RELATION_PARTNER_HIST
Langt navn
Partner forud for gerningstidspunktet
Generel Beskrivelse
Variablen viser om ofret og gerningspersonen på et tidspunkt inden gerningsdatoen har dannet par, jf. DST's E-familietype.
Detaljeret beskrivelse
Variablen viser om, offeret og gerningspersonen har dannet par, jf. DST's E-familietype, på et tidspunkt inden gerningsdatoen. Par dannes, når to personer deler adresse, ikke er søskende og 1) har forskellige køn og mindre end 15 års aldersforskel, eller 2) har været gift, eller 3) har fælles barn. I tilfælde hvor flere voksne deler bopæl, dannes der kun par, såfremt to personer er gift og/eller har fælles barn. Det er for indeværende ikke muligt at opgøre parforhold på gerningstidspunktet. Parforhold opgøres pr. 31. december, 31. marts, 30. juni samt 30. september i et tællingsår. Derfor tages der i denne variabel udgangspunkt i det opgørelsestidspunkt, der ligger før gerningsdatoen. Det betyder, hvis en gerning indtræffer den 20. februar, vil variablen indikere om offer og gerningsperson var i parforhold d. 31. december året før eller før. Hvorvidt offer og gerningsperson har været i parforhold kan identificeres kvartalsvis til og med år 2008 og årligt fra 2004-2007.