Gå til sidens indhold

Befolkningens udvikling 2008

Publikationen oplyser om alle demografiske forhold af betydning for befolkningsudviklingen, herunder fødsler, dødsfald, indgåede og opløste ægteskaber, registrerede partnerskaber, flytninger, vandringer og aborter.

Hertil kommer opgørelser af befolkningen og dens sammensætning både på person-, familie- og husstandsniveau, inklusive en beskrivelse af den del af befolkningen, som har udenlandsk oprindelse.

Desuden er der et afsnit med resultater fra den seneste befolkningsfremskrivning.

Hvert afsnit består af en række tabeller og et tekstafsnit, som beskriver hovedtrækkene i udviklingen inden for området.

Flere højtuddannede får børn end tidligere
Blandt de mest interessante konklusioner fra dette års udgave af Befolkningens udvikling er, at flere og flere kvinder med en videregående uddannelse har fået børn, når de er 45 år. Kun hver sjette af disse kvinder er således barnløs - mod hver femte i 1981. Af kvinder uden en videregående uddannelse er flere barnløse i dag end i 1981.

Af andre interessante konklusioner i publikationen er bl.a., at:

  • I Københavns og Frederiksberg Kommuner er de førstegangsfødende kvinder ældre end i resten af landet med en gennemsnitlig alder på 29,7 år i København og 30,6 år på Frederiksberg
  • Den yngste nybagte mor i 2008 var 14 år, mens den ældste var over 50 år
  • De skilte par har i gennemsnit været gift i 12 år. Ægteskabets sjette år er typisk det mest kritiske. Her finder flest skilsmisser sted med 6 pct. af alle skilsmisser
  • For første gang nogensinde lever flere kvinder end mænd i registrerede partnerskaber. Tallene for begge køn stiger fortsat år for år.

Velegnet til undervisning
Publikationen er velegnet til undervisningsbrug. Også i mange andre sammenhænge vil Befolkningens udvikling 2008 være et uundværligt analyseredskab.
 
Traditionsrig publikation
Befolkningens udvikling er en fortsættelse af de årlige publikationer vedrørende befolkningsudviklingen, som blev påbegyndt med publikationen for årene 1931-1933. Til og med 2004-udgaven hed publikationen Befolkningens bevægelser.
 


Befolkningens udvikling

Hent som pdf

Hele publikationen

Kolofon

Befolkningens udvikling
Borgere
ISBN: 978-87-501-1802-2
Udgivet: 2. december 2009 kl. 09:30
Antal sider: 131
Kontaktinfo:
Connie Østberg
Telefon: 39 17 33 84

tilmeld dig nyheder

Modtag nyheder om de emner, der interesserer dig