Gå til sidens indhold

Indhold

Kontaktinfo

Offentlige finanser, Økonomisk Statistik
Helene Gjermansen
39 17 34 65

hgj@dst.dk

Hent som PDF

Det offentlige forskningsbudget

Formålet med det offentlige forskningsbudget er at belyse omfang og udvikling af offentlige midler til rådighed for forskning og udvikling.

Budgettet deles op på finanslovsmidler, midler fra kommuner og regioner, Danmarks Grundforskningsfond og PSO, EU-bevillinger og bevillinger fra Nordisk Ministerråd. Der vises totaler for samtlige midler og for nationale midler samt i pct. af BNP. Finanslovsmidlerne underopdeles i særskilte tabeller på formål, forskningssektor og bevillingstype. Alle tal opgøres både i årets priser og i faste priser med seneste år som basis.

Indholdsbeskrivelse

Budgettet for de offentlige bevillinger til forskning og udvikling (FoU) i Danmark omfatter budgetterede udgifter til forskning og udvikling på finanslovens konti samt i kommuner og regioner. Hertil kommer bevillinger fra Danmarks Grundforskningsfond og PSO-afgiften samt internationale bevillinger.

I Statistikbanken findes tabeller med finanslovsbevillingerne fordelt på formål, hovedsektorer og bevillingstyper (basisbevilling eller programbevilling).

Hovedparten af data stammer fra finansloven, dvs. er finanslovsbevillinger til forskning og udvikling. Finanslovsbevillingerne omfatter bl.a. følgende variable:

Formål: bevillingerne er opdelt i socio-økonomiske formål i henhold til NordForsk-opdelingen. Der er i alt 16 forskellige kategorier hvoraf den ene, Almen videnskabelig udvikling, kan underopdeles yderligere. Ved indberetning til OECD og Eurostat anvendes i stedet NABS-klassifikationen. I Frascati-manualen findes en standardnøgle til overførsel mellem de to klassifikationer.

Sektor: denne variabel viser hvilken hovedsektor, der er modtager af bevillingerne. Der er i 2007 sket ændringer i antallet af hovedsektorer. Fra og med 2008 findes følgende hovedsektorer;

  1. Universiteter
  2. Forskningsråd
  3. Internationale aktiviteter
  4. Andre større tilskudspuljer
  5. Forskningsinstitutioner
  6. Andet

Finanslovsbevillingerne for 2007 findes også opdelt efter den nye hovedsektoropdeling.

  • Standardkonto: viser til hvilken type udgift bevillingen forventes anvendt.
  • Ressort: viser under hvilket ministerium bevillingen hører.
  • Program: Bevillinger klassificeres som en programbevilling, hvis bevilling er knyttet til et konkret forskningsprogram, hvis det er tidsbegrænset, hvis der bevilges efter ansøgning eller hvis beløbet er af marginal størrelse.
  • Basis: Basisbevillinger er midler til løbende gennemførelse af basale forskningsaktiviteter.

Ialt: program + basis

  • Program tillægsbevilling/basis tillægsbevilling: ved udgangen af hvert finansår vedtages eventuelle tillægsbevillinger til de enkelte konti.
  • Program final/basis final: de oprindelige bevillinger inkl. tillægsbevillinger.

I alt final: program final + basis final

Grupperinger og klassifikationer

Formål: Bevillingerne er fordelt på formål i henhold til NordForsk-opdelingen. Der er i alt 16 forskellige kategorier hvoraf den ene, Almen videnskabelig udvikling, kan underopdeles yderligere. Ved indberetning til OECD og Eurostat anvendes i stedet NABS-klassifikationen. I Frascati-manualen findes en standardnøgle til overførsel mellem de to klassifikationer.

De 16 formålskategorier beskrives i følgende uddrag af vejledningen til indberetning til det statslige forskningsbudgetsystem.

  1. Landbrug, skovbrug, jagt og fiskeri: FoU med henblik på disse aktiviteter, inklusive relevant forsk¬ning i forbindelse med kemiske produkter og mekanisering. FoU i forbindelse med forarbejdning af landbrugs- og fiskeriprodukter mv. medtages ikke, men anføres under formål 2.
  2. Minedrift, industri og håndværk, bygge- og anlægsvirksomhed og andre erhverv: FoU, hvis formål er at bidrage til den industrielle udvikling, dvs. finde frem til, udvikle og markedsføre industriprodukter, rationalisere produktionen osv. Desuden medtages FoU i relation til udvinding af mineraler, olie og gas, men ikke prospektering, der anføres under formål 13. Endvidere FoU med relation til handel, bank- og forsikringsvæsen, hotel- og restaurationsdrift osv.
  3. Produktion og fordeling af energi: Alle FoU-aktiviteter med relation til produktion og distribution af alle energi-former, herunder vand. FoU vedrørende fremtidigt energibehov og FoU vedrørende energibesparelser og energikilder medtages. Atomenergi indgår, hvorimod FoU vedrørende fremdriftsmidler for befordringsmidler og raketter ikke indgår, men anføres under formål 4 eller 15.
  4. Transport og telekommunikation: FoU med henblik på bedre og mere sikre transportsystemer - bortset fra FoU i forbindelse med samlet fysisk planlægning (formål 5). Desuden FoU med henblik på telekommunikation. FoU inden for disse områder udført ved hjælp af satellitter medtages under rumforskning (formål 15).
  5. Boligforhold og fysisk planlægning: FoU med henblik på en samlet planlægning af by- og landområder, bedre boligforhold og fællesfaciliteter. FoU vedrørende by-, regions- og landsplanlægning samt den overordnede trafikplanlægning indgår således.
  6. Forureningsbekæmpelse og naturbeskyttelse: FoU vedrørende forureningskilder, årsager til forurening samt virkningerne på miljøet. FoU vedrørende luft-, vand-, jord- og støjforurening, fast affald og stråling. FoU, der gennemføres inden for bestemte sektorer med henblik på nedbringelse eller ophør af den forurening, disse sektorer forårsager, medtages ikke, men henføres til de relevante områder (fx landbrug, industri og energi). FoU vedrørende sundhedsmæssige følger af forurening medtages ikke, men anføres under formål 7.
  7. Sygdomsbekæmpelse og -forebyggelse: FoU-programmer med henblik på beskyttelse og forbedring af den menneskelige sundhed. Den omfatter FoU angående fødevarehygiejne og ernæring samt FoU vedrørende stråling i medicinsk øjemed, biokemisk ingeniørvirksomhed, medicinsk information, rationalisering af behandlingsmetoder samt farmakologi (inklusive medicin og opdrætning af forsøgsdyr). Desuden medtages FoU vedrørende epidemiologi og narkotikamisbrug.
  8. Sociale forhold: FoU vedrørende sociale relationer, familiespørgsmål, offentlig forsorg, sociale sikringsordninger, revalidering, ligestilling osv.
  9. Kultur, massemedier og fritid: FoU i forbindelse med forskellige kulturelle aktiviteter. Desuden FoU vedrørende massemedier (TV, radio, dags- og ugepressen osv.) samt fritidsaktiviteter som sport, hobby og rekreation.
  10. Uddannelsesforhold: FoU vedrørende undervisning og uddannelse.
  11. Arbejdsbetingelser: FoU vedrørende arbejdssygdomme og arbejdsmiljø.
  12. Økonomisk planlægning og offentlig forvaltning: FoU vedrørende økonomisk politik, konjunkturvurderinger, arbejdsmarkeds- og beskæftigelsesproblemer samt regional udvikling. Desuden FoU med henblik på varekvalitet, -prøvning og -kontrol samt andre forbrugerspørgsmål.

Endvidere FoU med direkte tilknytning til og betydning for den offentlige forvaltning, men som ikke umiddelbart kan henføres til nogen af de forrige grupper, fx almen statistik, politi og retsvæsen, freds- og konfliktforskning.

Desuden FoU vedrørende organiseringen af den offentlige virksomhed, herunder rationaliseringsforanstaltninger.

13) Udforskning og udnyttelse af jorden og atmosfæren: FoU vedrørende naturressourcer inklusiv geologiske undersøgelser vedrørende mineraler, olie, gas osv., hvorimod FoU vedrørende jordbrugs- og fiskerispørgsmål samt forurening ikke medtages, men anføres under henholdsvis formål 1 og 6. Meteorologi medtages, bortset fra FoU udført ved hjælp af satellitter, der anføres under rumforskning (formål 15).

14) Almen videnskabelig udvikling: FoU, der primært er iværksat for at skaffe sig dybere indsigt inden for et bestemt fagområde, men ikke umiddelbart har betydning for nogle af de øvrige samfundsaktiviteter. Det vil hovedsageligt dreje sig om grund-forskning, der alene er iværksat med videnskabeligt formål for øje. Al FoU ved universiteter og højere læreanstalter finansieret via ordinære driftsbevillinger medtages her. FoU i denne gruppe søges fordelt efter forskningsfelt, således at der bliver følgende undergrupper:

  • 14.1. naturvidenskab
  • 14.2. teknisk videnskab
  • 14.3. sundhedsvidenskab
  • 14.4. jordbrugs- og veterinærvidenskab
  • 14.5. samfundsvidenskab
  • 14.6. humanistisk videnskab
  • 14.7. FoU, som ikke kan fordeles på 14.1 - 14.6.

15) Rumforskning: Al civil FoU med relation til rumfart og rumteknologi osv.

16) Forsvar: FoU-aktiviteter, der er iværksat af militære grunde uanset indhold og eventuelle sekundære civile anvendelser. Atom- og rumforskning med et militært sigte medregnes.

Sektorer: Det statslige forskningsbudget opererer med særlige sektorer, der er beskrevet nedenfor i et uddrag af indberetningsvejledningen.

  1. Universiteter mv. omfatter universitetslovsinstitutioner, andre højere læreanstalter og ph.d.-bevillinger samt de sektorforskningsinstitutioner, der er kommet under universiteterne som følge af reformen af universitets- og sektorforskningsområdet.
  2. Forskningsrådene omfatter bl.a. Det Strategiske Forskningsråd og Det Frie Forskningsråd.
  3. Internationale aktiviteter dækker over bevillinger med relation til udlandet, og der indgår både institutioner og tilskud, herunder Danmarks bidrag til internationale forskningssamarbejder.
  4. Andre større tilskudspuljer omfatter tilskudspuljer, der er større end 25 mio. kr. I opgørelsen er inkluderet Videnskabsministeriets UMTS-reserve og reserve til strategisk forskning og innovation.
  5. Forskningsinstitutioner omfatter forskningsudførende institutioner, som ikke hører under universitetsloven og som ikke har undervisningsforpligtelser. Kategorien omfatter blandt andet sektorforskningsinstitutioner, en række sektorforskningslignende institutioner samt nogle arkiver, biblioteker og museer.
  6. Andet omfatter en række øvrige forskningsbevillinger på finansloven.

Sektordækning

Statistikken dækker i princippet alle sektorer i erhvervslivet og i den offentlige sektor. Det statslige forskningsbudget opererer med særlige sektorer, der er beskrevet under afsnittet med variable.

Begreber og definitioner

Anvendt forskning: Anvendt forskning er forskning med henblik på at opnå ny viden, men med henblik på et specielt formål.

Budget: Et budget er et skøn over hvor mange udgifter der vil være på et nærmere defineret udgiftsområde i en kommende afgrænset periode.

Eksperimentel forskning: Eksperimentel udvikling er systematisk arbejde, der anvender eksisterende forskningsresultater eller praktiske erfaringer med henblik på at udvikle nye materialer, produkter, processer el. lign.

Forskning og udvikling: Forskning og udvikling er til brug i officielle statistikker defineret i Frascati manualen og opdeles i grundforskning, anvendt forskning og eksperimentel forskning.

Grundforskning: Grundforskning er forskning med det formål at opnå ny viden uden at have et særligt formål.

Enheder

Statistikken offentliggøres opdelt på de enkelte bevillingsgivere og på sektorer i finansministeriets forskningsbudgetsystem.

Population

Alle budgetterede offentlige udgifter til forskning og udvikling

Geografisk dækning

Danmark. Der indsamles oplysninger om danske offentlige midler til forskning og udvikling. Midlerne kan anvendes i Danmark eller i udlandet.

Tidsperiode

2001-2025

Basisperiode

Det aktuelle år anvendes som basis i fastprisberegninger.

Måleenhed

Mio. kr.

Referencetid

01-01-2021 til 31-12-2021

Hyppighed

Årlig statistik.

Indsamlingshjemmel og EU regulering

Lov om Danmarks Statistik § 6 (jf. lovbekendtgørelse nr. 15 af 12. januar 1972 med de ændringer der følger af lov nr. 386 af 13. juni 1990, lov nr. 1025 af 19. december 1992 og lov nr. 295 af 2. maj 2000).

Statistikken er lovpligtig i henhold til EU-forordning 253/2004.

Indberetningsbyrde

Finansministeriet indsamler stort set alle data og tidsforbruget i den forbindelse kendes ikke. Indberetningsbyrden for hhv. Danmarks Grundforskningsfond og Nordisk Ministerråd vurderes at være meget lille.

Øvrige oplysninger

Ansvaret for de øvrige forskningsstatistikker ligger i Kontoret for erhvervslivets udvikling.

Øvrige oplysninger kan fås ved henvendelse til Danmarks Statistik.