Gå til sidens indhold

Sammenlignelighed

Kontaktinfo

Arbejdsmarked, Personstatistik
Torben Lundsvig
39 17 34 21

tlu@dst.dk

Hent som PDF

Dagpenge ved sygdom eller fødsel mv. (Afsluttet)

Statistikken er meget påvirket af dansk lovgivning. Lovgivningen for barselsdagpengene har dog været uændret siden medio 2002, hvorfor data på det område kan sammenligenes tilbage til 2003. For sygeorlov er der sket flere ændringer, der påvirker det enkelte års totaler.

International sammenlignelighed

Statistikken er meget påvirket af lokal dansk lovgivning, hvorfor sammenligning med andres landes tilsvarende statistik er vanskelig.

Sammenlignelighed over tid

Oversigt over væsentlige ændringer:

  • År 2000: Offentligt ansatte kommer med.
  • År 2000: Barselsorlov til mænd øges med 2 uger.
  • År 2002: Samlet barselsorlov op fra 26 til 46 uger.
  • År 2007 den 2. april: arbejdsgiverperiode øges fra 14 til 15 dage, hvilket betyder færre dage med sygedagpenge.
  • År 2008 den 2. juni: arbejdsgiverperiode øges fra 15 til 21dage, hvilket betyder færre dage med sygedagpenge.
  • År 2012 den 2. januar: arbejdsgiverperiode øges fra 21 til 30 dage, hvilket betyder færre dage med sygedagpenge.
  • År 2014 En ny sygedagpengereform træder i kraft i sommeren 2014. Sagsbehandlingen af især længerevarende sygemeldte ændres.
  • År 2015 den 1. maj: Arbejdsløse får udbetalt arbejdsløshedsunderstøttelse under de første 2 ugers sygdom i stedet for sygedagpenge.

Sammenhæng med anden statistik

Beskæftigelsesministeriet offentliggør på Jobindsats.dk tal på månedsbasis over antallet af modtagere af sygedagpenge. Ministeriets opgørelsesmåde er dog ikke helt sammenfaldende med Danmarks Statistiks. Endvidere indgår både syge- og barselsdagpengedage i en større sammenhæng i statistikken Offentligt Forsørgede. I denne statistik er dage på sygedagpenge eller barselsdagpenge dog nedprioriteret i de tilfælde, hvor der er konfliktende oplysninger, hvorfor tallene sjældent vil være de samme som i primærstatistikken.

Intern konsistens

Data er konsistente.