Gå til sidens indhold
Publikation

Statistisk Årbog 2004

Klassikeren Statistisk Årbog er udkommet for 108. gang. Det 1,2 kg store opslagsværk rummer foruden 523 tabeller også mere end 100 sider velskrevet tekst med kort og figurer i farver.
Charmen ved årbogen er dens genkendelighed og kontinuitet. Men værket udvikler sig også fra år til år, både hvad angår design og indhold!

I år er der blandt andet kommet nye danske tabeller, som rammer ned i tidens debatter. For første gang er der tabeller om:
  • indvandreres tilknytning til arbejdsmarkedet
  • udviklingen i salg af cd'er og andre musikmedier
  • husdyrtætheden fordelt på amter
  • de mest producerede varer i Danmark.
Du kan også finde nye internationale tabeller om fx:
  • analfabetisme
  • ØMU-gælden
  • den offentlige saldo i EU.
Helt nyt er tillige et afsnit, der viser udgifterne til den offentlige og private forskning i Danmark.

Endnu en nyskabelse i år er, at årbogen er tænkt sammen med Danmarks Statistikbank: Neden under tabellerne er der henvisninger til den elektroniske statistik, som giver dig yderligere muligheder for at gå videre med tallene.

Statistisk Årbog 2004 indeholder i øvrigt som de foregående år masser af tekst, figurer og tabeller, som beskriver årets udvikling i Danmark, Færøerne og Grønland inden for emner som miljø, kultur, uddannelse, nationaløkonomi og offentlige finanser.

Sidst i bogen er der brugervenlige definitioner og ordforklaringer.

Statistisk Årbog er en praktisk opslagsbog til kontoret og hjemmet. Hav altid tal ved hånden - også når du skal afgøre et væddemål eller lave en quiz til julefrokosten!

Statistisk Årbog

Kolofon

Statistisk Årbog
Tværgående
ISBN: 87-501-1397-6
Udgivet: 18. juni 2004 kl. 09:30
Antal sider: 600
Kontaktinfo:
Margrethe Pihl Bisgaard
Telefon: 29 31 05 83

tilmeld dig nyheder

Modtag nyheder om de emner, der interesserer dig