Flest flygtninge i arbejde på Bornholm
Beskæftigelse for lønmodtagere (tema) flygtninge og kommuner 3. kvt. 2017
Flygtninge i alderen 16-64 år bosat i Bornholms kommune havde med knap 50 pct. den højeste andel af personer i lønmodtagerbeskæftigelse i tredje kvartal 2017, og i tre omegnskommuner omkring København: Dragør, Lyngby-Taarbæk og Frederiksberg, havde mere end 40 pct. af flygtningene et lønmodtagerjob. Kommunen med den laveste andel af flygtninge i lønmodtagerbeskæftigelse var Guldborgsund kommune, hvor 14 pct. var i arbejde. I Svendborg, Odsherred, Brønderslev, Randers og Holbæk var under 20 pct. af flygtningene i lønmodtagerbeskæftigelse. Andelen af flygtninge med lønmodtagerjob for de enkelte kommuner kan ses på emnesiden. Flygtninge er her afgrænset til personer, som er indvandret til Danmark inden for de seneste fem år - se mere nederst i artiklen. For kommuner med færre end 100 flygtninge er andelen af flygtninge med et lønmodtagerjob ikke opgjort.
Flere flygtninge i arbejde i 2016 og 2017
For alle flygtningeårgangene fra 2011 til 2016 er andelen af lønmodtagerbeskæftigede blevet større, jo længere de har opholdt sig i Danmark. I 2016 og 2017 var flygtningenes overgang til lønmodtagerbeskæftigelse kraftigere end i de foregående år. For flygtningeårgangen i 2015, som er den største flygtningeårgang i de seneste to årtier, var 22,8 pct. kommet i arbejde efter syv kvartalers ophold. Til sammenligning var kun 9,6 pct. af flygtningene i arbejde efter syv kvartaler for de flygtninge, som indvandrede i 2012.
Markant flere flygtninge kom i arbejde fra tredje kvartal 2016
Siden midten af 2016 har andelen af flygtninge, som er overgået til lønmodtagerbeskæftigelse, hvert kvartal ligget på et højere niveau end tidligere for flygtningeårgangene fra 2011-2016. Alene i tredje kvartal 2016 fandt 9,3 pct. et arbejde blandt flygtningene, som indvandrede i 2014. Til sammenligning fandt 4,4 pct. et arbejde i tredje kvartal 2015 blandt flygtninge, der indvandrede i 2013. Den stigende andel, der finder lønmodtagerbeskæftigelse, kommer i en periode, hvor der har været et øget fokus på at få flygtninge i arbejde, og hvor integrationsydelsen, 225-timersreglen og kontanthjælpsloftet blev indført. Disse ændrede forhold kan udover de forbedrede konjunkturer have haft en virkning på, at flere flygtninge er kommet i arbejde. Se i øvrigt analysen Markant flere ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp finder arbejde.
Særlige forhold ved denne offentliggørelse
Kilder og metoder
Kvartalstal for beskæftigelse for lønmodtagere danner baggrund for denne offentliggørelse. Tallene for det seneste kvartal er foreløbige og er derfor forbundet med større usikkerhed. Opgørelsen i denne artikel er afgrænset til personer, der er bosat i Danmark, hvor beskæftigelsen for lønmodtagere normalt dækker alle lønmodtagerjob i dansk registrerede virksomheder uanset lønmodtagernes bopæl. Flygtninge er i første del af denne artikel afgrænset til de personer, som er indvandret til Danmark inden for de seneste fem år med enten asyl eller familiesammenføring til flygtning som opholdsgrundlag, uanset om deres seneste opholdsgrundlag senere er ændret til permanent opholdsgrundlag. I figurerne med flygtningeårgange er populationerne ikke afgrænset til indvandring inden for de seneste fem år. Oplysningerne omkring lønmodtagernes flygtningestatus er fra statistikregisteret med statusopgørelse for indvandreres opholdstilladelsestype. Der kan være imputeret opholdstype i tilfælde af manglende informationer.
Nyt fra Danmarks Statistik
4. december 2017 - Nr. 468
Hent som PDF
Næste udgivelse: 5. juli 2018
Kontakt
- Thomas Thorsen, tlf. 39 17 30 48
Kilder og metode
Statistikken belyser udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere fra kvartal til
kvartal. Beskæftigelsestallene beregnes ved at omregne det samlede antal indberettede eller beregnede betalte løntimer til fuldtidsbeskæftigede. Statistikken bygger på arbejdsgivernes indberetninger til SKATs eIndkomst.