Gå til sidens indhold

Statistisk behandling

Kontaktinfo

Fødevareerhverv, Erhvervsstatistik
Karsten Larsen
39 17 33 78

kkl@dst.dk

Hent som PDF

Kapitelstakster for hvede og byg

Kapitelstakster for hvede og byg opgøres på grundlag af årlige indberetninger fra virksomheder, som handler med korn om købte mængder og værdier af hvede og byg ved direkte handel med landmænd. Normalt udvælges de virksomheder, som medvirkede sidste år, men periodisk, med tre, fire års mellemrum, suppleres med nye virksomheder med branchen "Engroshandel med korn og foderstof", branchekode 46.002 ifølge brancheklassifikationen DB07. I 2023 deltog 16 virksomheder.

Kilder

Data til denne statistik hentes fra spørgeskemaer udsendt til virksomheder, der handler med korn.

Indsamlingshyppighed

Årlig.

Indsamlingsmetode

Digital indberetning via www.virk.dk.

Datavalidering

Data underkastes et almindelig sandsynlighedsvurdering, fx ved sammenligning med tidligere indberetninger.

Databehandling

Der indsamles data fra alle landsdele. Prisen på landsplan opnås som et vejet gennemsnit af de otte geografiske områder, hvor de indkøbte mængder er vægte.

Korrektion

Ikke relevant for denne statistik.