Gå til sidens indhold

Indhold

Kontaktinfo

Social og Sundhed, Personstatistik
Administrativt er statistikken placeret i kontoret Social og Sundhed. Kontaktpersonen for statistikken er Camilla Østerballe Nielsen, tlf.: 20 28 52 49 og e-mail: cnl@dst.dk.

cnl@dst.dk

Hent som PDF

Afstand til praktiserende læge (eksperimentel statistik)

Statistikken belyser den gennemsnitlige afstand mellem borgernes bopæl og den nærmeste praktiserende læge samt brugen af almen lægehjælp fordelt efter afstand. Borgere opdeles i personer, der har kontakt til praktiserende læge, og personer, der ikke har kontakt til praktiserende læge i året. Statistikken opdeles yderligere på 10-års aldersintervaller, køn samt kommunegrupper.

Indholdsbeskrivelse

Statistikken indeholder oplysninger om den gennemsnitlige afstand til almen praktiserende læge i den danske befolkning. Statistikken er opgjort for befolkningen med en gyldig bopæl i Danmark 1. januar i statistikåret og yderligere delt op i gruppen af befolkningen, der har benyttet almen praktiserende læge og gruppen af befolkningen, der ikke har benyttet almen praktiserende læge i statistikåret. Statistikken indeholder udover gennemsnitsafstand til alment praktiserende læge også antal personer i den enkelte befolkningsgruppe.

Grupperinger og klassifikationer

Statistikken anvender klassifikationen kommunegruppeklassifikationen, som opdeler Danmarks kommuner i fem grupper ud fra henholdsvis antallet af indbyggere i den største by i kommunen og tilgængelighed til job.

Sektordækning

Statistikken omfatter almen praktiserende læger (primær sundhedssektor).

Begreber og definitioner

Afstand til alment praktiserende læge: Den geografiske afstand fra en persons bopæl til den nærmeste alment praktiserende læge. Afstanden opgøres som den korteste distance i kilometer langs vejnettet mellem bopælen og den nærmeste praktiserende læge.

Enheder

  • Antal (personer med el. uden kontakt til almen praktiserende læge)
  • Gennemsnitlig afstand fra bopæl til nærmeste almen praktiserende læge i meter

Population

Befolkningen pr. 1. januar 2024 med gyldig bopæl samt lægepraksis, der har ydet ydelser i 2024

Geografisk dækning

Danmark

Tidsperiode

Statistikken dækker 2024.

Basisperiode

Ikke relevant for denne statistik

Måleenhed

  • Antal (personer)
  • Gennemsnitlig afstand (kilometer)
  • Gennemsnitlig antal besøg hos privatpraktiserende læge i året

Referencetid

Referencetidspunktet er det regnskabsår, hvori ydelsen er blevet afregnet.

Hyppighed

Der er ikke planlagt yderligere udgivelser

Indsamlingshjemmel og EU regulering

Der findes ingen EU-regulering for statistikken.

Indberetningsbyrde

Statistikken er baseret på administrative registre. Der er derfor ingen direkte indberetningsbyrde i forbindelse med opgørelsen af denne statistik.

Øvrige oplysninger

Øvrige oplysninger kan findes på emnesiden Lægebesøg og ved henvendelse til Danmarks Statistik.