Dødelighed og erhverv 1996-2000

Temapublikationen belyser sammenhængene mellem erhverv og risikoen for at dø.

Dødelighed og erhverv indeholder en omfattende analyse af dødelighedsforskellene i det danske samfund fordelt på erhverv og stillingsgrupper. Desuden belyser undersøgelsen sammenhængen mellem arbejdsløshed og dødelighed samt mellem uddannelse og dødelighed.

Trods samfundets høje levestandard er der fortsat grupper, der på grund af deres erhverv og sociale forhold lever livet langt farligere end andre.

Nogle af de grupper, der havde en høj dødelighed for 30 år siden, også har det i dag. Tjenere og kokke har fortsat en meget høj dødelighed, mens landmænd og lærere i folkeskolen fortsat har en lav.

Nogle konklusioner fra Dødelighed og erhverv i øvrigt:

• For mænd i erhverv er dødeligheden høj blandt matroser, kokke, tjenere og slagteriarbejdere mv. Dødeligheden er til gengæld lav blandt edb-planlæggere, hospitalslæger, folkeskolelærere, politibetjente og landmænd mv. For kvinder i erhverv er dødeligheden høj blandt kokke, tjenere og rengørings- og køkkenarbejdere mv., mens dødeligheden er lav blandt dagplejemødre, frisører, bankassistenter, sygeplejersker og folkeskolelærere mv.
  
• Specielt for mænd betyder længere perioder med ledighed en høj dødelighed. Billedet er anderledes blandt kvinder. Kvinder i erhverv, der kun har modtaget arbejdsløshedsunderstøttelse har overraskende nok stort set samme dødelighed som kvinder, der ingen ydelser har modtaget.
  
• Der er en overdødelighed af brystkræft blandt kvinder, der arbejder som selvstændige frisører, folkeskolelærere, afspændingspædagoger og ergoterapeuter.
  
• For mænd har fiskere, medhjælpere ved bygningsarbejde og lastvognschauffører en høj dødelighed som følge af ulykker. Kontorassistenter har en høj dødelighed af alkoholisk leversygdom.
  
• Blandt mændene har hospitalslæger, truckførere og smede en høj dødelighed af selvmord. Blandt kvinderne har sygeplejerskerne en høj overdødelighed af selvmord.