Statistisk behandling

Kilder

De primære kilder er Sundhedsvæsnet Organisationsregister (SOR), Sygesikringsregistret samt befolkningsstatistikregistret. Kilderne kan deles op i interne kilder i Danmarks Statistik og eksterne kilder.

Eksterne kilder:

• SOR. SOR er et organisationsregister, der blandt andet indeholder informationer om organisations- og adressedata i det danske sundhedsvæsen, herunder almen praktiserende læger.
• Til validering af adresser indhentes endvidere en liste over aktive lægepraksis i Danmark fra MedCom, som indeholder ydernumre.

Interne kilder:

• Befolkningsstatistikregistret (kobling af personer med adresser)
• Sygesikringsregistret (personer med lægebesøg)
• Oplysninger fra Byopgørelsen (kobler adresseoplysninger med koordinater)

Indsamlingshyppighed

Årlig

Indsamlingsmetode

Data indsamles direkte fra administrative registre via system-til-system-løsninger. Data fra SOR indhentes manuelt via en FTP hos Sundhedsdatastyrelsen én gang årligt.

Datavalidering

SOR

I forbindelse med indlæsning af SOR foretages en validering for at tjekke dækningen af alment praktiserende læger i Danmark

1. Ydernumre, gældende for statistikåret, fundet i SOR, tjekkes mod listen af aktive ydernumre hentet fra MEDCOM.

2. Ydernumre, gældende for statistikåret, fundet i SOR, tjekkes mod ydere, der har ydet service jf. sygesikringsregistret i statistikåret. I ganske få tilfælde er et ydernummer i følge SOR ikke gældende i statistik året, men der findes som følge af afregningstekniske årsager ydelser på ydernummeret i statistikåret. I disse tilfælde inkluderes yderen, selvom ydernummeret er udløbet.

3. Der tjekkes for om et ydernummer er knyttet til flere adresser i SOR. I det særtilfælde hvor et ydernummer er knyttet til flere adresser, bruges adressen fra listen over aktive ydernumre hentet fra MEDCOM.

4. Det tjekkes om alle adresser er gyldige i forhold til oplysningerne om beboede og ubeboede adresser fra Dansk Adresse register og CPR. I tilfælde hvor der er adresser, der ikke er gyldige valideres disse manuelt. Der er fundet enkelte tilfælde af stavefejl i adresser i SOR, som har forårsaget, at der ikke kunne findes koordinator for adressen. I disse tilfælde har Danmarks Statistik indsat den tilnærmede adresse.

Gyldig bopælsadresse

Fra adresseoplysninger indhentes oplysninger om hvilke personer i befolkningen, der ikke har en gyldig bopæl. Gyldig bopæl identificeres ved hjælp af et vejkodenummer.

Databehandling

SOR afgrænses i udgangspunktet til kun af indeholde aktive ydernumre i statistikåret.

På baggrund af datavalideringen, foretages der herefter en række justeringer, for at tage højde for identificerede udfordringer:

• I ganske få tilfælde er et ydernummer i følge SOR ikke gældende i statistikåret, men der findes som følge af afregningstekniske årsager ydelser på ydernummeret i statistikåret. I disse tilfælde inkluderes yderen, selvom ydernummeret er udløbet, ved at tillade SOR-numre der var gyldige året før statistikåret.

• I det særtilfælde hvor et ydernummer er knyttet til flere adresser, bruges adressen fra listen over aktive ydernumre hentet fra MEDCOM.

• I tilfælde hvor der er adresser, der ikke er gyldige valideres disse manuelt. Der er fundet enkelte tilfælde af stavefejl, hvor Danmarks Statistik har indsat den formodede korrekte adresse.

Sygesikring: Fra sygesikringsregistret hentes oplysninger på speciale-koden "Almen lægehjælp" samt ydelsestypen "Almen læge". Det betyder, at andel personer med lægebesøg hos alment praktiserende læge kan variere fra statistikken Lægebesøg, da sidstnævnte inkluderer vagtlægeordninger i kategorien "Almen lægehjælp".

Populationsdannelse: Alle personer i befolkningen pr. 1. januar i statistikåret inkluderes i populationen til denne statistik.
Der er dog en række omstændigheder, hvor en person ikke har en gyldig bopæl, som identificeret i datavalideringen, og for hvem der ikke kan beregnes afstand. Der kan være flere årsager til en person ikke har en gyldig bopælsadresse. Det kan blandt andet skyldes, at personerne er udstationerede, men har ret til at være bopælsregistreret i Danmark. Det kan også skyldes, at personen er hjemløs. Disse personer identificeres ved hjælp af deres vejkodeoplysninger.

Koordinator til afstandsberegning: For at sikre ensartethed i koordinator for praktiserende læge og befolkningens adresser, benyttes i udgangspunktet koordinator fra Byopgørelsen. Dette sikre også, at der indhentes rette koordinator for adresser, der er rettet manuelt i SOR som følge af valideringen.

Der findes også koordinator i SOR, som har vist sig identiske med de koordinator, der hentes fra datasættet om adresser, der benyttes til Byopgørelsen.

Koordinator opgøres i en projektion i meter og opgøres i heltal.

Kobling af beboede adresser med adresser for praktiserende læge Når de forskellige datakilder er hentet ind, renset og koordinator er koblet på, kobles alle beboede adresser med alle ydere inden for en region. Herefter beregnes fugleflugtsafstanden mellem de enkelte bopælsadresser og de enkelte adresser for alment praktiserende læger i regionen.

Afstandsberegning: Selve afstandsberegningen, der bruges til gennemsnitsafstanden mellem bopælsadresse og praktiserende læge, foretages på vejnet ved hjælp af programmet ArcGIS. På denne måde tages der højde for de tilfælde, hvor personer eller læge har adresse på brofaste øer eller øer med færgeforbindelse. Da den afstandsberegning i vejnet er tung, regnes der kun vejafstand for de tre nærmeste praktiserende lægepraksis i regionen målt i fugleflugt. I nogle tilfælde giver dette valg resultater, hvor der målt i vejnet er læger, der er tættere på end de tre valgte på baggrund af fugleflugt. For at afhjælpe dette inkluderes også de tre nærmeste lægepraksis inden for kommunen, såfremt disse ikke er blandt de tre nærmeste læger i regionen.

Når afstanden er beregnet fra bopælsadresse til alment praktiserende læge, flettes afstandene på befolkningen.

Der regnes ikke afstand til praktiserende læge for personer med en ikke-gyldig bopælsadresse. I datavalideringen identificeres personer der bor på ugyldige adresser, i populationsdannelse beskrives, hvem det typisk er der ikke kan identificeres en gyldig adresse for. Der beregnes heller ikke afstand for personer bosat på Christiansø. Endelig beregnes der ikke afstand for personer bosat på ikke-brofaste øer uden bro- og færgeforbindelse. I 2024 er der ca. 15.000 personer ud af 5,9 mio. personer, for hvem der ikke kan beregnes afstand til nærmeste praktiserende læge. Gruppen af personer der ikke kan beregnes afstand for, samles af hensyn til diskretionering i en samlet kommunegruppe for ikke-beregnet afstand. Det totale antal personer på kommune niveau i indeværende statistik, kan således ikke sammenlignes med antal personer på kommuneniveau i eksempelvis befolkningstabellen FOLK1AM i Statistikbanken.

Gennemsnitlig afstand: Til beregning af gennemsnitlig afstand bruges kun den almene lægepraksis, der er tættest på en persons bopælsadresse målt ved hjælp af vejnettet.

Den lægepraksis den enkelte person har kortest til, er ikke nødvendigvis den samme som den praktiserende læge en person faktisk anvender. Den oplevede afstand for personer kan være længere end den der indgår i statistikken.

Personer med kontakt til alment praktiserende læge: På baggrund af Sygesikringsregistret summeres antallet af besøg for de enkelte personer i registret. Dette kobles bagefter på populationen.

Personer, der ikke optræder i sygesikringsregistret med de beskrevne forhold, indgår i statistikken som personer uden kontakt til alment praktiserende læge.

Korrektion

Der laves ikke korrektioner af data udover, hvad der allerede er beskrevet under datavalidering og databehandling.