Godstransport med lastbiler
Her kan I indberette oplysninger til statistikken
Indberet via virk.dk Virksomheder bruger typisk ca. 15-20 minutter |
Indberet via app Appen henter GPS-oplysninger |
Hvad bliver jeres indberetning brugt til?
Her indberetter virksomheder, der ejer lastbiler, deres kørsel med og uden gods for en specifik bil i en specifik uge. Indberetningen dækker både transport af egne varer (firmakørsel), varekørsel for andre (vognmandskørsel) og kørsel uden gods. Jeres indberetning er nødvendig for at kunne belyse udviklingen i transportarbejde og antal kørte kilometer med danske lastbiler. Statistikken bruges af transportvirksomheder, brancheorganisationer, medier, markedsanalytikere og politiske beslutningstagere. Se "Nyt fra statistikken" nederst på siden
Mere om indberetningen:
Fristen for jeres indberetning fremgår af jeres anmodningsbrev samt på virk.dk.
Fristen ligger ca. en uge efter den sidste dag, som I skal indberette for. Indberetning af kørsel i uge 30 har fx frist om mandagen i uge 32.
Her indberettes al kørsel med bilen i én uge - fra søndag til lørdag.
I kan hente en oversigt over alle spørgsmål i undersøgelsen som kladde eller som forberedelse til jeres indberetning.
OBS: Kladden kan indeholde spørgsmål, der ikke vises til alle virksomheder i den digitale indberetningsløsning.
Se alle spørgsmål (kladde) samt kvikguide til Godstransport med lastbiler (PDF).
Typisk tidsforbrug pr. indberetning er 15-20 minutter.
Virksomheder kan frivilligt oplyse deres tidsforbrug i indberetningsløsningen. Virksomheder bruger typisk ca. 15-20 minutter på denne indberetning – inklusiv adgang, fremskaffelse af oplysninger, indtastning og eventuel support.
Indberet digitalt via computer, tablet eller smartphone med MitID/NemID medarbejdersignatur. Ejere af enkeltmandsvirksomheder kan også indberette med deres private MitID/NemID til erhverv.
Vælg START INDBERETNING ovenfor, og indberet med MitID/NemID medarbejdersignatur.
- Når I er logget ind, kan I indberette til flere statistikker og for flere perioder.
- Hvis indberetningen afbrydes, kan I gemme en kladde.
- I kan genåbne og rette indsendte indberetninger med MitID/NemID medarbejdersignatur.
Vælg HENT APP TIL INDBERETNING ovenfor og download appen til din smartphone eller tablet.
Læs om pilotprojekt vedrørende automatisk indberetning til Godtransport med lastbiler.
Indberetningen er lovpligtig
EU-lovgivning forpligter Danmark til at producere en række statistikker om erhvervslivet.
Lov om Danmarks Statistik §§ 8-12a forpligter virksomheder til at indberette oplysninger til statistik.
Antal lastbiler, der deltager i statistikken
Der indsamles årligt data om en uges kørsel fra ca. 8.000 lastvogne, som udvælges i et rotationsprincip blandt de ca. 36.000 lastbiler, der findes i det digitale motorregister (DMR).
Hvordan udvælges virksomhedernes lastbiler?
Lastbilerne bliver udtrukket på bilernes registreringsnumre og IKKE på virksomhedens CVR-nummer. Det vil sige, at et CVR-nummer godt kan have flere biler udtrukket i samme uge. Et registreringsnummer kan maks. udvælges to gange på et år, dog ikke to på hinanden følgende kvartaler. Bilerne udtrækkes til undersøgelsen for et kvartal ad gangen ca. 14 dage før kvartalets start. Der bliver tilfældigt udtrukket lastbiler fra det digitale motorregister (DMR).
OBS: Der er ikke grundlag for fritagelse, hvis et CVR-nummer får udtrukket flere biler i samme uge.
Vores supportteam kan svare jer via e-mail eller ringe jer op.

I kan anmode om længere frist via vores supportformular.

Seneste "Nyt fra statistikken"
Nationalt transportarbejde giver vækst
21. marts 2023
Det samlede transportarbejde (gods gange distance) med danske lastbiler steg 2 pct. i fjerde kvartal 2022 sammenlignet med kvartalet før og endte på 3,8 mia. tonkm, når der korrigeres for sæsonudsving.