Gå til sidens indhold
Publikation

Statistisk Årbog 2008

Statistisk Årbog er en kilde til både nyttig og sjov viden om det danske samfund og danskerne.
Se Statistisk Årbogs hjemmeside på www.dst.dk/aarbog. Her kan du få meget mere at vide om årbogen.
____________________
 
Statistisk Årbog 2008 indeholder hundreder af tusinder af tal og giver et bredt kendskab til det danske samfund og udviklingen i Danmark gennem de seneste år. Danskernes liv er beskrevet fra vugge til grav, og du kan gå på opdagelse efter alt fra den typiske dansker til speciel viden - fx hvor mange 70-årige der bliver gift med 30-årige.
 
Noget for enhver smag
I Statistisk Årbog 2008 kan du fx læse om de bløde sider af samfundet: At den mest sete film i 2006 var "Harry Potter og Fønix-ordenen", og at de mest populære navne for nyfødte var Lucas og Laura. Men du kan også finde tal for dansk økonomi, fx statistik om firmaer og regnskaber, bruttonationalprodukt, eksport/import osv.
 
Du kan kort sagt både blive klogere på det danske samfund og samtidig få udbygget din paratviden, så du kan dupere dine venner eller kollegaer med pudsige informationer om det danske samfund.
 
Følg den samfundsmæssige udvikling år for år
Årbogen lægger vægt på udviklingen fra år til år. Du kan fx følge med i op- og nedturene for dansk økonomi via tal for ledighed, bilkøb, forbrugerpriser og meget mere.
 
Flot og farverigt design
Statistisk Årbog 2008 udkommer i en farverig hardback-udgave på 600 sider med omkring 150 siders tekst, 484 tabeller og omkring 200 figurer.
 
Derudover er der links til bl.a. Statistikbanken, hvis du vil undersøge tallene nærmere.

Der findes følgende rettelser til Statistisk Årbog 2008:

Statistisk Årbog

Kolofon

Statistisk Årbog
Borgere
ISBN: 978-87-501-1673-8
Udgivet: 11. juni 2008 kl. 09:30
Antal sider: 600
Kontaktinfo:
Margrethe Pihl Bisgaard
Telefon: 29 31 05 83

tilmeld dig nyheder

Modtag nyheder om de emner, der interesserer dig