Indvandrere i Danmark 2025

Publikationen giver et indblik i, hvordan mennesker, som er indvandret til Danmark – og deres børn – indgår i samfundet. Den går bl.a. i dybden med indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet, uddannelse, indkomst, offentlig forsørgelse og kriminalitet samt kulturvaner.

Publikationen Indvandrere i Danmark udkommer i år for 19. gang og dækker en lang række forhold i relation til indvandrere og efterkommere.

Her er nogle af hovedpointerne fra årets publikation:

• I kapitel 1 ses på befolkningens fordeling på herkomst, herunder hvor stor en andel af den samlede befolkning i Danmark, som består af indvandrere, efterkommere og personer med dansk oprindelse. Læs mere herom i afsnit 1.1.
• Nogle kommuner har en andel indvandrere og efterkommere på over 30 pct., mens andre kommuner har en andel under 10 pct. Læs mere i afsnit 1.5, som belyser, hvor indvandrere og efterkommere bor i Danmark.
• Indvandrere har med en samlet fertilitet på 1.259 børn pr. 1000 kvinder en lavere fertilitet end kvinder med dansk oprindelse. Læs mere om fertilitet i afsnit 1.7, herunder hvor store forskellene er i fertiliteten, når man ser på moderens herkomst.
• En stigende andel af befolkningen forventes i fremtiden at bestå af indvandrere og efterkommere. I afsnit 1.11 kan man se, hvordan sammensætningen af befolkningen forventes at udvikle sig frem til 2070.
• Siden 2015 har indvandrere fra vestlige lande og ikke-vestlige lande oplevet en stor stigning i beskæftigelsen, og særligt indvandrere fra ikke-vestlige lande kommer i perioden tættere på beskæftigelsen for personer med dansk oprindelse samt indvandrere fra vestlige lande. I kapitel 2 kan man læse mere om udviklingen i beskæftigelsen for indvandrere og efterkommere, herunder hvor stor underbeskæftigelsen er for de to grupper set i forhold til personer med dansk oprindelse, samt hvilke brancher som beskæftiger en stor andel indvandrere. Kapitlet er opdateret med de nyeste tal for beskæftigelsen.
• Andelen af personer med en lang videregående uddannelse er stort set den samme for personer med dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande, mens andelen er højere for indvandrere fra vestlige lande. Læs mere om uddannelse i kapitel 3, herunder hvilken uddannelser som har en høj andel indvandrere og efterkommere, se afsnit 3.3
• Hvor godt klarer indvandrere og efterkommere sig til studentereksamen i forhold til personer med dansk oprindelse? - se afsnit 3.5. Her fremgår det ligeledes, hvor stor en andel der går på kommunens gymnasier, som er indvandrere eller efterkommere.
• Den gennemsnitlige indkomst før skat er steget for alle tre herkomstgrupper i perioden 2013-2023, men ses på gruppernes indkomstfordeling, så er der forskelle. I bogens kapitel 4 kan man læse mere om indkomster, ulighed og formue, herunder i hvilke oprindelseslande indvandrere har den højeste gennemsnitsindkomst, se afsnit 4.2, samt hvilke oprindelseslande der har den største og mindste andel af boligejere, se afsnit 4.5.
• Blandt alle 16-67-årige indvandrere fra ikke-vestlige lande er 30 pct. på offentlig forsørgelse i 2024. De tilsvarende andele er 26 pct. blandt personer med dansk oprindelse og 15 pct. blandt indvandrere fra vestlige lande. Læs mere i publikationens kapitel 5 om offentlig forsørgelse.

Alle forbruger kultur. Nogle går i teater eller låner bøger på biblioteket, mens andre ser sport på tv eller live mens andre igen går til koncert eller festival. Med udgangspunkt i Kulturvaneundersøgelsen kan man i kapitel 7 se, om der er forskelle i kulturforbruget afhængig af, om man er af dansk oprindelse eller indvandrer og efterkommer.