Gå til sidens indhold

Høj BNP-vækst trukket af eksporten

Kvartalsvist nationalregnskab 2. kvt. 2019 revideret

Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 0,9 pct. i andet kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Det viser den reviderede beregning af det kvartalsvise nationalregnskab for andet kvartal. Det er især eksporten, herunder industrivarer og søtransporttjenester, der bidrog mest til BNP-væksten. BNP-væksten i andet kvartal er revideret op med 0,1 procentpoint i forhold til den seneste offentliggørelse. Det kan være mere stabilt at se samlet på væksten for halvåret. Væksten for første halvår 2019 blev 2,3 pct. i forhold til første halvår 2018 og er dermed revideret op med 0,2 procentpoint i forhold til den seneste offentliggørelse.

Nationalregnskabets hovedstørrelser, kædede værdier, sæsonkorrigeretKilde: www.statistikbanken.dk/nkn1.

Pæn fremgang i husholdningernes forbrug

I andet kvartal voksede husholdningernes forbrugsudgift med 0,5 pct. Et højt energiforbrug bidrog særligt til forbrugsvæksten, mens et svagt bilkøb, der faldt med 15,9 pct. i andet kvartal, bidrog negativt. Fraregnet bilkøb steg forbruget med 1,2 pct. i årets andet kvartal. Det offentlige forbrug var omtrent uændret med en vækst på 0,1 pct. i andet kvartal.

Tilbagegang i investeringerne

De faste bruttoinvesteringer faldt med 0,3 pct. i andet kvartal og er dermed revideret op i forhold til seneste offentliggørelse. Der var stigning i bygge- og anlægsinvesteringer og investeringer i intellektuelle rettigheder, mens investeringerne i transportmidler og maskiner gik tilbage.

Stigning i beskæftigelse og timer

Beskæftigelsen steg med 0,2 pct. i andet kvartal, mens de præsterede timer steg med 0,1 pct. Både beskæftigelsen og de præsterede timer er revideret ned med 0,1 procentpoint i forhold til den seneste offentliggørelse.

Danmarks nationalregnskab

 

2019

 

2. kvt.

2. kvt.

1.-2. kvt.

1. kvt.

2. kvt.

 

Løbende priser

Sæsonkorrigeret realvækst

 

 

Årlig vækst1

Kvartalsvis vækst

 

mia. kr.

pct.

Bruttonationalprodukt (BNP)

579,5

2,6

2,3

0,3

0,9

Import af varer og tjenester

280,2

-3,6

-2,1

1,4

0,1

Import af varer

167,2

-5,0

-2,6

0,9

-0,9

Import af tjenester

112,9

-1,3

-1,2

2,2

1,7

Forsyning i alt

859,7

0,5

0,8

0,7

0,6

Eksport af varer og tjenester

322,9

6,8

4,3

0,3

3,8

Eksport af varer

207,5

11,2

8,4

1,5

4,2

Eksport af tjenester

115,4

-0,8

-2,7

-1,8

2,9

Privatforbrug

267,9

0,8

0,7

0,2

0,4

Husholdningernes forbrugsudgifter

259,4

0,8

0,7

0,2

0,5

Køb af køretøjer

10,5

-12,0

-4,7

16,9

-15,9

Andre varer

102,5

0,7

-0,1

-1,2

1,2

Tjenester i alt inkl. turisme

146,4

1,9

1,7

0,0

1,2

Tjenester i alt

148,8

2,0

1,9

0,1

1,1

Turistindtægter (-)

-14,7

2,1

1,1

-0,3

-1,2

Turistudgifter (+)

12,2

0,0

-1,9

-0,4

2,8

NPISH forbrugsudgifter2

8,5

0,7

0,9

0,1

0,0

Offentlige forbrugsudgifter

139,0

0,1

-0,1

-0,2

0,1

Bruttoinvesteringer

130,1

-12,7

-5,8

2,2

-2,7

Faste bruttoinvesteringer

123,4

-11,0

-5,7

2,0

-0,3

Boliger

27,9

2,7

3,0

1,7

0,5

Andet byggeri og anlæg

33,1

3,6

6,1

-0,3

2,4

Maskiner, transportmidler mv.

32,7

-33,9

-22,2

3,7

-4,7

Intellektuelle rettigheder

29,8

-1,7

-2,1

2,8

1,1

Lagerforøgelser mv.3

6,6

-0,4

0,1

0,1

-0,6

Lagerforøgelser3

6,0

-0,4

0,1

0,1

-0,6

Nettoansk. af værdigenstande3

0,6

0,0

0,0

0,0

0,0

Endelig indenlandsk anvendelse

536,9

-2,9

-1,1

0,5

-0,4

Endelig anvendelse i alt4

859,7

0,5

0,8

0,4

1,1

Samlede præsterede timer i alt (mio.)

1027,4

0,3

0,4

-0,2

0,1

Beskæftigelse5 i alt (1.000 personer)

3011,2

1,1

1,2

0,3

0,2

1 Vækst i forhold til tilsvarende periode året før.
2 Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger.
3 Bidrag til BNP-væksten.
4 Sæsonkorrigeret realvækst i endelig anvendelse i alt kan afvige fra forsyning i alt pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet Det sæsonkorrigerede BNP.
5 Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv.
Kilde: www.statistikbanken.dk/nkn1.

Se flere tal fra på tirsdag

Flere detaljer og oversigtstabeller er gratis tilgængelige som pdf-filer 3. oktober: Kvartalvise tabeller i offentliggørelsen Nationalregnskab og offentlige finanser 2019:9 (Statistiske Efterretninger).

Særlige forhold ved denne offentliggørelse

Revideret offentliggørelse af nationalregnskabet for andet kvartal 2019

Med denne offentliggørelse revideres nationalregnskabet for første og andet kvartal 2019. I forhold til den seneste offentliggørelse, Kvartalsvist nationalregnskab, 2. kvt 2019, er BNP-væksten revideret op med 0,1 procentpoint i både første og andet kvartal 2019. Revisionerne skyldes primært nye oplysninger for 2019 vedrørende betalingsbalance og udenrigshandel, de finansielle brancher, bygge og anlæg og de markedsmæssige serviceerhverv. De nye tal kan desuden give ny information til vurderingen af sæsonmønstret og vil normalt føre til mindre revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til 2016. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab.

Sæsonkorrektion og påsken

Ved sæsonkorrektion tages der i et vist omfang højde for påsken, men erfaringen viser, at det kan være vanskeligt at estimere den præcise effekt. I 2018 var påskedag placeret 1. april, hvilket beregningsteknisk medfører at der kun korrigeres for påsken i første kvartal. Dermed er de sæsoneffekter der må forventes at være på påskedag og anden påskedag ikke korrigeret i tallene for andet kvartal 2018, men derimod placeret i første kvartal. Når der ses på væksten i andet kvartal 2019 i forhold til andet kvartal 2018, vil niveauet i 2018 derfor kunne virke kunstigt lavt. Det omvendte kan gøre sig gældende i første kvartal. Derfor kan det være mere retvisende at se på den samlede vækst i første halvår 2019 i forhold til første halvår 2018. Læs mere om sæsonkorrektion af det kvartalsvise nationalregnskab i notatet Det sæsonkorrigerede BNP.

Beskæftigelse, præsterede timer og løn

Udviklingen i nationalregnskabets løn, beskæftigelse og præsterede timer følger som hovedregel udviklingen i Arbejdstidsregnskabet 2. kvt. 2019 for de ikke-sæsonkorrigerede værdier. Som omtalt i Beskæftigelse for lønmodtagere marts 2019, er der i arbejdsmarkedsstatistikkerne fra og med 2019 indført ændrede brancheplaceringer for visse dele af de største virksomheder i Danmark. Disse ændringer er neutraliseret i nationalregnskabets branchefordeling for at fastholde sammenligneligheden med brancheplaceringerne i resten af nationalregnskabet.

Offentligt forbrug

Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på Offentligt kvartalsregnskab 2. kvt. 2019, der blev offentliggjort 24. september. Realvæksten i det offentlige forbrug er ikke i forventet omfang beregnet med mængden af de leverede ydelser (outputmetoden). Grundet ændringer af væsentlige datakilder på sundheds- og uddannelsesområdet er ca. 40 pct. af det individuelle (ikke-markedsmæssige) offentlige forbrug i 2018 beregnet med udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling (inputmetoden). Læs mere om forskellen mellem de to metoder i notatet Måling af realvæksten i det offentlige forbrug. Det forventes, at disse områder beregnes med outputmetoden i Nationalregnskabet 2018 november-version, som udkommer 7. november 2019. I 2019 er realvæksten i det offentlige forbrug udelukkende baseret på udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling.

Byggeri

Grundet usikre oplysninger for de påbegyndte kvadratmeter i BBR, er der i opgørelsen af produktion og investeringer i byggeriet inddraget andre tilgængelige oplysninger om beskæftigelse og omsætning i bygge- og anlægsbranchen.

Udenrigshandel og betalingsbalance

Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen offentliggjort 9. september i Betalingsbalancen over for udlandet juli 2019. I nationalregnskabet er der kun indarbejdet tal for 2019, mens der i betalingsbalancen også er enkelte revisioner i 2018.

Nyt om periodisering af den ekstraordinære indtægt i 2017

Der vil blive foretaget en periodisering af den større enkeltstående betaling fra udlandet for brug af danskejet patent, som i øjeblikket er placeret i første kvartal 2017. Det vurderes nu, at der foreligger tilstrækkelige oplysninger til at foretage en statistisk robust afgrænsning af perioden. Den nye periodisering vil blive indarbejdet i betalingsbalancen, der udkommer 9. oktober 2019 og efterfølgende i det årlige nationalregnskab, som offentliggøres 7. november 2019 og det kvartalsvise nationalregnskab den 29. november 2019. Denne revision alene kan forventes at sænke væksten i 2017 og samtidigt løfte den i 2018 og påvirke væksten negativt i 2019. Vær opmærksom på, at der også forventes andre revisioner af betalingsbalance og nationalregnskab i forbindelse med ovennævnte udgivelser. Se mere om det ekstraordinære forhold i 2017 i notatet Nyt om periodisering af den ekstraordinære indtægt i 2017.

Ny offentliggørelsesrytme i nationalregnskabet

I 2020 vil nationalregnskabet overgå til ny offentliggørelsesrytme af årstal. De nuværende fire års-versioner, der offentliggøres i februar, marts, juni og november, bliver reduceret til tre, nemlig februar, marts og juni. Dermed fremrykkes den årlige offentliggørelse af et nyt endeligt år og genberegning af de to foreløbige år fra november til juni, og der offentliggøres derfor ikke nye årstal i november. Læs mere om den nye offentliggørelsesrytme i notatet Nationalregnskabet fremrykkes fra og med 2020.

Nyt fra Danmarks Statistik

30. september 2019 - Nr. 361

Hent som PDF
Næste udgivelse: 29. november 2019

Kontakt

Kilder og metode

Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation