Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Det nye demografiske danmarkskort

Publikationen beskriver befolkningsstrukturen i de nye kommuner, der fra 1. januar 2007 er resultatet af kommunalreformen.

Det demografiske danmarkskort er et supplement til Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning (fra 2006).

Publikationen beskriver de regionale forskelle i aldersstruktur og demografisk forsørgerbyrde, i fertilitet og dødelighed samt i befolkningstilvæksten som et resultat af fødselsoverskud og nettoflytninger.

De mange statistiske oplysninger er præsenteret i landkort og tabeller.
 
Større kommuner - mere pålidelige tal
Det forhold, at flertallet af kommuner nu har et større befolkningsgrundlag, har gjort det muligt at foretage mere pålidelige demografiske beregninger.

Datamaterialet er etableret ved at anvende de nye kommuneinddelinger på data for perioden 2002-2005. Dette har kunnet lade sig gøre ved at udnytte CPR-registrets adresseangivelser.

Nogle resultater
Publikationen viser, at der er et tydeligt geografisk mønster for såvel fertilitet som dødelighed: Fertiliteten er lavest mod øst og højest mod vest, mens dødeligheden omvendt er lavest mod vest og højest mod øst. Københavns Kommune har således såvel en lav fertilitet som en høj dødelighed.
 
En række andre resultater fra publikationen kan springe i øjnene, bl.a. disse:
  • Den "yngste" kommune, dvs. den kommune, der har den største andel af børn og unge, er Allerød Kommune med 29,5 pct. af folketallet.
  • Den "ældste" kommune, dvs. den kommune, der har den største andel af ældre på 60 år og derover, er Ærø Kommune med 35,3 pct. af indbyggertallet.
  • Mindste forsørgerbyrde over for børn og unge findes i Københavns og Frederiksberg Kommuner.
  • Største forsørgerbyrde findes i Allerød Kommune.
  • Den laveste middellevetid findes i landsdelen København by (Københavns, Frederiksberg, Dragør og Tårnby Kommuner).
  • Højeste middellevetid findes i landsdelen Nordsjælland og landsdelen Østjylland med 75,9 år for drenge og 80,2 år for piger.

Det nye demografiske danmarkskort

Køb bogen hos Rosendahls

130 kr. + gebyr/porto

Kolofon

Det nye demografiske danmarkskort
Befolkning og valg
ISBN: 87-501-1581-2
Udgivet: 28. december 2006 kl. 09:30
Antal sider: 52
Kontaktinfo:
Dorthe Larsen
Telefon: 39 17 33 07

Nyhedsbrev

Billede: Ikon for email - Danmarks Statistik

Modtag en email, når vi udgiver en ny publikation.

Tilmeld nyhedsbrev