Gå til sidens indhold
Publikation

Skatter og afgifter 2006

Bogen giver et detaljeret billede af udviklingen i danske skatter og afgifter over en tiårs periode.

Skatter og afgifter 2006 fremstår som et godt opslagsværk for alle med behov og interesse for danske skattemæssige forhold.

Indhold
De første fire kapitler indeholder en generel gennemgang af det samlede skatteområde og de nationalregnskabsmæssige opgørelser. Bl.a. belyses skatteindbetalinger og deres fordeling på skattetyper samt skatterestancer.
 
De følgende fire kapitler gennemgår de forskellige skatte- og afgiftsområder, og hvert kapitel viser detaljerede tabeller for deres område. Endelig afsluttes oversigten med internationale sammenligninger for skatte- og afgiftsområdet.
 
Hver tabelserie er ledsaget af et tekstafsnit, som forklarer definitioner, opgørelsesmetoder og periodiseringer. Desuden beskrives de vigtigste lovregler og - i et vist omfang - administrationen af det pågældende skatte- eller afgiftsområde.
 
Konklusioner
Nogle af de væsentligste konklusioner om de seneste ti år og udviklingen fra 2004 til 2005 er disse (i foreløbige tal):
  • Indtægterne fra skatter og afgifter er i tiårsperioden steget med i alt 46 pct. (løbende priser); det foreløbige tal for 2005 er 773 mia. kr. De største stigninger i tiåret har været fra 2003 til 2004 på 6,6 pct. og fra 2004 til 2005 på 7,7 pct.
  • Den samlede selskabsskat har bidraget til den større stigning i skatteindtægterne. Selskabsskatten forventes således at stige med 9 pct. fra 2004 til 2005 som følge af en stigning i selskabernes skattepligtige indkomst.
  • Momsindtægternes stigning på 9 pct. fra 143 mia. kr. 2004 til 156 mia. kr. i året efter spejler væksten i forbruget. Stigningen i provenuet fra indkomstskatterne fra 281 mia. kr. i 2004 til 295 mia. kr. i 2005 skyldes bl.a. den øgede beskæftigelse i samfundet.
Skatter og afgifter

Kolofon

Skatter og afgifter
Økonomi
ISBN: 87-501-1563-4
Udgivet: 3. oktober 2006 kl. 09:30
Antal sider: 216
Kontaktinfo:
Ida Balle Rohde
Telefon: 61 24 24 85

tilmeld dig nyheder

Modtag nyheder om de emner, der interesserer dig