Gå til sidens indhold

Størst løngab for par med hjemmeboende børn

Lønstruktur 2016

Lønmodtagere (eksklusive unge under 18 år og elever) i Danmark havde i 2016 en gennemsnitlig månedsløn på 40.955 kr. For mænd var den på 43.647 kr. og for kvinder på 37.895 kr. Forskellen på mænd og kvinders løn er størst blandt lønmodtagere i parforhold med hjemmeboende børn, og mindst mellem enlige mænd og enlige kvinder uden børn. Kvinder i parforhold med hjemmeboende børn tjener i gennemsnit 82 pct. af, hvad mænd inden for den samme familietype tjener. Kvinder i parforhold uden børn tjener 86 pct., enlige kvinder med hjemmeboende børn 93 pct. og enlige kvinder uden børn 96 pct. af, hvad mænd i de samme familietyper tjener.

Kvinders andel af mænds løn opdelt på familietype. 2016

Mænd i parforhold med hjemmeboende børn tjener mest

Blandt mændene tjener mænd med hjemmeboende børn mest i gennemsnit, og tilsvarende gælder også for kvinderne. En af forklaringerne på, at der er så stor variation i forskellen på mænd og kvinders løn mellem de fire familietyper er, at mens lønforskellen blandt kvinder i de fire familietyper er lille, så er der omvendt store lønforskelle blandt mænd. Mænd i parforhold med hjemmeboende børn tjener fx 24 pct. mere end enlige mænd uden børn.

Gennemsnitlig månedsløn opdelt på køn og familietype. 2016

Flere mænd i par med hjemmeboende børn i topledelse

9 pct. af mændene i parforhold med hjemmeboende børn har en topledelses-position, en andel der er omkring tre gange så stor som for kvinder i samme familietype. Ledelsesarbejde er generelt forbundet med toplønninger, hvilket kan være med til at forklare, hvorfor mænd i parforhold med hjemmeboende børn i gennemsnit har en markant højere månedsløn.

Flere kvinder har en arbejdsfunktion på højeste niveau

En større andel af kvinderne har et arbejde, der består af anvendelse af viden på det højeste niveau inden for et bestemt fagområde ift. mænd. Blandt fx kvinder i par med hjemmeboende børn har omkring halvdelen en arbejdsfunktion på højeste niveau, mens den tilsvarende andel for mændene er ca. en tredjedel. Men også her er mønstret tydeligt - mænds løn er i gennemsnit højere, og forskellen er størst mellem kvinder og mænd blandt par med hjemmeboende børn.

Uddannelsesniveau forklarer ikke løngabsforskellen mellem familietyperne

En større andel blandt kvinderne, end blandt mændene, har enten en mellem- eller lang videregående uddannelse. Kvinder i parforhold med hjemmeboende børn, der har en lang videregående uddannelse, får omkring 80 pct. af den løn, som mænd inden for den samme familietype og med samme uddannelsesniveau får. Lønnen for enlige kvinder uden børn svarer til 90 pct. af mændenes. Forskellen er lidt større mellem familietyperne, blandt dem med en mellemlang videregående uddannelse, og lidt mindre bland dem med en Ph.d.- og forskeruddannelse.

Mænd i parforhold med hjemmeboende børn arbejder oftere heltid

Omkring 96 pct. af mændene i parforhold med hjemmeboende børn arbejder heltid (30 timer pr. uge eller mere). Den tilsvarende andel blandt kvinder er 87 pct. og for enlige mænd og kvinder uden børn gælder det hhv. 90 pct. og 83 pct.

Standardberegnet månedsfortjeneste opdelt på køn og familietyperne enlige uden børn og par med hjemmeboende børn, uddannelses- og arbejdsfunktionsniveau samt arbejdstid. 2016

 

Enlige uden børn

Par med hjemmeboende børn

 

Mænd

Kvinder

Mænd

Kvinder

 

kr.

Gennemsnit i alt

38.090

36.474

47.415

39.025

Uddannelse

 

 

 

Ph.d.- og forskeruddannelse

58.374

56.771

64.146

59.155

Lang videregående

52.391

47.401

64.508

51.954

Mellemlang videregående

43.912

38.305

53.107

39.523

Anden uddannelse

35.121

33.064

41.488

34.167

Arbejdsfunktion

 

 

Ledelsesarbejde

68.255

56.963

78.097

61.353

Arbejde på højeste niveau1

47.415

41.990

54.433

43.601

Arbejde på mellemniveau 2 

43.518

38.713

49.982

39.547

Andet arbejde

32.223

30.598

35.498

31.356

Arbejdstid

 

 

 

Heltid

39.000

37.727

48.126

39.944

Deltid

29.954

30.699

32.247

32.766

Anm.: Lønmodtagergruppen udgør alle lønmodtagere eksklusive unge og elever.
1 Arbejde der forudsætter viden på højeste niveau inden for pågældende område. Fx ingeniører, læger, akademikere, arkitekter, advokater, lærere, pædagoger, sygeplejersker, terapeuter, kommunikationsmedarbejdere og journalister.
2 Arbejde der forudsætter viden på mellem niveau. Teknikere, assistenter og lignende funktioner inden for videnskab, ingeniørvirksomhed, jura, information og kommunikation, salg, finansiering, forretningsservice, sundhedsområdet og administration.

Nyt fra Danmarks Statistik

27. oktober 2017 - Nr. 413

Hent som PDF
Næste udgivelse: 14. september 2018

Kontakt

Kilder og metode

Begrebet løngab angiver forskellen mellem mænds og kvinders løn set i forhold til mænds løn, ud fra den standardberegnede timefortjeneste. Begrebet månedsløn har den tekniske betegnelse standard¬beregnet månedsfortjeneste. Lønbegrebet udledes af den standardberegnede timefortjeneste ved at opregne til månedsfortjeneste på baggrund af en 37 timers arbejdsuge. Den standardberegnede månedsfortjeneste beregnes ved at gange den standardberegnede timefortjeneste med 160,33. Den standardberegnede timefortjeneste inkluderer grundløn, kvalifikations- og individuelle tillæg, pension, feriebetalinger og særlig feriegodtgørelse, personalegoder, genetillæg og uregelmæssige betalinger såsom engangstillæg og bonus. I datagrundlaget i denne artikel indgår unge lønmodtagere under 18 år eller elever ikke. Arbejdsfunktioner i statistikbanken er baseret på Disco-08 klassifikationen, der kan findes på www.dst.dk/disco-08. 

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation