Flere ansatte i udenlandsk ejede firmaer
Udenlandsk ejede firmaer 2015
De udenlandsk ejede firmaers andel af de ansatte i den private sektor er steget med 2 procentpoint i 2015, svarende til 27.000. Dermed udgjorde andelen 21 pct. af de ansatte i den private sektor i 2015, hvilket svarer til 290.000 fuldtidsansatte. De lidt over 6.400 udenlandsk ejede firmaer i Danmark udgjorde til gengæld kun 2 pct. af det samlede antal firmaer, mens omsætningen var på 845 mia. kr., svarende til 23 pct. af den samlede omsætning i den private sektor.
Størst andel inden for information og kommunikation
Information og kommunikation er med 33 pct. af de ansatte den branchegruppe, hvor den største andel af medarbejderne var ansat i udenlandsk ejede firmaer. Branchen er samtidig den eneste, hvor andelen af ansatte i udenlandske firmaer falder. I industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed arbejder den næststørste andel (28 pct.) af de ansatte i udenlandsk ejede firmaer. Bygge og anlæg havde med 7 pct. den laveste andel medarbejdere ansat i udenlandsk ejede firmaer.
Flest er ansat i svenske firmaer
67 pct. af de ansatte i de udenlandsk ejede firmaer arbejdede i firmaer, som havde en ejer fra et andet EU-land. De fleste af de ansatte i udenlandsk ejede firmaer (23 pct.) arbejdede i svenske firmaer. Dernæst fulgte tyske firmaer med 14 pct., de amerikanske med 13 pct. og de britiske med 11. pct.
Andelen af beskæftigede i 2014 højere end EU gennemsnittet
I Danmark er andelen af beskæftigede i udenlandsk ejede firmaer i den private sektor i 2014 højere end EU-gennemsnittet. I Danmark var andelen af beskæftigede i udenlandsk ejede firmaer 20 pct., hvor i mod andelen af beskæftigede i udenlandsk ejede firmaer i EU gennemsnitligt var 15 pct. Sammenlignet med de andre nordiske lande havde Danmark en lidt mindre andel af udenlandsk ejede firmaer end Norge og Sverige, som havde hhv. 22 pct. og 21. pct. Danmark havde dog en lidt større andel udenlandsk ejede firmaer end Finland, som havde 16 pct.
Firmaer, fuldtidsansatte og omsætning i den private sektor. Fordelt på dansk og udenlandsk ejerskab
|
I alt |
Dansk ejerskab |
Udenlandsk ejerskab |
||||||
|
2013 |
2014 |
2015 |
2013 |
2014 |
2015 |
2013 |
2014 |
2015 |
|
mia. kr. |
||||||||
Omsætning1 |
3627 |
3584 |
3692 |
2799 |
2763 |
2847 |
828 |
822 |
845 |
|
antal |
||||||||
Fuldtidsansatte |
1390698 |
1419471 |
1390166 |
1127943 |
1156647 |
1100088 |
262755 |
262824 |
290077 |
Antal firmaer |
294652 |
296076 |
287557 |
290643 |
292216 |
281147 |
4009 |
3860 |
6 4102 |
Fuldtidsansatte pr. firma |
5 |
5 |
5 |
4 |
4 |
4 |
66 |
68 |
45 |
|
pct. |
||||||||
Omsætning1 |
100,0 |
100,0 |
100,0 |
77,2 |
77,1 |
77,1 |
22,8 |
22,9 |
22,9 |
Fuldtidsansatte |
100,0 |
100,0 |
100,0 |
81,1 |
81,5 |
79,1 |
18,9 |
18,5 |
20,9 |
Antal firmaer |
100,0 |
100,0 |
100,0 |
98,6 |
98,7 |
97,8 |
1,4 |
1,3 |
2,2 |
1 Omsætningen omfatter ikke pengeinstitutter og finansieringsvirksomhed, foreninger mv. |
2 Det har for året 2015 været muligt at identificere flere små udenlandsk ejet firmaer, hvilket er en væsentlig årsag til, der er flere udenlandsk ejede firmaer i år 2015. Da det øgede antal udenlandsk ejede firmaer er små og påvirker det defor kun i mindre grad antal ansatte og omsætning. |
Nyt fra Danmarks Statistik
11. oktober 2017 - Nr. 399
Hent som PDF
Næste udgivelse: 12. september 2018
Kontakt
- Asbjørn Hviid Mikkelsen, tlf. 29 42 68 36
Kilder og metode
På basis af oplysninger fra Nationalbanken, private datakilder og firmaernes officielle regnskaber dannes populationen af udenlandsk ejede firmaer. Oplysninger om firmaernes branche og størrelse er hentet fra den generelle firmastatistik. De udenlandsk ejede firmaer omfatter dem, det har været muligt at finde vha. ovennævnte kilder og det vurderes til at udgøre langt hovedparten. I forbindelse med offentliggørelse af nye tal kan der forekomme revisioner i tidligere offentliggjorte tal.
I statistikken er fastlæggelsen af et firmas ejerskab knyttet til den ultimative ejer, der har kontrol over firmaet, dvs. har mulighed for at fastlægge et firmas generelle strategi ved om nødvendigt at vælge en bestyrelse. Som hovedregel fortolkes den kontrollerende enhed som den ultimative ejer, der direkte eller indirekte besidder mere end 50 pct. af egenkapitalen eller aktionærenes stemmerettigheder. Ultimativ ejer skal forstås i relation til den direkte ejer, idet et firma umiddelbart kan være ejet (direkte) fra et land, selvom det i sidste ende (ultimativt) er ejet fra et andet land. Fx vil et firma i Danmark, der i første omgang er ejet fra fx Luxembourg, men som i sidste ende er ejet med kontrol fra Sverige, indgå i statistikken som et svensk firma. Tilsvarende vil et firma ejet direkte fra Luxembourg indgå som et dansk firma, hvis den ultimative ejer med kontrol er placeret i Danmark.