Arbejdsomkostninger steg mest i USA
Arbejdsomkostninger i EU og USA 3. kvt. 2022
I tredje kvartal steg de gennemsnitlige arbejdsomkostninger pr. time i den private sektor i USA med 5,2 pct. på årsbasis, hvilket ligesom i de foregående kvartaler var noget mere end i EU og Danmark. I de 27 EU-lande steg arbejdsomkostningerne pr. time i gennemsnit 3,3 pct. i forhold til tredje kvartal 2021. Danmark havde i samme periode en stigning på 2,8 pct. Stigningen i tredje kvartal var med 2,5 pct. mindst i de 19 lande, der deltager i Eurosamarbejdet. Det skal bemærkes, at opgørelserne stadig kan være påvirket af COVID-19 og de afledte effekter af de forskellige statslige hjælpepakker. Se også afsnittet om Særlige forhold ved denne offentliggørelse.
Tyske arbejdsomkostninger faldt på årsbasis i tredje kvartal
Stigningen på årsbasis i årets tredje kvartal var 3,7 pct. i Sverige. I Tyskland derimod aftog arbejdsomkostningerne pr. time faktisk en smule med 0,3 pct. i forhold til tredje kvartal 2021. Tyskland og Sverige er blandt de EU-lande, som Danmark har den største samhandel med.
Årlig ændring i arbejdsomkostningerne i EU og hos Danmarks vigtigste samhandelspartnere
|
2021 |
2022 |
||
|
2. kvt. |
3. kvt. |
2. kvt. |
3. kvt. |
|
pct. |
|||
EU-27 (uden Storbritannien) |
-0,2 |
2,7 |
4,4 |
3,3 |
Euroområdet |
-0,8 |
2,3 |
3,9 |
2,5 |
Danmark |
3,2 |
4,2 |
2,5 |
2,8 |
Sverige |
9,4 |
2,5 |
3,2 |
3,7 |
Tyskland |
-0,3 |
2,2 |
4,6 |
-0,3 |
Kilde: Eurostat og egne beregninger |
Bulgarien fortsat med højest stigning i EU
Med en stigning på 16,9 pct. fra tredje kvartal 2021 til tredje kvartal i år havde Bulgarien ligesom i det foregående kvartal den klart højeste årlige stigning i arbejdsomkostningerne pr. time i EU. Derefter fulgte Litauen, hvor arbejdsomkostningerne steg med 15,0 pct. Tyskland med et fald på årsbasis på 0,3 pct. og Italien med en beskeden stigning på 0,8 pct. var i årets tredje kvartal de to lande med de laveste stigninger i arbejdsomkostningerne pr. time.
Løn og andre omkostninger
Arbejdsomkostningerne består af løn, pensionsopsparinger og øvrige arbejdsom-kostninger som fx bidrag til offentlige kasser, uddannelsesomkostninger, frivillige personaleomkostninger mv. Lønnen omfatter - i modsætning til opgørelsen i de nationale lønindeks - også uregelmæssige betalinger som akkord- og bonusbetalinger samt efterreguleringer mv.
Særlige forhold ved denne offentliggørelse
COVID-19 medfører øget usikkerhed
Man skal være opmærksom på, at udviklingen i arbejdsomkostninger pr. time er påvirket af COVID-19 i varierende grad i de enkelte lande, og data fra og med andet kvartal 2020 derfor skal tages med forbehold. Der er både forskelle i omfang, tidspunkt og håndtering af nedlukningen med hensyn til statslige hjælpepakker i de enkelte lande. De danske tal var således især i andet kvartal 2020 og i første kvartal 2021 kraftigt påvirket af lønkompensationsordningen, der helt eller delvist kompenserede virksomhedernes lønudgifter i kombination med en reduktion af arbejdstid for de lønmodtagere, der var hjemsendt og ikke kunne arbejde fuldt ud. Effekten af lønkompensationsordningen på udviklingen i de danske arbejdsomkostninger er dog forsvundet helt fra og med offentliggørelsen for tredje kvartal 2022.
Hjemsendelse og hjælpepakker giver store udsving i arbejdsomkostningerne
Nogle lande kan have meget høje stigninger i arbejdsomkostningerne pr. time som følge af hjemsendelser forårsaget af COVID-19. Det er tilfældet, hvor lønmodtagere ikke kan arbejde hjemmefra, men fortsat genererer løn- og andre arbejdsomkostninger for virksomhederne, der ikke nødvendigvis kompenseres fuldt ud ved hjælp af de respektive statslige hjælpepakker. Omvendt kan både tilbagevenden til arbejde og udbetalte kompensationer fra de statslige hjælpepakker til virksomheder bevirke et fald i arbejdsomkostningerne, da kompensationer skal indregnes som subsidier og derved de facto udgør en indtægt for virksomhederne.
Nyt fra Danmarks Statistik
22. december 2022 - Nr. 444
Hent som PDF
Næste udgivelse: 23. marts 2023
Kontakt
- Uwe Pedersen, tlf. 23 72 65 69
Kilder og metode
Årsstigningerne viser ændringerne i de samlede arbejdsomkostninger pr. time i den private sektor i forhold til det tilsvarende kvartal året før. EU-totalen er sammenvejet med BNP-vægte. Tallene for landene i EU er baseret på EU-harmoniserede opgørelser og kan derfor ikke direkte sammenlignes med de nationale lønindeks.
På trods af, at tallene er baseret på EU-harmoniserede opgørelser, er landenes årsstigninger ikke fuldt sammenlignelige, da der er visse forskelle i opgørelsesmetode mellem de enkelte lande.