Gå til sidens indhold

Beskæftigelsen for lønmodtagere steg lidt i oktober

Beskæftigelse for lønmodtagere (md) oktober 2016

Der var 1.400 flere lønmodtagere i oktober end i måneden før. Det svarer til en stigning på 0,1 pct. Stigningen er noget lavere end den gennemsnitlige månedlige stigning over de foregående 12 måneder, som var på 4.000 lønmodtagere. I oktober havde 2.664.500 personer et lønmodtagerjob. Der er dermed 123.100 flere lønmodtagere end i foråret 2013, hvor lønmodtagerbeskæftigelsen begyndte at stige, men der er 58.600 færre, end da lønmodtagerbeskæftigelsen toppede i 2008.

Personer med lønmodtagerjob, sæsonkorrigeret

Størst beskæftigelsesfremgang for de 60-64-årige

Af stigningen på 123.100 var over 28.000 af dem i aldersgruppen 60-64 år. Andelen af personer med lønmodtagerjob af befolkningen er steget klart mest for denne aldersgruppe siden foråret 2013. Lønmodtagerandelen for de 60-64-årige er således steget med 8,6 procentpoint fra april 2013 til oktober 2016. Stigningen skal ses i sammenhæng med efterlønsreformen. Til sammenligning er den samlede lønmodtagerandel for de 16-74-årige i samme periode steget med 1,2 procentpoint.

Stigning i lønmodtagerandelen fordelt på alder fra april 2013 til oktober 2016, sæsonkorrigeret

2.300 flere lønmodtagere i virksomheder og organisationer

I sektorgruppen virksomheder og organisationer, der omfatter den private sektor og offentlige virksomheder, steg antallet af lønmodtagere med 2.300 personer fra september til oktober, hvilket svarer til 0,1 pct. I offentlig forvaltning og service er antallet af lønmodtagere faldet med 800 i den seneste måned, hvilket svarer til 0,1 pct.

Personer med lønmodtagerjob fordelt efter sektor, sæsonkorrigeret. 2016

 

August

September

Oktober

 

antal

udvikling i pct. ift. md. før

I alt

2659037

2663092

2664492

0,1

Virksomheder og organisationer1

1835220

1839493

1841759

0,1

Offentlig forvaltning og service

823493

823274

822426

-0,1

Uoplyst sektor

324

324

307

..

1 Virksomheder og organisationer omfatter den private sektor og offentlige virk-somheder (offentlige selskaber og lignende med markedsmæssig produktion).

Personer med lønmodtagerjob fordelt efter branche, sæsonkorrigeret. 2016

 

August

September

 

antal

udvikling i pct. ift. md. før

I alt

2659037

2663092

2664492

0,1

Landbrug, skovbrug og fiskeri

40742

40891

40682

-0,5

Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed

322569

323143

323761

0,2

Bygge og anlæg

150665

151139

151451

0,2

Handel og transport mv.

663844

665045

666158

0,2

Information og kommunikation mv.

101462

101529

101635

0,1

Finansiering og forsikring

79021

79073

79101

0,0

Ejendomshandel og udlejning

38097

38102

38362

0,7

Erhvervsservice

290075

291684

291781

0,0

Offentlig administration, undervisning og sundhed

860390

860101

859534

-0,1

Kultur, fritid og anden service

111787

111994

111666

-0,3

Uoplyst aktivitet

385

389

359

..

Nyt fra Danmarks Statistik

21. december 2016 - Nr. 540

Hent som PDF
Næste udgivelse: 23. januar 2017

Kontakt

Kilder og metode

Statistikken belyser udviklingen i antal personer med lønmodtagerjob fra måned til måned. Statistikken bygger på arbejdsgivernes indberetninger til SKATs eIndkomst.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation