Størst vækst i firmaer i finansiering og forsikring
Generel firmastatistik 2016
Der var i alt næsten 298.000 reelt aktive firmaer i 2016 i den private sektor. Det er over 10.700 flere firmaer end i 2015, hvilket svarer til en stigning på 3,7 pct. De tre brancher med størst relativ vækst i antal firmaer var finansiering og forsikring, information og kommunikation og kultur, fritid og anden service. Finansiering og forsikring var med 10,1 pct. den branche med højest relative vækst i antal firmaer fra 2015 til 2016.
For de fleste brancher betød vækst i firmaer flere ansatte
Væksten i antal firmaer inde for finansiering og forsikring gav dog ikke flere fuldtidsansatte i branchen (antal ansatte omregnet til årsværk). Branchen havde tværtimod den største absolutte tilbagegang med et faldt på 1.200 fuldtidsansatte (1,6 pct.). Modsat havde de to andre brancher i top-tre vækst i antallet af fuldtidsansatte. Inden for information og kommunikation var der en relativ stigning i antallet af firmaer på 6,3 pct., hvilket svarer til 1.020 flere firmaer. Branchens relative vækst i antal fuldtidsansatte var på 3,3 pct. Branchen kultur, fritid og anden service viser en lignende udvikling, hvor væksten i antal firmaer var på 6,1 pct., mens væksten i antal fuldtidsansatte var lidt svagere (2,0 pct.).
Svag eller negativ vækst i flere brancher
Der var også brancher, som havde svag eller negativ vækst i antallet af firmaer fra 2015 til 2016. De brancher med den svageste udvikling var råstofindvinding, landbrug, skovbrug og fiskeri og energiforsyning, vandforsyning og renovation. Den største relative reduktion var i branchen energiforsyning, vandforsyning og renovation. Branchen havde en nedgang i antallet af firmaer på 3,6 pct. (144 firmaer), men en fremgang i antal fuldtidsansatte på 0,1 pct.
Landbrug, skovbrug og fiskeri havde en relativ tilbagegang i antal firmaer på 0,7 pct., hvilket gav den største absolutte tilbagegang (207 firmaer). Branchen havde samtidig den næststørste absolutte tilbagegang i antallet af fuldtidsansatte med 410 færre (1,2 pct.) fra 2015 til 2016.
Foruden landbrug, skovbrug og fiskeri var der to brancher med negativ vækst i antal fuldtidsansatte fra 2015 til 2016. Det var råstofindvinding og detailhandel, der hhv. havde en tilbagegang på 8,9 pct. (204 fuldtidsansatte) og 0,4 pct. (540 fuldtidsansatte).
Erhvervsservice havde størst stigning antallet af fuldtidsansatte
I den private sektor steg antallet af fuldtidsansatte med 2,1 pct. fra 2015 til 2016. Det svarer til 28.300 flere fuldtidsansatte, hvorved der var 1.370.000 fuldtidsansatte i 2016. Størst absolut og relativ fremgang var i branchen erhvervsservice. Her kom der næsten 9.400 flere fuldtidsansatte (4,9 pct.). Den næst- og tredjehøjeste vækst i antal fuldtidsansatte var i brancherne industri og bygge og anlæg. De fik hver især ca. 5.400 flere fuldtidsansatte.
Der har med 3.000 nye firmaer (6,0 pct.) været størst faktisk vækst i branchen erhvervsservice. Dermed kommer knapt 30 pct. af den samlede vækst i antal firmaer fra væksten i erhvervsservice.
Reelt aktive firmaer og årsværk i den private sektor, fordelt efter speciel gruppering af brancher
|
Firmaer |
Ændring |
|
Årsværk |
Ændring |
||
|
2015 |
2016 |
|
|
2015 |
2016 |
|
|
antal |
pct. |
|
antal |
pct. |
||
I alt |
286984 |
297722 |
3,7 |
|
1341991 |
1370281 |
2,1 |
Landbrug, skovbrug og fiskeri |
27617 |
27410 |
-0,7 |
|
33180 |
32770 |
-1,2 |
Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed |
18991 |
19260 |
1,4 |
|
271714 |
276971 |
1,9 |
Råstofindvinding |
211 |
212 |
0,5 |
|
2303 |
2099 |
-8,9 |
Industri |
14830 |
15242 |
2,8 |
|
259006 |
264455 |
2,1 |
Energiforsyning, vandforsyning og renovation |
3950 |
3806 |
-3,6 |
|
10405 |
10418 |
0,1 |
Bygge og anlæg |
31189 |
31965 |
2,5 |
|
125858 |
131272 |
4,3 |
Handel, transport, restauration mv. |
65542 |
66723 |
1,8 |
|
444402 |
448628 |
1,0 |
Handel |
41088 |
41764 |
1,6 |
|
300627 |
301225 |
0,2 |
Handel med biler og motorcykler |
7553 |
7748 |
2,6 |
|
37885 |
38480 |
1,6 |
Engroshandel |
15065 |
15233 |
1,1 |
|
135802 |
136346 |
0,4 |
Detailhandel |
18470 |
18783 |
1,7 |
|
126939 |
126399 |
-0,4 |
Transport |
10743 |
10877 |
1,2 |
|
88718 |
89987 |
1,4 |
Hoteller og restauranter |
13711 |
14082 |
2,7 |
|
55058 |
57416 |
4,3 |
Information og kommunikation |
16089 |
17109 |
6,3 |
|
82380 |
85116 |
3,3 |
Finansiering og forsikring |
10921 |
12024 |
10,1 |
|
74902 |
73733 |
-1,6 |
Ejendomshandel og udlejning |
26926 |
28436 |
5,6 |
|
30004 |
30297 |
1,0 |
Erhvervsservice |
49935 |
52946 |
6,0 |
|
192069 |
201449 |
4,9 |
Undervisning og sundhed |
21761 |
22755 |
4,6 |
|
53606 |
55517 |
3,6 |
Kultur, fritid og anden service |
17955 |
19055 |
6,1 |
|
33826 |
34491 |
2,0 |
Nyt fra Danmarks Statistik
29. juni 2018 - Nr. 262
Hent som PDF
Næste udgivelse: 3. september 2019
Kontakt
- Emil Tappe Bang-Mortensen, tlf. 24 67 85 25
Kilder og metode
Generel Firmastatistik omfatter alle reelt aktive firmaer, således indgår hobbylignende firmaer med ingen eller ringe aktivitet ikke i statistikken. At statistikken er afgrænset til reelt aktive firmaer betyder, at kun firmaer med et aktivitetsniveau, der modsvarer en arbejdsindsats på mindst 0,5 årsværk, er omfattet