Gå til sidens indhold

Aftagende lønudvikling i det private under Covid-19

Lønindeks 2. kvt. 2020

Lønudviklingen i virksomheder og organisationer (det private) var i årets andet kvartal på 2,0 pct. i forhold til samme kvartal sidste år. Lønudviklingen tager dermed et markant dyk i forhold til tidligere kvartaler, hvor den årlige stigning i gennemsnitstimelønnen har ligget på omkring 2,5 pct. Da lønindekset er baseret på lønoplysninger for den midterste måned i kvartalet, dvs. maj måned i andet kvartal, er dette den første måling af lønudvikling efter Covid-19 nedlukningen i marts. De ekstraordinære arbejdsmarkedsforhold som følge af Covid-19 betyder, at denne opgørelse er behæftet med større usikkerhed end normalt. Se afsnittet om Særlige forhold.

Årlig lønudvikling fordelt på sektor iflg. det standardberegnede lønindeksKilde: www.statistikbanken.dk/sblon1 og sblon2.

Regioner og kommuner med årlig lønstigning på 3 pct. eller mere

Blandt de offentlige sektorer havde ansatte i både kommuner og regioner en årlig stigning i gennemsnitstimelønnen på 3 pct. eller mere i årets andet kvartal. Højest var stigningen i regionerne med 3,4 pct., mens den i kommunerne var på 3,0 pct. I staten havde de ansatte i samme periode en stigning i lønnen på 2,1 pct.

Lavere lønudvikling især for service- og salgsarbejdere i det private

Kigger man på de arbejdsfunktioner i det private, hvor den årlige lønstigning aftager mest, er det medarbejdere, som udfører service- og salgsarbejde, som har det største fald på 1 procentpoint, fra 2,7 pct. i første kvartal til 1,7 pct. i andet kvartal. Også for medarbejdere som udfører ledelsesarbejde og arbejde, der forudsætter viden på mellemniveau (herunder fx teknikerarbejde) aftog den årlige lønudvikling markant med 0,9 procentpoint imellem de to kvartaler.

Årlig ændring i det standardberegnede lønindeks opdelt på arbejdsfunktion for virksomheder og <br />organisationerKilde: www.statistikbanken.dk/sblon2.

Særlige forhold ved denne offentliggørelse

COVID-19 øger usikkerhed for tallene

De strukturelle forhold på arbejdsmarkedet har ændret sig kraftigt fra midten af marts som følge af Covid-19 og af de foranstaltninger, der blev sat i værk. Denne opgørelse, som er baseret på maj måned, og er den første måling af lønudvikling efter Covid-19 nedlukningen, er derfor behæftet med større usikkerhed end normalt grundet de ekstraordinære forhold.

Ændringen på arbejdsmarkedet ses især inden for brancherne hoteller og restauranter og kultur og fritid, hvor der imellem første og andet kvartal 2020 har været en tydelig reduktion i antallet af timelønnede medarbejdere. På trods af, at der i begge lønindeks gennemføres forskellige tiltag for at begrænse effekten af store ændringer i medarbejdersammensætningen, er der stadig større usikkerhed forbundet med disse brancher i denne offentliggørelse.

I maj måned, som ligger til grund for denne offentliggørelse, var der stadig mange medarbejdere, som var sendt hjem, uden at kunne arbejde hjemmefra, som følge af nedlukningen og de foranstaltninger, der blev sat i værk for at afbøde virkningerne af nedlukningen. I det offentlige var de fleste af disse medarbejdere hjemsendt med fuld løn og i det private med støtte fra lønkompensationsordningen. Disse medarbejdere vil stadig indgå i lønindekset med den løn, virksomheden har udbetalt, og de timer som de, under normale omstændigheder, skulle have arbejdet. Således er lønindekset som udgangspunkt ikke påvirket af hjemsendelsen af medarbejdere.

Nyt fra Danmarks Statistik

31. august 2020 - Nr. 323

Hent som PDF
Næste udgivelse: 30. november 2020

Kontakt

Kilder og metode

De standardberegnede lønindeks er kædeindeks af Laspeyres-typen, hvor den målte lønudvikling er opgjort på baggrund af en fast sammensætning af lønmodtagernes individuelle karakteristika baseret på sektor, branche, aflønningsform og arbejdsfunktion. Den målte lønudvikling i de implicitte lønindeks er derimod beregnet på baggrund af summariske løngennemsnit og kan dermed være påvirket af strukturelle forskydninger på arbejdsmarkedet. Det betyder fx, at en øget tilgang af højtlønnede i forhold til lavtlønnede medarbejdere vil trække i retning af en øget lønudvikling. Derudover indgår elever og unge under 18 år ikke i det standardberegnede lønindeks, mens de i det implicitte indgår på samme måde som almindelige lønmodtagere gør. Der er desuden forskelle i medarbejderpopulationen for de to indeks, der skyldes de bagvedliggende beregningsmetoder og valideringsregler. Der forekommer løbende revisioner i de sæsonkorrigerede indeksværdier for virksomheder og organisationer i det implicitte lønindeks. Det standardberegnede lønindeks foreligger pt. ikke i sæsonkorrigeret form.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation