Erhvervsservice har skabt flest job siden krisen
Generel firmastatistik 2015
Der er skabt godt 100.000 job målt i antal fuldtidsansatte (antal ansatte omregnet til årsværk) i den private sektor i perioden 2010 til 2015. 2010 var det år siden den økonomiske krise, hvor der var færrest ansatte i den private sektor i Danmark. Denne udvikling dækker over underlæggende forskydninger i erhvervsstrukturen. Industrien faldt med ca. 3.300 fuldtidsansatte i perioden 2010-2015, hvorimod der blev skabt flere job i serviceerhvervene. Fra 2010 til 2015 er der sket en stigning på ca. 28.000 fuldtidsansatte inden for erhvervsservice. Hoteller og restauranter oplevede en stigning på 10.434 fuldtidsansatte og bygge og anlæg på 10.383.
Restauranter med størst beskæftigelsesvækst
Når man ser på hvilke brancher, der trak udviklingen, er det især restauranter, der har fået flere fuldtidsansatte efter krisen. Inden for denne branche steg antallet med 9.599 (29 pct.) fra 2010 til 2015. Ligeledes steg antallet af fuldtidsansatte inden for arbejdsformidling og vikarbureauer med 8.028 (53 pct.) i samme periode. Endvidere steg antallet af ansatte inden for virksomhedskonsulenter og arkitekter og rådgivende ingeniører med hhv. 6.225 (38 pct.) og 4.938 (15 pct.) fuldtidsansatte.
Fald i beskæftigelsen inden for industribrancherne
De fleste brancher inden for industrien oplevede et fald i antal fuldtidsansatte i perioden 2010-2015. Særligt inden for fremstilling af motorer, vindmøller og pumper og slagterier faldt beskæftigelsen, hvor antal fuldtidsansatte faldt med hhv. 2.617 (10 pct.) og 1.856 (13 pct.) fra 2010 til 2015. Det største relative fald var inden for tobaksindustri med 53 pct., svarende til 503 fuldtidsansatte. Medicinalindustri er den branche inden for industrien, der har oplevet den største relative og absolutte stigning i antal fuldtidsansatte, med en stigning på 34 pct. svarende til 5.955 ansatte i perioden 2010-2015.
Udvikling i erhvervsstrukturen fra 2014 til 2015
Der var i alt 293.492 reelt aktive firmaer i den private sektor i 2015, hvilket er et fald på 2.584 firmaer fra 2014 (0,9 pct.). Derimod steg antallet af fuldtidsansatte i den private sektor med 2,0 pct. fra 2014 til 2015 svarende til 28.565 fuldtidsansatte, hvorved der var 1.448.036 fuldtidsansatte i 2015.
Næsten alle brancher oplevede et fald i antal reelt aktive firmaer fra 2014 til 2015. Antallet af firmaer faldt især inden for landbrug, skovbrug og fiskeri og handel og transport mv. med hhv. 1.971 (6,7 pct.) og 1.155 (1,7 pct.) firmaer fra 2014 til 2015. Branchen finansiering og forsikring havde den største absolutte og relative stigning i antal firmaer med 8,7 pct., svarende til 876 firmaer.
Den største stigning i antal ansatte fandt sted inden for erhvervsservice med 6.990 fuldtidsansatte (3,6 pct.) i forhold til året før. Der var desuden en stigning i antal ansatte inden for bygge og anlæg og handel med hhv. 4.720 (3,9 pct.) og 2.524 (0,8 pct.) fuldtidsansatte, på trods af at brancherne havde en nedgang i antal firmaer. Det største absolutte fald i antal ansatte var inden for finansiering og forsikring, som faldt med 1.432 fuldtidsansatte (1,9 pct.).
Reelt aktive firmaer og årsværk i den private sektor, fordelt efter brancher
|
Firmaer |
Ændring |
|
Årsværk |
Ændring |
||
|
2014 |
2015 |
|
|
2014 |
2015 |
|
|
antal |
pct. |
|
antal |
pct. |
||
I alt |
296076 |
293492 |
-0,9 |
|
1419471 |
1448036 |
2,0 |
Landbrug, skovbrug og fiskeri |
29589 |
27618 |
-6,7 |
|
32173 |
33185 |
3,1 |
Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed |
19581 |
19340 |
-1,2 |
|
280114 |
282250 |
0,8 |
Råstofindvinding |
207 |
213 |
2,9 |
|
3192 |
2898 |
-9,2 |
Industri |
15007 |
14832 |
-1,2 |
|
258619 |
260832 |
0,9 |
Energiforsyning, vandforsyning og renovation |
4367 |
4.295 |
-1,6 |
|
18303 |
18519 |
1,2 |
Bygge og anlæg |
31281 |
31197 |
-0,3 |
|
121285 |
126005 |
3,9 |
Handel, transport, restauration mv. |
66774 |
65619 |
-1,7 |
|
465969 |
471644 |
1,2 |
Handel |
42037 |
41095 |
-2,2 |
|
298921 |
301445 |
0,8 |
Handel med biler og motorcykler |
7637 |
7553 |
-1,1 |
|
37941 |
37885 |
-0,1 |
Engroshandel |
15295 |
15071 |
-1,5 |
|
133388 |
136007 |
2,0 |
Detailhandel |
19105 |
18471 |
-3,3 |
|
127592 |
127553 |
0,0 |
Transport |
11048 |
10809 |
-2,2 |
|
115203 |
114938 |
-0,2 |
Hoteller og restauranter |
13689 |
13715 |
0,2 |
|
51845 |
55260 |
6,6 |
Information og kommunikation |
16105 |
16105 |
0,0 |
|
82325 |
84512 |
2,7 |
Finansiering og forsikring |
10063 |
10939 |
8,7 |
|
77090 |
75658 |
-1,9 |
Ejendomshandel og udlejning |
27460 |
26931 |
-1,9 |
|
28893 |
30080 |
4,1 |
Erhvervsservice |
49994 |
50012 |
0,0 |
|
191577 |
198567 |
3,6 |
Undervisning og sundhed |
23384 |
23758 |
1,6 |
|
83147 |
88840 |
6,8 |
Kultur, fritid og anden service |
21777 |
21915 |
0,6 |
|
56810 |
57245 |
0,8 |
Nyt fra Danmarks Statistik
20. juni 2017 - Nr. 257
Hent som PDF
Næste udgivelse: 29. juni 2018
Kontakt
- Emil Tappe Bang-Mortensen, tlf. 24 67 85 25
Kilder og metode
Generel Firmastatistik omfatter alle reelt aktive firmaer, således indgår hobbylignende firmaer med ingen eller ringe aktivitet ikke i statistikken. At statistikken er afgrænset til reelt aktive firmaer betyder, at kun firmaer med et aktivitetsniveau, der modsvarer en arbejdsindsats på mindst 0,5 årsværk, er omfattet