Første halvår gav 25.300 flere lønmodtagere
Beskæftigelse for lønmodtagere (md) juni 2016
Antallet af lønmodtagere har været støt stigende siden foråret 2013, og i årets seks første måneder er der blevet 25.300 flere personer med et lønmodtagerjob, hvilket svarer til en stigning på 1,0 pct. I juni havde 2.653.700 personer et lønmodtagerjob, hvilket er 4.700 flere end i maj og svarer til en stigning på 0,2 pct. Tallene i denne offentliggørelse er foreløbige og korrigeret for normale sæsonudsving.
29.300 flere lønmodtagere i virksomheder og organisationer på seks måneder
I sektorgruppen virksomheder og organisationer, der omfatter den private sektor og offentlige virksomheder, er antallet af lønmodtagere steget med 29.300 personer i årets første seks måneder. I samme periode er antallet af lønmodtagere i offentlig forvaltning og service faldet med 4.000. Fra maj til juni er antallet af lønmodtagere steget med 5.000 i virksomheder og organisationer og faldet med 300 i offentlig forvaltning og service.
Alle lønmodtagere er talt med
Denne udgivelse viser det gennemsnitlige antal personer med lønmodtagerjob i en måned uden omregning til fuldtidsbeskæftigede. Alle lønmodtagere er medregnet, uanset om de arbejder på hel- eller deltid, og uanset om de har bopæl i eller uden for Danmark. Også lønmodtagere, der har lønmodtagerjob som bijob til et hovedjob som selvstændig, er medregnet.
En person, der har lønmodtagerjob en del af måneden, er kun medregnet i den pågældende del af måneden. Lønmodtagere, der i op til 45 dage ikke har modtaget løn, men efterfølgende er vendt tilbage til samme arbejdsgiver, er medregnet i perioden uden lønudbetaling.
Se tal for fuldtidsbeskæftigede i Statistikbanken
Samtidig med denne udgivelse offentliggøres de foreløbige tal for lønmodtagerbeskæftigelsen i andet kvartal i Statistikbanken med tal for både antal personer med et lønmodtagerjob og antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere i kvartalet.
Personer med lønmodtagerjob fordelt efter sektor, sæsonkorrigeret. 2016
|
April |
Maj |
Juni |
|
|
antal |
udvikling i pct. ift. md. før |
||
I alt |
2645924 |
2648950 |
2653667 |
0,2 |
Virksomheder og organisationer1 |
1822338 |
1824957 |
1830005 |
0,3 |
Offentlig forvaltning og service |
823283 |
823664 |
823408 |
0,0 |
Uoplyst sektor |
302 |
329 |
254 |
.. |
1 Virksomheder og organisationer omfatter den private sektor og offentlige virk-somheder (offentlige selskaber og lignende med markedsmæssig produktion). |
Personer med lønmodtagerjob fordelt efter branche, sæsonkorrigeret. 2016
|
April |
Maj |
||
|
antal |
udvikling i pct. ift. md. før |
||
I alt |
2645924 |
2648950 |
2653667 |
0,2 |
Landbrug, skovbrug og fiskeri |
40770 |
40825 |
40823 |
0,0 |
Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed |
320227 |
320803 |
321424 |
0,2 |
Bygge og anlæg |
149549 |
149776 |
150161 |
0,3 |
Handel og transport mv. |
659129 |
660398 |
662508 |
0,3 |
Information og kommunikation mv. |
100441 |
100544 |
100477 |
-0,1 |
Finansiering og forsikring |
79732 |
78828 |
79137 |
0,4 |
Ejendomshandel og udlejning |
37874 |
37892 |
37881 |
0,0 |
Erhvervsservice |
287044 |
287466 |
287724 |
0,1 |
Offentlig administration, undervisning og sundhed |
860151 |
860996 |
862061 |
0,1 |
Kultur, fritid og anden service |
110644 |
111032 |
111155 |
0,1 |
Uoplyst aktivitet |
363 |
390 |
317 |
|
Nyt fra Danmarks Statistik
23. august 2016 - Nr. 354
Hent som PDF
Næste udgivelse: 21. september 2016
Kontakt
- Thomas Thorsen, tlf. 23 69 94 27
- Mads Housø Hansen, tlf. 24 43 40 61
Kilder og metode
Statistikken belyser udviklingen i antal personer med lønmodtagerjob fra måned til måned. Statistikken bygger på arbejdsgivernes indberetninger til SKATs eIndkomst.