Gå til sidens indhold

Bilsalget stabiliseret efter afgiftsændringerne

Nyregistrerede motorkøretøjer marts 2018

Tilgangen af nye personbiler i marts 2018 var på 18.900, når der korrigeres for normale sæsonudsving. Det er 2 pct. færre end i februar. Det dækker over en tilgang, der var 4 pct. lavere i erhvervene og uændret i husholdningerne. Tilgangen i første kvartal 2018 var samlet set 7 pct. højere end i fjerde kvartal 2017, hvor markedet var præget af afgiftsændringerne.

Månedlig tilgang af nye personbiler, sæson- og trendudvikling

Lastbilsalget i vognmandsbranchen koncentreret på større virksomheder

I 2009-2010 blev der kun købt eller leaset omkring 1.000 nye lastbiler og sættevognstrækkere til vognmandskørsel af virksomheder i branchen vejgodstransport. Ca. to tredjedele af bilerne blev anskaffet af virksomheder, der fik mindst to biler. Fra 2011 og frem er salget både steget og blevet mere koncentreret på større virksomheder. Registreringsniveauet er steget til knap 2.300 biler om året, og 75-80 pct. er anskaffet af virksomheder med to eller flere køb/leasing. Den gennemsnitlige omsætning for disse virksomheder er øget fra ca. 700 mio. kr. i 2009-2010 til ca. 1 mia. kr. i de seneste år. Se også mere om konkurser i vognmandsbranchen.

Køb og leasing af lastbiler og trækkere til vognmandskørsel efter antal og omsætning

Stigende købsaktivitet

I 2009-2010 var det kun ca. 6 pct. af virksomhederne i branchen vejgodstransport, der købte/leasede en eller flere lastbiler/trækkere om året. Siden 2012 har 10-14 pct. af branchens virksomheder anskaffet sig en eller flere biler hvert år.

Flere nye biler i husholdningerne, færre i erhvervene

Tilgangen af nye biler i husholdningerne i marts var på 12.800 i faktiske tal, og det er 4 pct. færre end sidste år. Tilgangen var fordelt på 10.900 købte og 1.900 leasede biler. Antallet af købte biler er 4 pct. højere end i marts 2017, mens der er 34 pct. færre leasingbiler.

Med 5.500 leasede og 1.600 købte personbiler var erhvervenes tilgang 7.000 i marts 2018, hvilket er 25 pct. færre end sidste år. Antallet af købte biler er 42 pct. lavere, mens der er 18 pct. færre leasede biler end sidste år.

Stadig over 210.000 biler på 12-måneders basis

Den samlede tilgang de seneste 12 måneder var på 218.800 biler eller 5 pct. færre end i den foregående periode. Tilgangen til husholdningerne faldt med 1 pct. til 132.900 biler, mens den faldt med 9.500 eller 10 pct. i erhvervene til 85.900.

Tilgang af nye personbiler, sæsonkorrigeret

 

2017

2018

 

2018

 

Okt.
 

Nov.
 

Dec.
 

Jan.
 

Feb.
 

Mar.
 

 

Jan.-mar./
okt.-dec.

Mar./
feb.

 

antal

 

pct.

Tilgang i alt

18761

18332

17496

20248

19176

18852

 

6,8

-1,7

I husholdningerne

11545

10245

10133

13615

12366

12301

 

19,9

-0,5

I erhvervene

7216

8088

7363

6633

6810

6552

 

-11,8

-3,8

Køb, leasing og tilgang af nye køretøjer, faktiske tal

 

Marts

Æn-
dring

 

Apr. 2016
- mar. 2017

Apr. 2017
- mar. 2018

Æn-
dring

 

2017

2018

 

 

 

 

 

 

antal

pct.

 

antal

pct.

Nye personbiler i alt

22731

19792

-12,9

 

230020

218787

-4,9

Husholdningerne

 

 

 

 

 

 

 

Køb

10517

10897

3,6

 

104637

108029

3,2

Privatleasing

2832

1855

-34,5

 

29951

24875

-16,9

Samlet tilgang

13349

12752

-4,5

 

134588

132904

-1,3

Erhvervene

 

 

 

 

 

 

 

Køb

12214

8895

-27,2

 

125383

110758

-11,7

Ikke-leasingbiler (a)

2720

1574

-42,1

 

26156

23484

-10,2

Til leasing

9494

7321

-22,9

 

99227

87274

-12,0

Erhvervsleasing (b)

6662

5466

-18,0

 

69276

62399

-9,9

Samlet tilgang (a+b)

9382

7040

-25,0

 

95432

85883

-10,0

Erhvervskøretøjer i alt

 

 

 

 

 

 

 

Varebiler

3666

2782

-24,1

 

36599

34814

-4,9

Lastbiler

178

171

-3,9

 

2098

2088

-0,5

Sættevognstrækkere

276

235

-14,9

 

2671

2498

-6,5

Busser

92

38

-58,7

 

1262

1068

-15,4

Nyt fra Danmarks Statistik

10. april 2018 - Nr. 147

Hent som PDF
Næste udgivelse: 9. maj 2018

Kontakt

Kilder og metode

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation