Gå til sidens indhold
Nyt fra Danmarks Statistik

Tilbagegang i forbrugertilliden

Forbrugertillidsindikatoren
-17,2
oktober 2026
-3,5
fra september til oktober 2026

22. oktober 2026

Forbrugertillidsindikatoren er i oktober minus 17,2, hvilket er en tilbagegang i forhold til sidste måned, hvor indikatoren lå på minus 13,7. Gennemsnittet for de seneste seks måneder ligger på minus 15,4. Tilbagegangen i forbrugertilliden skyldes, at alle fem indikatorer der bruges til beregningen af forbrugertilliden er gået tilbage. Størst er tilbagegangen i forbrugernes vurdering af Danmarks nuværende økonomiske situation, samt forventninger til Danmarks fremtidige økonomiske situation. Forbrugertilliden belyser befolkningens syn på den nuværende og fremtidige økonomiske situation.

Forbrugertillidsindikatoren og udvalgte delindikatorer
Kilde: www.statistikbanken.dk/forv1

Tilbagegang i vurderingen af familiens nuværende økonomiske situation

Forbrugerne vurderer, at familiens egen økonomiske situation i dag er dårligere end for et år siden. Indikatoren er gået lidt tilbage siden sidste måned, fra minus 8,6 til minus 11,1 i oktober. Gennemsnittet for de seneste seks måneder er minus 10,3. Forbrugerne vurderer ligeledes, at Danmarks økonomiske situation i dag er dårligere end for et år siden. Indikatoren ligger på minus 27,8, mens gennemsnittet for de seneste seks måneder ligger på minus 25,8.

Forventningen til familiens fremtidige økonomiske situation går tilbage

Forbrugerne forventer, at familiens økonomiske situation om et år vil være dårligere end i dag. Indikatoren er gået tilbage siden sidste måned, og ligger i oktober på minus 5,9. Gennemsnittet for de seneste seks måneder er minus 4,6. Indikatoren om forbrugernes forventninger til Danmarks økonomiske situation om et år sammenlignet med i dag, er ligeledes gået tilbage og ligger nu på minus 26,1. Gennemsnittet for de seneste seks måneder ligger på minus 21,7.

Forbrugerne holder fortsat igen med køb af større forbrugsgoder

Forbrugerne vurderer fortsat, at det ikke er fordelagtigt at anskaffe større forbrugsgoder i øjeblikket. Indikatoren ligger på minus 15,2. Gennemsnittet for de seneste seks måneder, der ligger på minus 14,7.

Forbrugerne oplever stadig højere priser

Forbrugerne oplever, at priserne i dag er højere end for et år siden. Indikatoren ligger i oktober på 34,0, hvilket er næsten det samme som gennemsnittet for de seneste seks måneder, der ligger på 33,9.

Indikatoren, om hvordan priserne vil udvikle sig i løbet af de næste 12 måneder, er 33,5. En værdi på 33,5 indikerer, at forbrugerne forventer, at priserne kommer til at stige i nogenlunde samme tempo i løbet af det næste år, som de gør på nuværende tidspunkt. Gennemsnittet for de seneste seks måneder ligger på 31,9.

I statistikbanken kan den faktiske prisudvikling i forbrugerprisindekset ses og følges hver måned på www.statistikbanken.dk/pris01 og i seneste Forbruger- og nettoprisindeks Inflationen steg igen i september (Nyt fra Danmarks Statistik 2026:264).

Forbrugerne forventer fortsat stigende arbejdsløshed

Forbrugerne forventer fortsat, at arbejdsløsheden vil være steget om et år sammenlignet med i dag. Indikatoren ligger på 22,0, mens gennemsnittet for de seneste seks måneder ligger på 18,7.

Udvikling i forbrugertillidsindikatoren

 

2023

2024

2025

2026

 

 

 

 

Maj

Juni

Juli

Aug.

Sep.

Okt.

 

nettotal

Forbrugertillidsindikatoren

-15,6

-7,8

-16,7

-19,8

-14,0

-14,7

-13,1

-13,7

-17,2

Hvordan er familiens økonomiske situation i dag sammenlignet med for et år siden?

-20,5

-8,4

-11,8

-13,6

-10,1

-10,5

-7,6

-8,6

-11,1

Hvordan tror du, familiens økonomiske situation vil være om et år sammenlignet med i dag?

2,0

2,8

-4,7

-9,5

-5,3

-3,5

0,4

-3,7

-5,9

Hvordan synes du, den økonomiske situation for Danmark er i dag sammenlignet med for et år siden?

-25,8

-8,6

-25,7

-35,9

-21,8

-23,8

-22,7

-22,5

-27,8

Hvordan tror du, at den økonomiske situation for Danmark vil være om et år sammenlignet med i dag?

-1,5

-7,4

-25,5

-26,7

-18,7

-19,1

-20,6

-19,2

-26,1

Mener du, at det for øjeblikket er fordelagtigt at anskaffe større forbrugsgoder som fjernsyn, vaskemaskine eller lignende, eller er det bedre at vente?

-32,3

-17,5

-16,0

-13,2

-13,9

-16,9

-14,9

-14,3

-15,2

Anm.: 1: Forbrugertillidsindikatoren er et simpelt gennemsnit af nettotallene for de fem spørgsmål i denne tabel.
Anm.: 2: Nettotallene tildeles svaret meget bedre værdien 100, lidt bedre værdien 50, uændret værdien 0, lidt dårligere værdien -50 og meget dårligere værdien -100. Nettotallene beregnes ved at summere værdier for svarene og dividere summen med antallet af afgivne svar. Svarmulighederne kan dog variere i forhold til spørgsmålets formulering, men princippet er det samme.
Læs mere på emnesiden Forbrugerforventninger
Kilde: www.statistikbanken.dk/forv1

Udviklingen i øvrige forbrugerforventninger

 

2023

2024

2025

2026

 

 

 

 

Maj

Juni

Juli

Aug.

Sep.

Okt.

 

nettotal

Hvordan synes du, priserne er i dag sammenlignet med for et år siden?1

44,8

23,9

46,4

44,0

37,2

30,4

29,9

28,0

34,0

Sammenlignet med den nuværende situation hvordan tror du, priserne vil udvikle sig i løbet de kommende 12 måneder?2

-9,0

14,5

34,6

40,8

29,9

25,0

30,5

31,9

33,5

Hvordan tror du, arbejdsløsheden vil være om et år, sammenlignet med i dag?3

15,2

9,4

14,8

22,2

17,8

15,0

15,8

19,2

22,0

Hvor meget vil familien i de kommende 12 måneder bruge til større forbrugsgoder sammenlignet med de sidste 12 måneder?

-11,4

-6,0

-8,5

-9,3

-9,4

-8,0

-5,2

-4,7

-6,9

Regner du med i de kommende 12 måneder at kunne spare noget op (ud over opsparing i form af afdrag på prioritetslån og andre lån)?

25,6

27,7

24,4

23,2

27,6

29,9

33,2

26,4

27,0

Hvordan er familiens økonomiske situation for øjeblikket? Med andre ord: Kan du/I lægge noget til side, slår pengene lige til, eller bruger du/I mere, end du/I tjener?

21,4

25,2

25,1

26,7

26,6

25,3

29,0

26,2

26,9

1 I nettotallene tildeles svaret meget højere værdien 100, noget højere værdien 50, lidt højere værdien 0, uændret værdien -50 og lidt lavere værdien -100. Nettotallene beregnes ved at summere værdier for svarene og dividere summen med antal afgivne svar.
2 I nettotallene tildeles svaret stige hurtigere end nu værdien 100, stige i samme tempo som nu værdien 50, stige langsommere end nu værdien 0, forblive uændret værdien -50 og falde lidt værdien -100. Nettotallene beregnes ved at summere værdier for svarene og dividere summen med antal afgivne svar.
3 Ved spørgsmålet om arbejdsløshed betyder et positivt nettotal, at forbrugerne forventer en stigning. Et negativt tal betyder fald.
Kilde: www.statistikbanken.dk/forv1

Forbrugertillidsindikatoren
-17,2
oktober 2026
-3,5
fra september til oktober 2026

Forbrugerforventninger oktober 2026

22. oktober 2026 - Nr. 270

Hent som PDF

Næste udgivelse: 20. november 2026

Alle udgivelser i serien: Forbrugerforventninger

Kontakt

Kilder og metode

Undersøgelsen gennemføres i første halvdel af hver måned via telefoninterviews og internetbesvarelser med et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16-74 år. En ændring i en indikator fra en måned til en anden skal normalt være over 5 for at være statistisk sikker. Der er ikke basis for at sæsonkorrigere forbrugertillidsindikatoren. 

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation