Gå til sidens indhold

Lønnen i den private sektor stiger mest

Lønindeks 3. kvt. 2021

Ændret 24. februar 2022 kl. 10:00

Der er desværre konstateret fejl i beregningen af lønudviklingen i tredje kvartal 2021 for den private sektor, som var angivet til 2,4 pct., der også påvirker den samlede lønudvikling, som var angivet til 2,0 pct. De rettede tal er markeret med rødt.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Lønstigningen i tredje kvartal er størst i den private sektor, hvor lønnen stiger 3,1 pct. Alle sektorer oplever stigninger, men lønmodtagere i staten har den laveste stigning på 0,5 pct. i forhold til samme kvartal året før. På tværs af brancher og sektorer steg lønnen 2,5 pct.

Årlig lønudvikling fordelt på sektorer iflg. det standardberegnede lønindeksKilde: www.statistikbanken.dk/sblon1

Bygge- og anlægsbranchen i front

Lønmodtagerne i branchen bygge og anlæg oplever en af de højeste stigninger blandt brancherne i den private sektor, med en stigning på 3,8 pct. i timelønnen i forhold til tredje kvartal 2020. Denne stigning ses efter et år med stigende efterspørgsel på arbejdskraft i branchen. Konjunkturbarometeret for bygge- og anlæg (se Nyt fra Danmarks Statistik 2021:303) viser, at der fra august 2020 til august 2021 er en fordobling på andelen af virksomheder i branchen, som oplever mangel på arbejdskraft. I august 2020 var andelen 21 pct. og i august 2021 var det 43 pct. af virksomhederne, som oplevede, at de manglede arbejdskraft (se www.statistikbanken.dk/kbyg33).   

Slettet i forhold til oprindelig version:

For den private sektor er det i branchen finansiering og forsikring, at lønmodtagerne har oplevet den laveste udvikling. Her er timelønnen uændret i forhold til samme kvartal året før.

Lønnen stiger samlet set mere end forbrugerpriserne

I august 2021 var forbrugerpriserne 1,8 pct. højere end samme måned året før (se Nyt fra Danmarks Statistik 2021:322). Med en lønstigning på tværs af sektorerne på 2,5 pct. steg lønnen således mere end priserne i perioden.

Årlig ændring i det standardberegnede lønindeks opdelt på sektor og branche

 

2. kvt. 2021

3. kvt. 2021

 

pct.

Sektorer i alt

2,6

2,5

Virksomheder og organisationer i alt

3,4

3,1

Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed

3,1

2,9

Bygge og anlæg

3,4

3,8

Handel og transport mv.

3,6

3,1

Information og kommunikation

4,3

3,5

Finansiering og forsikring

2,8

2,2

Ejendomshandel og udlejning

4,2

3,3

Erhvervsservice

3,6

4,0

Undervisning og sundhed mv.

2,9

2,1

Kultur, fritid og anden service

3,8

2,8

Stat (inklusive sociale kasser og fonde)

0,6

0,5

Regioner

0,3

1,1

Kommuner

1,4

1,5

Kilde: Beregninger på baggrund af www.statistikbanken.dk/sblon1

Særlige forhold ved denne offentliggørelse

COVID-19 har ændret de strukturelle forhold på arbejdsmarkedet

De strukturelle forhold på arbejdsmarkedet har ændret sig kraftigt fra midten af marts 2020 som følge af COVID-19 og de foranstaltninger, der blev sat i værk. Det betyder fortsat, at der stadig kan være større usikkerhed knyttet til årsstigningerne end normalt, i forhold til arbejdsgivernes indberetninger af medarbejdere, der er påvirket af pandemien. Omfanget af ansættelsesforhold der er omfattet er dette er dog dalende.

Nogle medarbejdere har været hjemsendt med løn uden at kunne arbejde, mens der fortsat har været mange medarbejdere, som helt eller delvis har arbejdet hjemmefra. Begge disse grupper af medarbejdere indgår i lønindekset med den løn, virksomheden har udbetalt og de timer, som de har arbejdet (dem der har arbejdet hjemmefra) eller skulle have arbejdet (dem der ikke har kunnet arbejde). Således er lønindekset som udgangspunkt ikke påvirket af hjemsendelsen af medarbejdere.

Nyt fra Danmarks Statistik

30. november 2021 - Nr. 429

Hent som PDF
Næste udgivelse: 31. august 2022

Kontakt

Kilder og metode

De standardberegnede lønindeks er kædeindeks af Laspeyres-typen, hvor den målte lønudvikling er opgjort på baggrund af en fast sammensætning af lønmodtagernes individuelle karakteristika, som fx aflønningsform, arbejdsfunktion og anciennitet. Den målte lønudvikling i de implicitte lønindeks er derimod beregnet på baggrund af summariske løngennemsnit og kan dermed være påvirket af strukturelle forskydninger på arbejdsmarkedet. Det betyder fx, at en øget tilgang af højtlønnede i forhold til lavtlønnede medarbejdere vil trække i retning af en øget lønudvikling. Derudover indgår elever og unge under 18 år ikke i det standardberegnede lønindeks, mens de i det implicitte indgår på samme måde som almindelige lønmodtagere. Der er desuden forskelle i medarbej¬derpopulationen for de to indeks, der skyldes de bagvedliggende beregningsmetoder og valideringsregler. Der forekommer løbende revisioner i de sæsonkorrigerede implicitte indeksværdier for virksomheder og organisationer. De standardberegnede lønindeks foreligger p.t. ikke i sæsonkorrigeret form, da det kræver en længere tidsserie, end der foreligger på nuværende tidspunkt.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation