Gå til sidens indhold

Ekstra tilskud til familier på nedsat kontanthjælp

Børnefamilieydelser og børnetilskud 2020

I fjerde kvartal 2020 modtog 14.600 forsørgere det midlertidige børnetilskud, som blev indført i 2019 og udbetalt første gang i januar 2020. Det midlertidige børnetilskud kan ydes til familier med børn under 15 år, hvor en eller begge forældre modtager nedsat kontanthjælp. Blandt de 14.600 modtagere af midlertidigt børnetilskud var 49 pct. berørt af kontanthjælpsloftet, 37 pct. på integrationsydelse og 12 pct. på uddannelseshjælp til unge under 30 år uden uddannelse. I december 2020 modtog 11.500 personer integrationsydelse, se Nyt fra Danmarks Statistik 2021:86. Heraf modtog 5.500 også midlertidigt børnetilskud. Ud af de 575.000 forsørgere, der modtog børneydelse (børnecheck) i fjerde kvartal 2020, udgjorde familier på integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp kun 4 pct. i alt.

Indkomstkilde for forsørgere, der modtog børneydelse eller midlertidigt børnetilskud. 4. kvt. 2020Kilde: www.statistikbanken.dk/bts101 kombineret med særudtræk for kontanthjælpsmodtagere

Antallet af familier og børn der modtager børnefamilieydelser er stabilt

Antallet af familier der modtager børnefamilieydelser og/eller børnetilskud i fjerde kvartal har ligget stabilt mellem 672.100 og 674.100 siden 2017. Det svarer til afvigelser på under 0,3 pct. I fjerde kvartal 2020 modtog 575.000 familier børnefamilieydelse for børn i alderen 0-14 år, og 187.000 fik ungeydelse for 15-17 årige. I befolkningen var der 1.221.000 børn og unge under 18 år 1. januar 2021. Familierne til 1.151.000 af børnene modtog børne- eller ungeydelse. De resterende 0,6 pct. var ikke berettigede til ydelsen.

Tilskud ydes i særlige tilfælde

Børnetilskud kan gives i særlige tilfælde. Ordinært børnetilskud gives til enlige forsørgere og til par, hvor fx begge forældre er førtidspensionister. Det ekstra børnetilskud gives til enlige forsørgere. I december 2020 var der 186.700 enlige forsørgere i Danmark hvoraf 131.000 modtog ekstra børnetilskud. I fjerde kvartal 2020 modtog 19.000 det særlige børnetilskud, der bl.a. kan ydes, når faderen er ukendt, når forældrene er døde, eller når forældrene er under uddannelse. Derudover ydes flerbørnstilskud i forbindelse med flerlinger.

Antal personer, der modtog børnefamilieydelser eller børnetilskud. 4. kvt.Kilde: www.statistikbanken.dk/bts101

Børneydelsen udgør størstedelen af udgifterne

Staten udbetalte 17,7 mia. kr. i børnefamilieydelser og børnetilskud i 2020. Heraf tegnede børneydelsen sig for langt det største beløb, nemlig 12,8 mia. kr.

Udbetalt børnefamilieydelser og børnetilskud

 

Udbetalt beløb
i alt

Gennemsnitligt beløb
pr. år pr. familie1

 

2019

2020

2019

2020

 

mio. kr.

kr.

Børnefamilieydelser og børnetilskud i alt

17481

17741

24350

24717

Børneydelse

12900

12823

20824

20778

Ungeydelse

2199

2207

9516

9545

Ordinært børnetilskud

1139

1149

7672

7744

Ekstra børnetilskud

758

771

5177

5224

Særligt børnetilskud2

413

438

18841

19826

Flerbørnstilskud

70

68

8711

8795

Midlertidigt børnetilskud3

-

284

-

12403

Anm. Beløbene for hver type af ydelse eller tilskud er inklusiv efterreguleringer.
1 Beregnet som udbetalte beløb i alt fordelt på forsørgere, der modtog den pågældende ydelse hele eller en del af året.
2 Inkl. særligt børnetilskud til uddannelsessøgende forsørgere.
3 De midlertidige børnetilskud, der blev udbetalt i 2020 for anden halvdel af 2019 er ikke med i opgørelsen
Kilde: www.statistikbanken.dk/bts101

Nyt datagrundlag i 2017

Statistikken om børnefamilieydelser og børnetilskud er baseret på Danmarks Statistiks børnetilskudsstatistikregister. Fra og med 2017 bygger registeret for børnefamilieydelser og børnetilskud på de faktiske udbetalinger inkl. eventuelle efterreguleringer i stedet for de beregnede beløb. Der er altså et mindre databrud ved sammenligning med statistikkerne fra før 2017.

Nyt fra Danmarks Statistik

8. april 2021 - Nr. 126

Hent som PDF
Næste udgivelse: 8. april 2022

Kontakt

Kilder og metode

Statistikken om børnefamilieydelser og børnetilskud er baseret på Danmarks Statistiks bør-netilskudsstatistikregister. Oplysningerne hertil er modtaget fra de it-systemer, der admini¬strerer udbetaling af bør¬neydelser hos Udbetaling Danmark og ATP. 

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation