Gå til sidens indhold

Laveste bilsalg i januar-februar siden 2009

Nyregistrerede personbiler
Sæsonkorrigeret
10.202
Februar 2021
+2,6 %
Januar-februar 2021

Nyregistrerede motorkøretøjer februar 2021

Lukningen af bilforhandlernes udstillingslokaler i januar-februar, som følge af COVID-19, har haft drastiske konsekvenser for bilsalget. Et samlet salg på 20.100 nye personbiler i de to måneder i sæsonkorrigerede tal er ikke set lavere siden 2009, og det skal også sammenholdes med et salg i årene 2016-2020 på 33.000-40.000 biler i januar-februar. Der blev aktuelt solgt 10.200 nye personbiler i februar 2021, hvilket er 2,6 pct. flere end i januar, men en stigning fra et lavt niveau. Tilgangen til husholdningerne lå 0,6 pct. lavere i februar end i januar, mens tilgangen til erhvervene lå 5,8 pct. højere. Det samlede salg i perioden december 2020 - februar 2021 var 19,4 pct. lavere end i september-november 2020. Tilgangen til husholdningerne faldt med 22,8 pct., mens erhvervenes faldt med 14,6 pct. Der er senere i artiklen fokus på den nye skrotpræmieordning for ældre diselbiler.

Månedlig tilgang af nye personbiler, sæson- og trendudviklingKilde: www.statistikbanken.dk/bil55

Faldende andel af elbiler og plugin hybrider i februar

Med 344 stk. udgjorde elbilerne i februar 3,5 pct. af de nye biler opgjort i faktiske tal mod 5,6 pct. i januar. Husholdningerne stod for 244 elbiler i februar, og det svarer til 4,3 pct. af deres tilgang af nye biler mod 6,3 pct. i januar. De tilsvarende andele i erhvervene er 2,3 pct. og 4,6 pct.

Plugin hybriderne udgjorde med 1.360 biler i februar 13,6 pct. af den samlede tilgang mod 14,1 pct. i januar. 1.000 heraf gik til husholdningerne, hvilket svarer til 17,7 pct. af deres tilgang mod 18,9 pct. i januar. De resterende 370 biler gik til erhvervene svarende til 8,4 pct. af deres tilgang i februar mod 7,8 pct. i januar.

Bestanden af elbiler er i dag 33.000, mens der er 32.800 plugin hybrider, og de udgør tilsammen 2,4 pct. af dagens bestand på 2,72 mio. personbiler. For et år siden var der 16.600 elbiler og 11.400 plugin hybrider.

Tilgangen af nye personbiler fordelt på drivmiddelKilde: www.statistikbanken.dk/bil51

Skrotpræmie til ældre dieselbiler

Ejerne af 52.000 dieseldrevne personbiler registreret første gang før 2006 har nu mulighed for at få en skrotningspræmie på 5.000 kr., hvis de skrotter bilen. Det fremgår af en aftale om 100 mio. kr. til formålet, som Regeringen har indgået med SF, Enhedslisten og De Radikale. Bestanden af ældre dieselbiler har været jævnt stigende de senere år, og de udgør nu 1,9 pct. af den samlede bestand af personbiler. For seks år siden var det kun 29.700 dieselbiler, der var ældre end 15 år, og de udgjorde dengang 1,2 pct. af den samlede bestand.

Dieselbiler over 15 år, antal og andel af samlet bestandKilde: www.statistikbanken.dk/bil10

Tilgangen i de seneste 12 måneder er faldet 15,5 pct.

Den samlede tilgang af nye biler de seneste 12 måneder var på 185.600 eller 15,5 pct. færre end i den foregående periode. Tilgangen til husholdningerne faldt med 12.200 til 114.900 biler, mens den faldt med 21.700 i erhvervene til 70.600. De fossildrevne biler - benzin og diesel - gik 27,4 pct. tilbage i forhold til de foregående 12 måneder, mens elbilerne steg med 133 pct. og plugin hybriderne med 345 pct.

Tilgang af nye personbiler, sæsonkorrigeret

 

2020

2021

 

2020/2021

 

Sept.
 

Okt.
 

Nov.
 

Dec.
 

Jan.
 

Feb.
 

 

Dec.-feb./
sept.-nov.

Feb./
jan.

 

antal

 

pct.

Tilgang i alt

18256

16782

18468

22970

9944

10202

 

-19,4

2,6

I husholdningerne

11093

9655

10792

14538

4920

4889

 

-22,8

-0,6

I erhvervene

7163

7126

7677

8432

5023

5314

 

-14,6

5,8

Kilde: www.statistikbanken.dk/bil5 og bil55

Køb, leasing og tilgang af nye køretøjer, faktiske tal

 

Februar

Æn-
dring

 

Mar. 2019
- feb. 2020

Mar. 2020
- feb. 2021

Æn-
dring

 

2020

2021

 

 

 

 

 

 

antal

pct.

 

antal

pct.

Nye personbiler i alt

15058

9980

-33,7

 

219482

185557

-15,5

Benzin

10173

6080

-40,2

 

149563

111034

-25,8

Diesel

3796

2194

-42,2

 

59434

40674

-31,6

El

492

344

-30,1

 

6049

14120

133,4

Plugin hybrid mv.

597

1362

128,1

 

4436

19729

344,7

Husholdningerne

 

 

 

 

 

 

 

Køb

7523

3858

-48,7

 

98878

86722

-12,3

Privatleasing

1989

1749

-12,1

 

28248

28224

-0,1

Samlet tilgang

9512

5607

-41,1

 

127126

114946

-9,6

Erhvervene

 

 

 

 

 

 

 

Køb

7535

6122

-18,8

 

120604

98835

-18,0

Ikke-leasingbiler (a)

1222

679

-44,4

 

19515

16560

-15,1

Til leasing

6313

5443

-13,8

 

101089

82275

-18,6

Erhvervsleasing (b)

4324

3694

-14,6

 

72841

54051

-25,8

Samlet tilgang (a+b)

5546

4373

-21,2

 

92356

70611

-23,5

Erhvervskøretøjer i alt

2842

3068

8,0

 

38324

34395

-10,3

Varebiler

2497

2639

5,7

 

33079

30499

-7,8

Lastbiler

153

149

-2,6

 

2197

1941

-11,7

Sættevognstrækkere

147

173

17,7

 

2240

1515

-32,4

Busser

45

107

137,8

 

808

440

-45,5

Kilde: www.statistikbanken.dk/bil55

Nyregistrerede personbiler
Sæsonkorrigeret
10.202
Februar 2021
+2,6 %
Januar-februar 2021

Nyt fra Danmarks Statistik

11. marts 2021 - Nr. 85

Hent som PDF
Næste udgivelse: 12. april 2021

Kontakt

Kilder og metode

Trenden i den månedsopgjerte figur er beregnet af sæsonkorrek-tionsprogrammet jDemetra, som benytter modellen X12-Arima.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation