Gå til sidens indhold

Dansk ledighed ligger under EU's gennemsnit

Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk 1. kvt. 2016

I første kvartal 2016 udgjorde AKU-ledigheden 6,5 pct. af arbejdsstyrken i Danmark. Dermed placerer Danmark sig under EU's gennemsnitlige ledighedsprocent på 9,3 pct. Tjekkiet havde den laveste ledighed på 4,4 pct., mens Grækenland havde den højeste på 25,1 pct. Det viser de seneste tal fra den fælleseuropæiske arbejdskraftundersøgelse, Labour Force Survey.

Ledighedsprocenten i EU, 15-64-årige. 1. kvt. 2016

Danmarks ledighed placerer sig i midten sammenlignet med nabolande

Med en ledighedsprocent på 6,5 i første kvartal 2016 placerer Danmark sig i midten i forhold til vores EU-nabolande og Norge. Således har Tyskland en ledighedsprocent på 4,6, mens Norge har en ledighedsprocent på 4,9. Både Sverige og Finland har højere ledighedsprocenter på hhv. 7,8 og 9,8. (Finland ligger dermed over EU-gennemsnittet).

Fortsat faldende ledighed i EU

EU's gennemsnitlige ledighedsprocent er faldet fra 2015 til 2016 med 1,0 procentpoint. I Danmark er ledigheden faldet med 0,3 procentpoint i samme periode. Ledigheden er faldet mest i Cypern (3,6 procentpoint), Spanien (2,8 procentpoint) og Kroatien (2,7 procentpoint). Kun i Letland og Østrig er ledighedsprocenten steget. I Letland er den steget med 0,1 procentpoint og i Østrig med 0,4 procentpoint.

Ledighedsprocent i EU, 15-64-årige. 1. kvt. 2015 - 1. kvt. 2016

 

1. kvt.
2015

1. kvt.
2016

Ændring
1. kvt. 2015
- 1. kvt. 2016

 

pct.

procentpoint

EU

10,3

9,3

-1,0

Cypern

17,9

14,3

-3,6

Spanien

23,9

21,1

-2,8

Kroatien

18,3

15,6

-2,7

Slovakiet

12,5

10,4

-2,1

Bulgarien

10,7

8,7

-2,0

Grækenland

26,9

25,1

-1,8

Ungarn

7,8

6,1

-1,7

Irland

10,2

8,5

-1,7

Tjekkiet

6,0

4,4

-1,6

Litauen

10,1

8,5

-1,6

Polen

8,7

7,1

-1,6

Portugal

14,3

12,9

-1,4

Luxembourg

7,3

5,9

-1,4

Slovenien

9,9

9,0

-0,9

Italien

13,2

12,3

-0,9

Malta

5,8

5,0

-0,8

Rumænien

7,6

6,8

-0,8

Sverige

8,5

7,8

-0,7

Nederlandene

7,5

6,9

-0,6

Tyskland

5,1

4,6

-0,5

Storbritannien

5,6

5,1

-0,5

Belgien

8,8

8,4

-0,4

Danmark

6,8

6,5

-0,3

Frankrig

10,9

10,8

-0,1

Finland

9,9

9,8

-0,1

Estland

6,7

6,7

0,0

Letland

10,4

10,5

0,1

Østrig

5,9

6,3

0,4

Kilde: Eurostat, Labour Force Survey

Nyt fra Danmarks Statistik

10. august 2016 - Nr. 343

Hent som PDF
Næste udgivelse: 19. oktober 2016

Kontakt

Kilder og metode

 Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper og afgrænsninger i de europæiske lande, og artiklens tal for ledighed og beskæftigelse for Danmark adskiller sig derfor fra de registerbaserede opgørelser. 

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation