Gå til sidens indhold

Høj jobskabelse i nye højvækstvirksomheder

Nye højvækstvirksomheder i Danmark 2018

Nye højvækstvirksomheder skabte i perioden 2015 til 2018 4.018 nye fuldtidsstillinger, når man omregner til hele årsværk. Det var det højeste antal skabte jobs i de seneste ti vækstperioder, dvs. siden finanskrisen. Der var i alt 235 nye højvækstvirksomheder i perioden, hvilket også er det højeste antal i perioden. Til sammenligning blev der i vækstperioden 2014 til 2017 skabt 3.662 årsværk af 188 nye højvækstvirksomheder. Halvdelen af beskæftigelsen blev skabt i Region Hovedstaden, og en tredjedel var i branchen Handel og Transport.

Antallet af årsværk generet af nye højvækstvirksomheder i vækstperioderne 2006-2009 til 2015-2018Kilde: Særkørsel baseret på www.statistikbanken.dk/VIV.

Halvdelen af beskæftigelsen skabes i Hovedstaden

De 120 nye højvækstvirksomheder i Region Hovedstaden stod med 2.065 fuldtidsstillinger for 51 pct. af den samlede skabte beskæftigelse i de nye højvækstvirksomheder. Relativt set var det dog højvækstvirksomhederne i Region Midtjylland, der genererede mest beskæftigelse, idet 45 virksomheder skabte 975 fuldtidsstillinger, svarende til mere end 21 fuldtidsstillinger pr. virksomhed. Færrest job blev skabt i Region Nordjylland, hvor de 18 nye højvækstvirksomheder skabte i gennemsnit 10 fuldtidsstillinger pr. virksomhed.

Indikator for gode vækstvilkår

Nye højvækstvirksomheder benyttes til at belyse nystartede virksomheder med høj vækst. Begrebet kan fx hjælpe med at identificere brancher eller regioner, der har særligt gode vækstvilkår. Nye højvækstvirksomheder kan betragtes som det overlap, der findes mellem højvækstvirksomheder og nye virksomheder. Nye højvækstvirksomheder er højvækstvirksomheder, som maksimalt er fem år gamle.  

Virksomheder med ansatte svarende til mindst fem årsværk i starten af vækstperioden (her 2015), som frem til slutningen af vækstperioden (2018) havde en gennemsnitlig årlig årsværksvækst på mindst 20 pct., regnes som højvækstvirksomheder. Hvis disse virksomheder samtidig også er nye, dvs. at de er etableret et til to år før vækstperioden (her 2013 eller 2014), er disse virksomheder nye højvækstvirksomheder.

Nye højvækstvirksomheder siden 2004

 

 

Virksomheder

Årsværk i startår

Årsværk i slutår

Skabte årsværk

 

 

antal

Etableringsår

Vækst periode

 

 

 

 

2004-2005

2006-2009

227

1998

5234

3236

2005-2006

2007-2010

211

1910

5040

3130

2006-2007

2008-2011

169

1862

5226

3364

2007-2008

2009-2012

194

1953

5412

3459

2008-2009

2010-2013

157

1778

4399

2621

2009-2010

2011-2014

151

1347

3460

2113

2010-2011

2012-2015

176

1758

4503

2745

2011-2012

2013-2016

220

1844

5237

3393

2012-2013

2014-2017

188

1902

5564

3662

2013-2014

2015-2018

235

2356

6374

4018

Kilde: www.statistikbanken.dk/VIV.

1.381 nye fuldtidsansatte i Handel og transport

Det er ikke kun på tværs af regionerne, at der er forskelle, det gælder også på tværs af brancherne. I perioden 2015 til 2018 var branchen Handel og transport med 71 nye højvækstvirksomheder den største branchegruppe. Der blev i denne branche skabt 1.381 årsværk. Den højeste relative årsværksvækst i vækstperioden var i branchegruppen Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed. Her præsterede de 20 nye højvækstvirksomheder en jobskabelse på 391 fuldtidsstillinger, svarende til 20 nye fuldtidsstillinger pr. virksomhed.

Mange skabte jobs i bygge og anlæg

I branchen Bygge og anlæg skabte 43 nye højvækstvirksomheder 642 fuldtidsstillinger i perioden 2015 til 2018. Dette er det højeste antal skabte jobs siden finanskrisen. Man skal tilbage til vækstperioden 2005 til 2008, hvor der blev skabt 758 fuldtidsstillinger i branchen for at finde et større antal skabte jobs.

Nyt fra Danmarks Statistik

10. juli 2020 - Nr. 274

Hent som PDF
Næste udgivelse: 10. juni 2021

Kontakt

Kilder og metode

Højvækstvirksomheder er virksomheder, der har haft en gennemsnitlig årlig vækst på mindst 20 pct. over en treårig periode, og som har haft fem eller flere ansatte i starten af vækstperioden. Opgørelsen af nye højvækstvirksomheder i tre-årsperioden tager udgangspunkt i populationen af alle virksomheder, der var reelt nye i de to år inden tre-årsperioden og havde fem eller flere ansatte i det første år i treårsperioden.
Indikatoren for vækst er antal ansatte, omregnet til fuldtidsansatte. Antal fuldtidsansatte er anvendt som et udtryk for den samlede arbejdsmængde, der er præsteret af virksomhedens ansatte det pågældende år.
Definitionen af nye højvækstvirksomheder i Danmark følger i udgangspunktet OECDs og Eurostats fælles definition, se "Eurostat OECD Manual on Business Demography Statistics, 2007 edition", som definerer nye højvækstvirksomheder som alle nye virksomheder, der er op til fem år gamle, der har 10 eller flere ansatte i starten af vækstperioden, og som har en samlet vækst på mindst 72,8 pct. (svarende til et årligt gennemsnit på 20 pct.) over en treårig periode.
Den danske statistik afviger på det punkt, at cut-off grænsen på ti eller flere ansatte i starten af vækstperioden er ændret til fem eller flere ansatte, da det er vurderet, at en så høj størrelsesmæssig grænse ikke er anvendelig i en dansk økonomisk sammenhæng. Grænsen på minimum fem ansatte er sat for at undgå, at små virksomheder med høj procentvis vækst, men med lille absolut vækst, bliver kategoriseret som vækstiværksættere.
Definitionen af højvækstvirksomheder er i den europæiske statistikorganisation, Eurostat, blevet ændret fra minimum 20 pct. vækst over en treårig periode til 10 pct. vækst over en treårig periode.
Statistikken er afgrænset til det private byerhverv.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation