Flest nye firmaer siden finanskrisen i 2008
Erhvervsdemografi 2020
Der blev skabt 34.779 reelt nye firmaer i 2020. Det er en stigning på 2,5 pct. i forhold til 2019. Antallet af nye firmaer var i 2020 på det højeste niveau siden 2008, hvor der blev skabt mere end 37.000 nye firmaer. Dermed er antallet af nye firmaer i 2020 det højeste, siden finanskrisen indtraf. Blandt de nye firmaer i 2020 havde 10.728 af dem ansatte lønmodtagere. Det er lidt lavere end niveauet i 2019 og svarer til 31 pct. af alle nye firmaer. Det er første gang siden 2015, at antallet af nye firmaer med ansatte falder.
Ingen ændringer i hvilke brancher der har flest nye firmaer
Danske virksomheder fordeler sig over mere end 700 brancher i erhvervslivet, og af disse var der i 2020 fire brancher, som fik over 1.000 nye firmaer. Tilsammen udgør det ca. 16 pct. af alle nye firmaer i 2020. Virksomhedsrådgivning og anden rådgivning om driftsledelse fik med 1.856 nye firmaer flest i alt. Udlejning af erhvervsejendomme og tømrer- og bygningssnedkervirksomhed var de næststørste brancher, målt på nye firmaer i 2020. De fire brancher, som tiltrak flest nye firmaer i 2020, var de samme brancher, som havde flest nye firmaer i perioden 2015-2019.
Flest årsværk i branchen restauranter
Målt på flest årsværk i nye firmaer udgjorde de fem største brancher næsten 2000 årsværk tilsammen, svarende til ca. 20 pct. af alle årsværk i nye firmaer i 2020. Af de fem var restauranter den største branche med 770 årsværk i nye firmaer. Dette var over dobbelt så mange som i den næststørste branche, tømrer- og bygningssnedkervirksomhed med 372 årsværk. Disse to brancher havde også flest årsværk i nye firmaer i perioden 2015-2019.
Detaljerede brancher for nye firmaer i 2020, sorteret efter antal firmaer og årsværk
  | 
    Firmaer  | 
    Årsværk  | 
  
  | 
    Antal  | 
  |
Top-5: sorteret efter antal firmaer (alle - med og uden ansatte)  | 
    
  | 
    
  | 
  
Virksomhedsrådgivning og anden rådgivning om driftsledelse  | 
    1.856  | 
    262  | 
  
Udlejning af erhvervsejendomme  | 
    1.387  | 
    23  | 
  
Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed  | 
    1.221  | 
    372  | 
  
Konsulentbistand vedrørende informationsteknologi  | 
    1.025  | 
    243  | 
  
Dyrkning af korn (undtagen ris), bælgfrugter og olieholdige frø  | 
    717  | 
    21  | 
  
  | 
  ||
Top-5: sorteret efter antal årsværk (alle - med og uden ansatte)  | 
  ||
Restauranter  | 
    655  | 
    770  | 
  
Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed  | 
    1.221  | 
    372  | 
  
Taxikørsel  | 
    516  | 
    276  | 
  
Virksomhedsrådgivning og anden rådgivning om driftsledelse  | 
    1.856  | 
    262  | 
  
Konsulentbistand vedrørende informationsteknologi  | 
    1.025  | 
    243  | 
  
Kilde: Særkørsel baseret på: www.statistikbanken.dk/demo1  |  
En tredjedel af beskæftigelsen opstod inden for handel og transport
33 pct. af beskæftigede i reelt nye firmaer var i 2020 ansat inden for branchegruppen handel og transport mv. Det svarer til mere end 3.100 beskæftigede. Beskæftigelsen inden for handel og transport mv. var placeret i 6.350 nye firmaer. Med næsten 8.500 firmaer blev den største andel af nye firmaer skabt inden for den store branchegruppe erhvervsservice, som bl.a. indeholder virksomhedsrådgivning.
Nye firmaer fordelt på branchegrupper
  | 
    Nye firmaer  | 
    Fuldtidsansatte  | 
  ||
  | 
    2019  | 
    2020  | 
    2019  | 
    2020  | 
  
  | 
    antal  | 
    årsværk  | 
  ||
I alt  | 
    33930  | 
    34779  | 
    9078  | 
    9411  | 
  
Landbrug, skovbrug og fiskeri  | 
    1769  | 
    2007  | 
    135  | 
    174  | 
  
Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed  | 
    1510  | 
    1579  | 
    420  | 
    507  | 
  
Råstofindvinding  | 
    19  | 
    16  | 
    2  | 
    2  | 
  
Industri  | 
    1304  | 
    1384  | 
    391  | 
    458  | 
  
Energiforsyning, vandforsyning og renovation  | 
    187  | 
    179  | 
    27  | 
    47  | 
  
Bygge og anlæg  | 
    3398  | 
    3907  | 
    1186  | 
    1415  | 
  
Handel og transport mv.  | 
    6349  | 
    6345  | 
    3105  | 
    3128  | 
  
Handel  | 
    3198  | 
    3531  | 
    1122  | 
    1357  | 
  
Handel med biler og motorcykler  | 
    542  | 
    628  | 
    164  | 
    196  | 
  
Engroshandel  | 
    1001  | 
    1056  | 
    322  | 
    534  | 
  
Detailhandel  | 
    1655  | 
    1847  | 
    637  | 
    627  | 
  
Transport  | 
    1430  | 
    1336  | 
    759  | 
    550  | 
  
Hoteller og restauranter  | 
    1721  | 
    1478  | 
    1223  | 
    1222  | 
  
Information og kommunikation  | 
    2904  | 
    2693  | 
    694  | 
    737  | 
  
Finansiering og forsikring  | 
    1567  | 
    1495  | 
    288  | 
    282  | 
  
Ejendomshandel og udlejning  | 
    2304  | 
    2481  | 
    301  | 
    303  | 
  
Erhvervsservice  | 
    8528  | 
    8457  | 
    1774  | 
    1768  | 
  
Offentlig administration, undervisning og sundhed  | 
    2733  | 
    3109  | 
    722  | 
    646  | 
  
Kultur, fritid og anden service  | 
    2866  | 
    2693  | 
    453  | 
    451  | 
  
Uoplyst aktivitet  | 
    2  | 
    13  | 
    0  | 
    0  | 
  
Kilde: Særkørsel på baggrund af www.statistikbanken.dk/gf7  |  
Nyt fra Danmarks Statistik
18. maj 2022 - Nr. 175
                    Hent som PDF
                    Næste udgivelse: 16. maj 2023
                
Kontakt
- Asbjørn Hviid Mikkelsen, tlf. 29 42 68 36
 
Kilder og metode
Erhvervsdemografi er en registerbaseret opgørelse, der er baseret på regnskabs- og firmastatistikkerne samt den årlige erhvervsbeskæftigelse. 
Reelt nye firmaer afgrænses som firmaer, der første gang får en aktivitet, der mindst svarer til aktivitetsgrænsen for aktive firmaer i Generel firmastatistik. Et firma, der har haft ringe aktivitet i en periode, men kommer over bagatelgrænsen i et givet år, betragtes som nyt i det pågældende år. Et firma, der opstår som følge af hel eller delvis overtagelse eller udskillelse af allerede igangværende aktiviteter, anses ikke for nyt. 
Årsværk omfatter antal ansatte personer i de nye firmaer omregnet til fuldtidsansatte og er således eksklusive ejerne af personligt ejede firmaer.