19 mia. kr. til forskning og udvikling på finansloven

Offentligt forskningsbudget 2022

Der er bevilliget 19,0 mia. kr. til forskning og udvikling i finansloven for 2022, hvilket svarer til 74 pct. af de samlede bevillinger for året. De samlede offentlige bevillinger til forskning og udvikling er budgetteret til 25,5 mia. kr. i 2022, hvilket i faste 2022-priser er omkring samme niveau som 2021 efter tillægsbevillingerne på 0,4 mia. kr. Tillægsbevillingerne er bevillinger, der gives efter finansloven er vedtaget og betyder, at det endelige forskningsbudget for året kan være større end det oprindelige budget.

De fleste finanslovsbevillinger går til almen videnskabelig udvikling

Størstedelen af de offentlige bevillinger til forskning og udvikling kommer fra finansloven. Disse bevillinger er opdelt på en stribe forskellige områder, fra landbrug til rumforskning. Hoveddelen af bevillingerne gives i finansloven for året, mens bevillinger, der gives efter finansloven er vedtaget, kommer med som tillægsbevillinger for året i offentliggørelsen året efter. Dvs. at de budgetterede udgifter til forskning og udvikling for et år, først er endelige året efter, når tillægsbevillingerne er på plads.

Almen videnskabelig udvikling står for omkring to tredjedele af finanslovsbevillingerne. Det er forskning og udvikling, der er rettet mod et bestemt fagområde, men som ikke umiddelbart har betydning for den øvrige samfundsaktivitet. Det vil tit være grundforskning, der sættes i værk for at få ny viden, uden at der nødvendigvis er et specifikt mål. Størstedelen af bevillingerne til universiteterne hører til under dette formål.

Den almene videnskabelig udvikling er fordelt på seks hovedformål plus et samlet formål for de bevillinger, der ikke kan fordeles i budgettet. Det sidste formål indeholder bl.a. Danmarks Frie Forskningsfond, der ikke på forhånd ved hvilke forskningsprojekter, der får bevillinger i løbet af året, og derfor heller ikke hvilke formål, de vil høre under.

Naturvidenskab har den største andel af bevillingerne

Blandt almen videnskabelig udvikling er det historisk set naturvidenskab og F og U som ikke kan fordeles, der har haft den største andel af bevillingerne. Siden 2016 har finanslovsbevillingerne til naturvidenskab ligget stabilt omkring 2,6 - 2,7 mia. kr. i faste priser. Bevillingerne til F og U som ikke kan fordeles har varieret mere, fra 1,9 mia. kr. i 2017 til 3,2 mia. kr. i 2020. Samlet set har de to kategorier udgjort mellem 38 pct. og 43 pct. af de samlede bevillinger til almen videnskabelig udvikling siden 2016.

Finanslovsbevillinger på 19,0 mia. kr.

Hovedparten af de offentlige midler til forskning og udvikling var statslige finanslovsbevillinger, som med 19,0 mia. kr. udgjorde 74,4 pct af de samlede bevillinger i 2021. De resterende 6,5 mia. kr. kom fra kommuner og regioner, Danmarks Grundforskningsfond samt fra EU og Nordisk Ministerråd. Finanslovsbevillingerne uden tillægsbevillinger steg med 0,2 mia. kr. i forhold til finansloven 2021 i faste 2022-priser, fra 18,7 mia. kr. til 19,0 mia. kr. Oven i finanslovsbevillingerne for 2021 kommer tillægsbevillinger på 0,4 mia. kr., hvilket giver de endelige finanslovsbevillinger for 2021 på 19,2 mia. kr.

Særlige forhold ved denne offentliggørelse

Større usikkerhed for kommunale, regionale og internationale bevillingerh

De budgetterede data for kommunale og regionale midler samt internationale bevillinger er estimater. Dette betyder generelt at der vil være en større usikkerhed omkring dem, end der vil være for fx finanslovsbevillingerne. For kommunale og regionale midler beregnes de budgetterede udgifter til forskning og udvikling ved at tage udgifterne til forskning og udvikling i det senest tilgængelige regnskab for området sat i forhold til udviklingen i det seneste budget. Dvs. at 2022-estimatet er baseret på forskning og udvikling i 2020 regnskabet, med den usikkerhed der følger med. For de internationale bevillinger er det særligt EU-bevillingerne, der er usikre. Disse er baseret på forskningsmidler afsat i og uden for EU-budgettet og en estimeret hjemtagsandel for Danmark, der - især som følge af Brexit og det nye EU rammeprogram, Horizon Europe - giver en øget usikkerhed.