Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Børns familier

Publikationen tegner et billede af børn og børns familier.

Børns familier analyserer både den familie, barnet har bopælsadresse hos, bopælsfamilien, og den familie, hvor barnet ikke deler adresse med forælderen, samværsfamilien.

Både bopæls- og samværsfamilier er beskrevet med hjælp af oplysninger om familiens størrelse, type og boligforhold, samt de voksnes uddannelse, beskæftigelse og indkomst.

Børnenes synsvinkel
Publikationen beskriver børnefamilierne, men ser også familierne fra børnenes synsvinkel.

Et kapitel omhandler familieskift og belyser spørgsmål som disse:

  • Hvor mange børn oplever et familieskift i løbet
    af et år?
  • Hvor længe har børn den samme familie?
  • Hvor mange forskellige voksne har de 17-årige boet sammen med?

Fokus på delte familer
Mens de fleste børn vokser op sammen med begge deres forældre, er der en stigende andel børn, som oplever, at deres forældre bliver skilt eller ophæver parforholdet og flytter fra hinanden.

Der er i publikationen særligt fokus på børn med delte familier - hvordan er bopælsfamiliens situation sammenlignet med samværsfamiliens?

For at kunne sammenligne indkomster i forskellige familier er der for alle børnefamilier beregnet ækvivalensindkomster, som tager højde for, hvor mange personer familien indeholder.

For delte familier er der foretaget forskellige beregninger af ækvivalensindkomster, afhængig af om familiens børn kun tælles med i bopælsfamilien, eller om de fordeles mellem bopæls- og samværsfamilien.

Samarbejde med Velfærdsministeriet
Velfærdsministeriet og det tidligere Ministerium for Familie og Forbrugeranliggender har ydet finansiel støtte til arbejdet med Børns familier.


Børns familier

Køb bogen hos Rosendahls

205 kr. + gebyr/porto

Hent som pdf

Hele publikationen

Kolofon

Børns familier
Befolkning og valg
ISBN: 978-87-501-1700-1
Udgivet: 12. september 2008 kl. 09:30
Antal sider: 204
Kontaktinfo:
Connie Østberg
Telefon: 39 17 33 84

Nyhedsbrev

Billede: Ikon for email - Danmarks Statistik

Modtag en email, når vi udgiver en ny publikation.

Tilmeld nyhedsbrev