Gå til sidens indhold

Præcision og pålidelighed

Kontaktinfo

Arbejdsmarked, Personstatistik
Torben Lundsvig
39 17 34 21

tlu@dst.dk

Hent som PDF

Dagpenge ved sygdom eller fødsel mv. (Afsluttet)

Statistikken opgør de indberetninger om sygdom, fødsel eller adoption, der har udløst udbetaling af dagpenge. Forventningen er, at alle sygedagpengesager med udbetaling indberettes. Tilsvarende er forventningen, at alle sager med udbetaling på grund af graviditetsorlov, barselsorlov eller orlov på grund af adoption indberettes. Derfor kan statistikken forventes at være pålidelig. Der er dog en del sager, der først bliver indberettet lang tid efter slutningen på det år, som sagen vedrører, hvorfor det sidste år ikke er fuldt opdateret.

Samlet præcision

Statistikken opgør de indberetninger af sygdom, fødsel eller adoption, der har udløst udbetaling af dagpenge. Dækningen er i den forstand 100 pct. Ved anvendelse af statistikken skal man imidlertid være opmærksom på, at ”normalt” sygefravær af kortere varighed end 30 dage ikke er med i statistikken, fordi det er arbejdsgiveren, der betaler de første 30 dages sygefravær. For barsel skal man være opmærksom på, at mange mænd ikke holder barsel, selvom de kunne. En barselsorlov på nul dage udløser ikke dagpenge, og indrapporteres ikke til registeret, men ud fra et ligestillingssynspunkt bør sådanne nulbarselorlover indgå i opgørelserne. For de tabeller, hvor nulbarselorlover indgår, er der tale om estimation fra andre datakilder, og dermed en forøget usikkerhed, der ikke kan kvantificeres. Endvidere er opgørelser af antal personer for det seneste år 0,5 procent for lavt på grund af for sent indkomne indberetninger for sygdom og 1-2 procent for lavt for barsel. Opgørelsen af antal dage er påvirket af for sent indkomne indberetninger og af manglende slutdatoer. Korrektionen er af størrelsesordene 0,5 procent for sygdom og 3-4 procent for barsel

Stikprøveusikkerhed

Ikke relevant for denne statistik.

Anden usikkerhed

En statistik, der har administrative data som kilde, er afhængig af

  1. Den praksis der er opstået i forbindelse med opbygning af den administrative organisation og kultur med tilhørende it-system.
  2. De programmer og den forretningslogik som dataleverandøren stiller til rådighed.

Eksempler på usikkerhed i forbindelse med punkt 1:
- indberetninger kommer ind meget sent i forhold til den tidsperiode indberetningen dækker. - der er en del indberetninger med negative beløb. Er der tale om omposteringer, således at der til et negativt tal altid findes et tilsvarende positivt tal, eller er der tale om tilbagebetaling af dagpenge udbetalt på et forkert grundlag? - antallet af indberetninger med graviditetsbetinget sygdom er lavt sammenlignet med antallet af indberetninger af korte perioder med graviditetsorlov tidligt i graviditeten. - hyppigheden med hvilken forskellige sagsarter optræder ændres i forbindelse med administrative omlægninger.

Eksempler på usikkerhed i forbindelse med punkt 2. - en år til dato data leverance kan være forkert initieret, så det alligevel ikke er alle indberetninger, der bliver leveret til Danmarks Statistik.

Men hvor meget sådanne usikkerheder betyder for det samlede resultat, er det vanskeligt at sætte tal på.

Kvalitetsstyring

Danmarks Statistik følger anbefalinger vedrørende organisering og styring af kvalitet, der er givet i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF). Læs mere om disse på Adfærdskodeks for europæiske statistikker. Der er etableret en arbejdsgruppe for kvalitet og en central kvalitetssikringsfunktion, der løbende gennemfører tjek af produkter og processer.

Kvalitetssikring

Danmarks Statistik følger principperne i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og bruger den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF) ved implementeringen af disse principper. Dette indebærer løbende decentrale og centrale tjek af produkter og processer på baggrund af dokumentation, der følger internationale standarder. Den centrale kvalitetssikringsfunktion rapporterer til arbejdsgruppen for Kvalitet. Rapporteringen indeholder blandt andet forslag til forbedringer, som vurderes, besluttes og implementeres.

Kvalitetsvurdering

Statistikken opgør de indberetninger om sygdom, fødsel eller adoption, der har udløst udbetaling af dagpenge. Der kan ikke udbetales dagpenge uden at der foreligger en registrering i enten kommunernes fælles dagpengesystem eller Udbetaling Danmarks barselssystem. Dækningen er i den forstand 100 pct. Når den enkelte årsopgørelse alligevel kan være behæftet med en smule usikkerhed, skyldes det, at ikke alle indberetninger for året er kommet ind i de administrative systemer, når statistikken offentliggøres i marts måned. Set fra et brugersynspunkt er det dog nok mere afgørende at være opmærksom på, at hvis statistikken bruges til at belyse omfanget af sygdom henholdsvis barsel og, især for barsels vedkommende, til at belyse fordelingen mellem mænd og kvinder, så er der oplysninger, der ikke indberettes. For sygdom er det, medmindre borgeren er kronisk syg eller arbejder hos en forsikret arbejdsgiver, arbejdsgiverens pligt at betale de første 30 dages sygefravær. Sygdomsforløb kortere end 30 dage når aldrig frem til det register, der er grundlaget for sygedagpengestatistikken. Man kan heller ikke udelukke, at en del sygdomsforløb med en forholdsvis lille overskridelse af grænsen på de 30 dage heller ikke når frem til registeret. Det kan for en arbejdsgiver synes bøvlet i en travl hverdag at skulle søge om refusion for nogle få dage set på baggrund af, at han måske allerede har betalt fuld løn til en syg medarbejder i en måned. For barsel gælder det i meget runde tal, at 20 procent af de nybagte mødre ikke holder orlov på dagpenge. Enten fordi disse kvinder ikke ønsker at holde orlov eller, fordi de ikke har ret til dagpenge. Det tilsvarende tal for mænd er (runde tal) 35 pct. Forskellen på 15 procentpoint mellem mænd og kvinder kan skyldes, at mændene i højere grad end kvinderne ikke har ret til barselsdagpenge eller i højere grad end kvinderne ikke ønsker at holde barselsorlov, eller at manden holder de 14 dages barselsorlov, som er øremærket faderen, men at denne orlov ikke indberettes af arbejdsgiveren, der i forvejen er vant til at betale de første 30 dages fravær, når det drejer sig om sygdom. Men summa summarum er, at statistikkens anvendelighed er påvirket negativt af, at de fleste sygdomsforløb på under 30 dage ikke indberettes, og at barselsforløb på nul dage (eg. faderen kunne have holdt barselsorlov, men gjorde det ikke) heller ikke indberettes.

Revisionspolitik

Danmarks Statistik foretager revisioner i offentliggjorte tal i overensstemmelse med Danmarks Statistiks revisionspolitik. De fælles procedurer og principper i revisionspolitikken er for nogle statistikker suppleret med en specifik revisionspraksis.

Praksis for revisioner

Der er en del forsinkelser på indberetningen af fravær på dagpenge på grund af fødsel eller sygdom. Af den grund offentliggøres årsstatistikken først i marts måned, således at Danmarks Statistik kan nå at få nogle af de forsinkede indberetninger med i årskørslen. Det seneste år genberegnes et halvt år efter første offentliggørelse og igen et år efter første offentliggørelse, hvorefter tallene betragtes som endelige.