritannien). Kun Østrig oplevede et tilsvarende fald. I samme periode faldt ledigheden samlet set med 0,3 procentpoint i EU-landene. Ledigheden faldt i samtlige EU-lande på nær Cypern og Litauen, mens den var uændret i Portugal. I vores nabolande, Sverige og Tyskland, faldt ledigheden med 0,2 procentpoint. Det viser sæsonkorrigerede tal fra Arbejdskraftsundersøgelsen (AKU) offentliggjort af Eurostat.
Det ikke-udnyttede arbejdskraftpotentiale faldt næstmest i Danmark
Det ikke-udnyttede arbejdskraftpotentiale er et mål for, hvor meget efterspørgsel efter beskæftigelse blandt den udvidede arbejdsstyrke, der ikke realiseres. Den udvidede arbejdsstyrke består af beskæftigede og AKU-ledige, samt tre yderligere grupper: 1) personer, der ikke har søgt job, men kan påbegynde arbejde, 2) personer, der søger job, men ikke kan påbegynde arbejde inden for 4 uger og 3) deltidsansatte personer, der ønsker at arbejde flere timer.
Fra første til andet kvartal 2021 faldt arbejdskraftpotentialet i hele EU-27 (uden Storbritannien) på nær Cypern, Kroatien og Tjekkiet. I Danmark var faldet på 2,7 procentpoint. Kun Luxembourg oplevede et større fald på 3,2 procentpoint. I EU-landene var faldet samlet set 1,0 procentpoint. Disse fald i arbejdskraftpotentialet var i alle de nævnte tilfælde større end faldet i AKU-ledigheden.
Arbejdskraftpotentialet og dets udvikling fra 1. kvt. 2021 til 2. kvt. 2021, 15-74-årige
|
1. kvt. 2021 |
2. kvt. 2021 |
Ændringer |
|
pct. |
|
|
Spanien |
25,7 |
25,1 |
-0,6 |
Grækenland |
25,5 |
23,2 |
-2,3 |
Italien |
25,3 |
23,6 |
-1,7 |
Irland |
19,8 |
17,5 |
-2,3 |
Sverige |
19,1 |
18,2 |
-0,9 |
Finland |
17,8 |
17,0 |
-0,8 |
Frankrig |
17,0 |
16,4 |
-0,6 |
Cypern |
16,3 |
16,7 |
0,4 |
Letland |
16,1 |
14,1 |
-2,0 |
Nederlandene |
15,7 |
13,4 |
-2,3 |
EU-27 (uden Storbritannien) |
15,5 |
14,5 |
-1,0 |
Østrig |
14,5 |
12,8 |
-1,7 |
Kroatien |
14,5 |
14,5 |
0,0 |
Belgien |
14,1 |
12,5 |
-1,6 |
Portugal |
13,8 |
12,8 |
-1,0 |
Luxembourg |
13,6 |
10,4 |
-3,2 |
Danmark |
13,0 |
10,3 |
-2,7 |
Estland |
12,6 |
12,1 |
-0,5 |
Slovenien |
12,1 |
9,4 |
-2,7 |
Litauen |
11,4 |
10,0 |
-1,4 |
Rumænien |
10,0 |
9,6 |
-0,4 |
Slovakiet |
9,9 |
9,1 |
-0,8 |
Bulgarien |
9,8 |
9,6 |
-0,2 |
Tyskland |
8,8 |
8,1 |
-0,7 |
Ungarn |
8,4 |
7,4 |
-1,0 |
Polen |
6,6 |
6,2 |
-0,4 |
Malta |
6,4 |
5,8 |
-0,6 |
Tjekkiet |
4,6 |
4,6 |
0,0 |
Spanien |
25,7 |
25,1 |
-0,6 |
Kilde: Eurostat, Labour Force Survey |
Det største arbejdskraftpotentiale er blandt AKU-ledige
I andet kvartal 2021 var arbejdskraftpotentialet 7,0 blandt de AKU-ledige i EU-landene. Det tilsvarende tal for Danmark var 5,0 pct. I både EU og Danmark udgjorde AKU-ledige således det største arbejdskraftpotentiale. I EU-27 (uden Storbritannien) udgjorde personer, der har indikeret, at de kan påbegynde arbejde inden for fire uger, men ikke har søgt, det næststørste arbejdskraftpotentiale. I Danmark var det næststørste arbejdskraftpotentiale derimod blandt deltidsansatte, der ønsker at arbejde flere timer. Arbejdskraftpotentialet var 2,8 pct. blandt denne gruppe i andet kvartal 2021.
Særlige forhold ved denne offentliggørelse
Eurostats afgrænsninger afgiver fra statistikbankens
Tallene i denne artikel er baseret på de afgrænsninger, som Eurostat anvender i sin formidling af Arbejdskraftundersøgelsen hos Eurostat. Selvom det er de samme indberetninger, der ligger bag, betyder det, at tallene for Danmark ikke kan genfindes med disse afgrænsninger i Danmarks Statistiks Statistikbank. Det skyldes, at Danmarks Statistik også i relation til Arbejdskraftundersøgelsen i høj grad følger de afgrænsninger, der følger af de administrative registre til opgørelse af ledighed og beskæftigelse. Konkret er tallene for ledighed i denne artikel for aldersintervallet 15-74 år (mod 15-64 år i statistikbanken), mens målet for uudnyttet arbejdskraftpotentiale (labour market slack hos Eurostat) ikke offentliggøres i statistikbanken.
COVID-19 kan have påvirket tallene
Tallene i denne artikel må ses i lyset af, at de forskellige EU-lande kan have iværksat forskellige tiltag til håndtering af COVID-19-pandemien. Derudover kan der være mere varierende usikkerhed på tallene for landene end ellers, fordi svarprocenter eller respondentsammensætninger til Arbejdskraftundersøgelsen kan have ændret sig på forskellig vis i de forskellige lande pga. COVID-19.
Nyt fra Danmarks Statistik
3. november 2021 - Nr. 391
Hent som PDF
Næste udgivelse: 26. januar 2022
Kontakt
- Gorm Villads Jørholt, tlf.
- Martin Faris Sawaed Nielsen, tlf. 23 69 90 67
Kilder og metode
Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper og afgrænsninger i de europæiske lande, og artiklens tal for ledighed og beskæftigelse for Danmark adskiller sig derfor fra de registerbaserede opgørelser.