Skatter og afgifter 2010
Indhold
De første fire kapitler giver en generel gennemgang af det samlede skatteområde og herunder af de nationalregnskabsmæssige opgørelser.
De følgende fire kapitler gennemgår de forskellige skatte- og afgiftsområder og omfatter detaljerede tabeller for hvert område.
Skatter og afgifter redegør for de vigtigste lovregler på skatte- og afgiftsområdet og rummer også en oversigt med internationale sammenligninger.
Historisk fald i skatteindtægterne
For første gang i mange år er det årlige provenu af skatter og afgifter faldet. Provenuet i 2009 var på 802 mia. kr., hvilket er 38 mia. kr. mindre end året før - et fald på 4,5 pct.
Det er især den statslige indkomstskat, selskabsskatten, momsen og registreringsafgiften, der har indbragt færre skatteindtægter.
Selskabsskatter mv. er faldet i alt 33 pct. Registreringsafgiften af motorkøretøjer er faldet 38 pct. eller 7,2 mia. kr., og momsen er faldet 4 pct. eller 7 mia. kr.
Der er til gengæld kommet ekstra indtægter på 17 mia. kr. fra beskatningen af SP-udbetalingerne. Uden disse ekstraindtægter ville faldet i indtægterne fra de samlede skatter og afgifter have været på over 6 pct.
Flere konklusioner
Blandt mange andre interessante konklusioner fra publikationen er disse:
- Især indtægterne fra olie- og gasvirksomhederne bidrager til det store fald i skatterne med en samlet nedgang på over 12 mia. kr. fra selskabsskat og kulbrinteskat.
- Selskabsskatterne fra øvrige selskaber er faldet med 8 mia. kr.
- Provenuet af ejendomsskatter er steget med 1,1 mia. kr. eller 5 pct.
- Borgerne i Hørsholm lagde i 2008 flest indkomstskattekroner pr. indbygger, 154.100 kr.
- Borgerne på Samsø betalte i 2008 mindst indkomstskat, 50.100 kr.
- Den gennemsnitlige indkomstskat i 2008 for hele Danmark var 71.800 kr.
Kolofon
Skatter og afgifterØkonomi
ISBN: 978-87-501-1857-2
Udgivet: 23. september 2010 kl. 09:30
Antal sider: 195
Kontaktinfo:
Ida Balle Rohde
Telefon: 61 24 24 85