Intelligente marksprøjter i fremmarch
Præcisionslandbrug 2020
Andelen af landbrug, der bruger præcisionsteknologi, steg fra 28 pct. i 2019 til 35 pct. i 2020. Væksten skyldes især sektionsstyring af marksprøjter og andet udstyr, som steg fra 14 pct. til 21 pct., hvorimod udbredelsen af de øvrige teknologier steg beskedent eller var omtrent uændret. Præcisionslandbrug indebærer brug af data fra satellitter, sensorer mv. til mere nøjagtig kørsel og målrettet tildeling af gødning m.m.
Kilde: Tallene er ikke tilgængelige i Statistikbanken på nuværende tidspunkt.Udskiftning til sprøjter med ny teknologi
Sektionsstyring af sprøjter har til formål at reducere brugen af bekæmpelsesmidler gennem individuel styring af dyser, fx for at undgå overlap i markkiler. Generelt fremmer udskiftning af landbrugsmaskiner brugen af præcisionsteknologi, men specielt nyanskaffelser af marksprøjter kan være en følge af de senere års lovgivning om brug af sprøjtemidler. Medvirkende kan også være bedre likviditet efter den gode høst i 2019. Således steg jordbrugets faste bruttoinvesteringer i maskiner og inventar fra 4,1 mia. kr. i 2018 til 5,1 mia. kr. i 2019.
Hver fjerde landmand bruger præcisionsstyring med RTK-GPS
24 pct. af bedrifterne bruger RTK-GPS til mere præcis kørsel af traktor eller mejetærsker, 8 pct. anvender software til planlægning af varieret kvælstofbehov og 4 pct. anvender fotos fra satellitter eller droner. Endelig bruger 2 pct. afgrødesensorer på traktorer og udstyr til måling af kvælstofbehov m.m. Fotos fra satellitter eller droner bruges i kombination med GPS-data til at danne mere præcise kort til at tildele gødning, sprøjtemidler (pesticider) og såsæd (se tabel). 6 pct. af landmændene nævner andre anvendelser af præcisionsteknologier end de førnævnte, fx til såning, radrensning, kalkning af jorden, udbyttemåling, prøveudtagning og gylleudlægning.
Præcisionslandbrug dyrker 70 pct. af landbrugsarealet
Landbrug med præcisionsteknologi, dyrkede 70 pct. af landbrugsarealet i 2020 mod 66 pct. i 2019. Deres areal var i gennemsnit 174 hektar mod 87 hektar blandt alle landbrug i 2020, og det er således især de store landbrug, som har taget præcisionsteknologi til sig. Gennemsnitsarealet blandt landbrug med præcisionsteknologi er dog faldet fra 192 hektar i 2019, hvilket kan ses som et udtryk for stigende udbredelse af præcisionsteknologier til de mindre landbrug, evt. gennem brug af maskinstation.
Præcisionslandbrug mere udbredt blandt yngre landmænd
60 pct. af landmænd under 40 år bruger præcisionsteknologi mod 35 pct. af alle landmænd. De yngre landmænds forspring omfatter alle former for præcisionsteknologi. Yngre landmænd har typisk længere og nyere uddannelse end de ældre, men andre faktorer spiller også ind, fx større bedrifter i gennemsnit og en nyere maskinpark (se mere under emnet Jordbrugets Regnskaber, udvidede tabeller for jordbrug).
Kilde: Tallene er ikke tilgængelige i Statistikbanken på nuværende tidspunkt.Omkostninger holder landmænd tilbage fra præcisionsteknologi
55 pct. af landmændene, som ikke bruger præcisionsteknologi nævner, at omkostningerne i forhold til forventet gevinst er for store. Omkostninger er dermed den hyppigste årsag til at fravælge de nye teknologier. Herefter kommer for lille variation i markerne (40 pct.), manglende kompetence og viden (26 pct.) samt problemer med at få teknologien til at virke i praksis (13 pct.). 10 pct. nævner andre årsager, fx gammel maskinpark eller at jorden alene bruges til græsarealer.
Yngre og ældre landmænd, der ikke anvender præcisionsteknologier, vurderer barriererne nogenlunde ens, dog er der en tendens til, at flere landmænd på mindst 50 år oplever manglende kompetence og viden, som en væsentlig barriere, hvor omkostninger spiller en lidt større rolle for de yngre landmænd.
Kilde: Tallene er ikke tilgængelige i Statistikbanken på nuværende tidspunkt.Anvendelse af præcisionsteknologi
|
Bedrifter |
Areal |
||||
|
2018 |
2019 |
2020 |
2018 |
2019 |
2020 |
|
pct. |
|||||
Bedrifter i alt med dyrket areal |
100 |
100 |
100 |
100 |
100 |
100 |
Anvender fotos fra satelitter/droner |
5 |
5 |
4 |
13 |
15 |
12 |
Type af fotos |
|
|
|
|
|
|
Fra satelitter |
4 |
4 |
4 |
12 |
13 |
10 |
Fra droner |
1 |
1 |
1 |
3 |
4 |
3 |
Ved ikke satelitter/droner |
1 |
1 |
0 |
1 |
1 |
0 |
Formål med brug af fotos fra satelitter/droner |
|
|
|
|
|
|
Gradueret gødskning |
2 |
1 |
1 |
5 |
5 |
6 |
Gradueret planteværn |
1 |
1 |
1 |
2 |
3 |
3 |
Udsæd/såsæd |
0 |
1 |
1 |
1 |
2 |
2 |
Overvågning af afgrødernes tilstand |
3 |
3 |
3 |
10 |
11 |
9 |
Udarbejde dræningplaner |
1 |
1 |
1 |
6 |
6 |
5 |
Til andre formål |
2 |
2 |
2 |
5 |
5 |
4 |
Traktor/mejetærsker med RTK GPS |
20 |
24 |
24 |
51 |
59 |
59 |
Software til planlægning af og dokumentation af varieret kvælstofbehov |
6 |
7 |
8 |
19 |
21 |
21 |
Sektionsstyring til spredning af planteværn eller handelsgødning |
14 |
14 |
21 |
39 |
41 |
48 |
Afgrødesensorer på traktorer eller maskiner |
2 |
2 |
2 |
7 |
8 |
5 |
I alt med præcisionsteknologi |
23 |
28 |
35 |
57 |
66 |
70 |
|
antal bedrifter |
hektar |
||||
Bedrifter i alt med dyrket areal1 |
32833 |
31822 |
30522 |
2646670 |
2642275 |
2652029 |
1 Endelige tal for bedrifter og arealer, som kan afvige lidt fra ovenstående, kan ses i www.statistikbanken.dk/bdf11. |
Nyt fra Danmarks Statistik
21. oktober 2020 - Nr. 391
Hent som PDF
Næste udgivelse: 28. september 2021
Kontakt
- Martin Lundø, tlf. 39 17 38 73
- Karsten Larsen, tlf. 39 17 33 78
Kilder og metode
Resultaterne om præcisionslandbrug baserer sig på svar fra 11.171 bedrifter i en foreløbig opgørelse af Landbrugs- og gartneritællingen. Opregningsgrundlag: 28.753 bedrifter med dyrket areal (landbrug uden dyrket areal er typisk væksthusgartnerier samt landbrug med fjerkræ). Undersøgelsens spørgsmål refererer til anvendelse (egen og via konsulenter, driftsledere, maskinstationer o.l.) de seneste 12 måneder i forhold til juni 2023. Anvendelsen kan være sværere at vurdere hos bedrifter, der bruger teknologien indirekte, dvs. via konsulenter, maskinstationer mv. Anvendelsen behøver ikke omfatte alle marker.
RTK forbedrer det almindelige GPS-signal til en nøjagtighed på 1-2 cm ved hjælp af landbaserede signalstationer. RTK-GPS anvendes primært i traktorer og mejetærskere. Præcisionskørsel sparer tid og brændstof, men er også forudsætning for optimal anvendelse af GPS-relaterede data om fx afgrøders vækst. Alternativer til RTK med mindre nøjagtighed (3-20 cm) indgår ikke i undersøgelsen. Sektionsstyring af sprøjter kræver mere præcis navigering end almindelig GPS, men ikke nødvendigvis i form af RTK-GPS. Software til planlægning af kvælstofbehov: Planlægning og dokumentation af varieret kvælstofbehov, fx ud fra dyrkningshistorie, forventede udbytter mv.