Få tabte arbejdsdage i 2022

Arbejdsstandsninger 2022

Der var 16.000 tabte arbejdsdage som følge af arbejdsstandsninger i 2022. Set i et historisk perspektiv er det relativt få tabte arbejdsdage. Det er samtidig tegn på et år med få arbejdsstandsninger som følge af strejker og lockouter på det danske arbejdsmarked. Hovedparten af de 16.000 tabte arbejdsdage har forbindelse til pilotstrejken hos SAS med medfølgende arbejdsnedlæggelser blandt kabinepersonalet og flymekanikerne.

Transport, post og tele stod for hovedparten af de tabte arbejdsdage i 2022

I 2022 var det branchen Transport, post og tele, der stod for 63 pct. af de tabte arbejdsdage. Herefter følger Bygge- og anlægsvirksomhed og Industri i alt, med hhv. 18 og 17 pct., mens Stat, regioner og kommuner og Øvrige stod for de resterende 2 pct. tabte arbejdsdage i 2022.

Få udsving i tabte arbejdsdage blandt virksomheder og organisationer

Siden 1999 har der været relativt få udsving i antallet af tabte arbejdsdage i sektoren virksomheder og organisationer. Det laveste antal tabte arbejdsdage i virksomheder og organisationer var i 2021 med 5.000 tabte arbejdsdage, mens det højeste antal tabte arbejdsdage i sektoren var i 2002 med 113.000 tabte arbejdsdage. Der var 15.800 tabte arbejdsdage blandt virksomheder og organisationer i 2022 og i alt 200 i stat, regioner og kommuner.

Tre markante konflikter på det danske arbejdsmarked siden 1996

Siden 1996, som er første år for denne tidsserie, har der været tre særligt konflikt-ramte år: 1998 med 3,2 mio., 2008 med 1,9 mio. samt 2013 med 0,9 mio. tabte arbejdsdage. Mens virksomheder og organisationer stod for hovedparten af de tabte arbejdsdage under 'gærkrisen' i 1998, var det omvendte tilfældet i såvel 2008 (overenskomststrejker) som 2013 (lærerlockouten), hvor offentlig forvaltning og service stod for langt hovedparten af de tabte arbejdsdage.