Gå til sidens indhold
Gå til delmål 5.1: Stop diskrimination af kvinder og piger Gå til delmål 5.1
Delmål 5.2: Delmål 5.2

Delmål 5.2

Alle former for vold mod alle kvinder og piger i de offentlige og private rum skal elimineres, herunder menneskehandel og seksuel og andre former for udnyttelse.

Gå til delmål 5.3 Gå til delmål 5.3: Stands tvangsægteskaber og omskæring

Indikatorer

5.2.1

5.2.2
Kvinder, der har været udsat for vold, begået af nuværende eller tidligere partner (pct. af befolkningen)
Område: I alt  |  Enhed: Pct.
Enhed: Pct.
2008-2018201920202021202220232024
Alder i alt0,250,461,881,702,052,873,00
16-24 år0,561,322,401,953,003,575,03
25-39 år0,300,632,622,242,804,834,75
40 år og derover0,150,181,441,411,511,951,86

Download data

Forklaring

Antallet af kvinder, der har angivet, at de har været udsat for fysisk, seksuel eller psykisk vold begået af en nuværende eller tidligere partner inden for de seneste 12 måneder, er sat i forhold til alle kvinder (angivet i pct.). Indikatoren adskiller sig fra FN’s definition på flere punkter: 1) Opgørelsen omfatter kvinder i alderen 16-74 år på interviewtidspunktet (16-79 år i 2023 og 2024), hvilket ikke nødvendigvis svarer til deres alder på tidspunktet for den oplevede voldshændelse. FN’s definition omfatter kvinder fra 15 år og opefter. 2) Ved beregning af indikatoren udgøres nævneren af alle kvinder i alderen 16-74 år (16-79 år i 2023 og 2024) uanset om de er/har været i et parforhold. FN's definition er, at nævneren skal være alle kvinder, der er/har været i et parforhold. Indholdet af indikatoren har desuden ændret sig over tid:

  • I perioden 2008-2018 omfatter indikatoren alene kvinder, der har været udsat for fysisk vold eller voldtægt/voldtægtsforsøg. Udsathed for fysisk vold er her defineret ved, at en person angiver at have været udsat for vold, som var så alvorlig, at vedkommende blev bange, inden for de seneste 12 måneder. Udsathed for voldtægt/voldtægtsforsøg er her defineret ved, at en person angiver at have været udsat for voldtægt eller forsøg derpå, forstået som at en person ved brug af vold, eller trusler om vold, har forsøgt at tvinge vedkommende til eller rent faktisk har tvunget vedkommende til samleje inden for de seneste 12 måneder.
  • I 2019 omfatter indikatoren kvinder, der har været udsat for fysisk vold, voldtægt/voldtægtsforsøg eller øvrige seksuelle krænkelser. Udsathed for øvrige seksuelle krænkelser er her defineret ved, at en person angiver at have været udsat for andre former for seksuelle krænkelser end voldtægt, f.eks. blottelse, at vedkommende er blevet tvunget til berøring intime steder på egen eller andres kroppe, oralsex, at nogen har videregivet eller truet med at videregive meddelelser, videoer eller billeder af seksuel karakter, at vedkommende har oplevet sig tvunget til at dele sådanne billeder mv. eller lignende seksuel krænkelse, hvor det var imod vedkommendes vilje inden for de seneste 12 måneder.
  • Fra 2020 og frem omfatter indikatoren også kvinder, der har været udsat for psykisk vold. Udsathed for psykisk vold er her defineret ved, at en person angiver at have været udsat for psykisk vold, det vil sige, at en person nært knyttet til vedkommendes husstand gentagne gange over en periode har udsat vedkommende for groft nedværdigende, forulempende eller krænkende adfærd med henblik på at styre vedkommende inde for de seneste 12 måneder.
  • Spørgsmålsformuleringen vedrørende voldtægt/voldtægtsforsøg blev ændret i 2021 som følge af indførelsen af samtykkeloven i Danmark. Herefter er udsathed for voldtægt/voldtægtsforsøg defineret ved, at en person angiver at have været udsat for voldtægt eller forsøg derpå, forstået som at en person har haft eller har forsøgt at have samleje med vedkommende, uden at vedkommende samtykkede dertil.
  • I 2023 blev der desuden tilføjet et nyt spørgsmål, der specifikt vedrører vold begået af en nuværende eller tidligere partner, og besvarelserne herfra indgår derfor fra 2023 og frem. Spørgsmålsformuleringen er her ”Har du inden for de seneste 12 måneder været udsat for, at din nuværende eller tidligere partner med vilje har skubbet dig hårdt, slået, sparket eller på anden måde udsat dig for fysisk vold?”.

På grund af disse ændringer, er tallene for de enkelte år generelt ikke direkte sammenlignelige over tid og adskiller sig på forskellige måder fra FN’s definitioner over tid. Indikatoren er beregnet af Justitsministeriets Forskningsenhed. 

Senest opdateret:

16-03-2026