Gå til sidens indhold

Lønnen steg igen mest i kommuner og regioner

Lønindeks 4. kvt. 2020

For fjerde kvartal i træk havde ansatte i kommuner og regioner den største årlige lønstigning blandt sektorerne. Stigningen var på 2,9 pct. for regionerne og 2,6 pct. for kommunerne i fjerde kvartal 2020 sammenlignet med fjerde kvartal 2019. I virksomheder og organisationer (den private sektor) steg timelønnen på årsbasis 2,4 pct. i samme periode, mens den i staten steg 1,0 pct. Dog er der en aftagende lønudvikling i de offentlige sektorer sammenlignet med forrige kvartal, hvorimod der er en tiltagende lønudvikling i virksomheder og organisationer i samme periode. De ekstraordinære arbejdsmarkedsforhold som følge af COVID-19 betyder fortsat, at denne statistik er behæftet med større usikkerhed end normalt. Se afsnittet om Særlige forhold.

Årlig lønudvikling fordelt på sektor iflg. det standardberegnede lønindeksKilde: www.statistikbanken.dk/sblon1 og sblon2

Bygge og anlæg steg mest i den private sektor

Med en stigning på 3,3 pct. havde ansatte inden for branchen bygge og anlæg i virksomheder og organisationer den højeste lønudvikling på årsbasis i fjerde kvartal 2020. Mindst var stigningen inden for undervisning og sundhed mv. med 1,6 pct. i samme periode. I de to største private hovedbrancher industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed og handel og transport mv. var den årlige stigning i gennemsnitstimelønnen på hhv. 2,2 pct. og 2,3 pct. i årets fjerde kvartal.

Lønnen stiger samlet set mere end forbrugerpriserne

I november måned, som lønindekset er opgjort på baggrund af, viste forbruger- og nettoprisindekset en årlig stigning i forbrugerpriserne på 0,5 pct. (se Nyt fra Danmarks Statistik 2020:463). Samtidig var den samlede årlige lønudvikling, på tværs af alle sektorer, på 2,3 pct. i fjerde kvartal 2020. Det betyder, at lønnen samlet set er steget med 1,8 procentpoint mere end forbrugerpriserne i samme periode.

Årlig ændring i det standardberegnede lønindeks opdelt på sektor og branche

 

3. kvt.2020

4. kvt.2020

 

pct.

Sektorer i alt

2,5

2,3

Virksomheder og organisationer i alt

2,3

2,4

Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed

2,0

2,2

Bygge og anlæg

2,6

3,3

Handel og transport mv.

2,4

2,3

Information og kommunikation

2,4

2,9

Finansiering og forsikring

2,5

2,2

Ejendomshandel og udlejning

3,8

3,0

Erhvervsservice

1,8

2,4

Undervisning og sundhed mv.

3,2

1,6

Kultur, fritid og anden service

3,1

2,9

Stat (inklusive sociale kasser og fonde)

2,2

1,0

Regioner

3,1

2,9

Kommuner

3,1

2,6

Kilde: Beregninger på baggrund af www.statistikbanken.dk/sblon1

Særlige forhold ved denne offentliggørelse

De strukturelle forhold på arbejdsmarkedet har ændret sig kraftigt fra midten af marts 2020 som følge af COVID-19 og de foranstaltninger, der blev sat i værk. Det betyder fortsat, at der stadig er større usikkerhed knyttet til tallene i denne udgivelse end normalt.

I november måned har langt færre medarbejdere været hjemsendt med løn uden at kunne arbejde, end i foråret. Til gengæld har der stadig været mange medarbejdere, som helt eller delvis har arbejdet hjemmefra. Begge disse grupper af medarbejdere indgår i lønindekset med den løn, virksomheden har udbetalt og de timer, som de har arbejdet (dem der har arbejdet hjemmefra) eller skulle have arbejdet (dem der ikke har kunnet arbejde). Således er lønindekset som udgangspunkt ikke påvirket af hjemsendelsen af medarbejdere.

Nyt fra Danmarks Statistik

26. februar 2021 - Nr. 65

Hent som PDF
Næste udgivelse: 31. maj 2021

Kontakt

Kilder og metode

De standardberegnede lønindeks er kædeindeks af Laspeyres-typen, hvor den målte lønudvikling er opgjort på baggrund af en fast sammensætning af lønmodtagernes individuelle karakteristika baseret på sektor, branche, aflønningsform og arbejdsfunktion. Den målte lønudvikling i de implicitte lønindeks er derimod beregnet på baggrund af summariske løngennemsnit og kan dermed være påvirket af strukturelle forskydninger på arbejdsmarkedet. Det betyder fx, at en øget tilgang af højtlønnede i forhold til lavtlønnede medarbejdere vil trække i retning af en øget lønudvikling. Derudover indgår elever og unge under 18 år ikke i det standardberegnede lønindeks, mens de i det implicitte indgår på samme måde som almindelige lønmodtagere gør. Der er desuden forskelle i medarbejderpopulationen for de to indeks, der skyldes de bagvedliggende beregningsmetoder og valideringsregler. Der forekommer løbende revisioner i de sæsonkorrigerede indeksværdier for virksomheder og organisationer i det implicitte lønindeks. Det standardberegnede lønindeks foreligger pt. ikke i sæsonkorrigeret form.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation