Gå til sidens indhold

Regnfuldt efterår sender vinterafgrøderne til tælling

Afgrøder i dansk landbrug 2018

Arealet med vinterafgrøder er på det laveste niveau siden 1989. Den dominerende vinterafgrøde, vinterhvede, er i 2018 faldet med 186.000 ha i forhold til året før. Årsagen til faldet - som også rammer vinterbyg, rug og vinterraps - er et regnfuldt efterår i 2017, hvor der i september og oktober faldt hhv. 109 og 106 mm regn. Det normale for begge måneder er godt 70 mm. Regnen vanskeliggjorde tilsåningen med vintersæd, og betød at mange landmænd var nødt til i stedet at så vårafgrøder i foråret 2018.

Vinter- og vårafgrøder. 1988-2018

Stor fremgang for vårbyg

Skiftet mod vårafgrøder har ført til, at især vårbyg er gået frem i 2018 med 167.000 ha i forhold til 2017, og er nu den mest udbredte afgrøde i dansk landbrug målt på arealet. Også de andre vårafgrøder, vårhvede og havre, er gået frem med hhv. 19.000 og 25.000 ha. Vårafgrøder har et lavere udbytte pr. ha end vinterafgrøder.

Areal med korn for udvalgte år 1920-2018

 

Hvede

Byg

Rug

Havre

Andet korn

Korn i alt

1920

73

253

226

441

201

1194

1940

82

394

139

347

325

1287

1960

82

756

157

198

252

1445

1980

140

1577

56

40

4

1817

2000

619

731

50

44

55

1500

2018*

426

797

93

82

20

1417

*Foreløbige tal.

Havre var tidligere den største kornart i Danmark ...

I tidligere tider var havre den mest betydningsfulde kornart i dansk landbrug. Således dyrkede de danske landmænd 441.000 ha med havre i 1920 svarende til 37 pct. af kornarealet. Havrens store betydning dengang skal ses i sammenhæng med, at landbruget anvendte arbejdsheste i stort omfang, og deres foretrukne foder var havre.

... men forsvandt med arbejdshestene

Efterhånden som mekaniseringen skred frem i landbruget, og arbejdshestene forsvandt, så faldt også arealet med havre. I stedet blev byg den dominerende kornart og nåede i 1980 op på næsten 90 pct. af kornarealet. Byg bliver mestendels anvendt som foder til husdyrene. Først i 1980'erne vandt hveden for alvor indpas på de danske marker, hvor den indtil da udgjorde under 10 pct. af kornarealet.

Landbrugsarealet fordelt på afgrøder for udvalgte år 1985-2018

 

1985

2000

2017

2018*

 

hektar (ha)

Samlet landbrugsareal

2834100

2646982

2634362

2644430

Korn

1600599

1499714

1452529

1417340

Vinterhvede

328501

611183

579495

393119

Vårhvede

10036

7977

13982

32991

Rug

125918

50472

108749

92698

Vinterbyg

59509

144514

126959

83320

Vårbyg

1034213

586574

546412

713373

Havre

36410

44448

56740

82194

Triticale og andet korn til modenhed

6012

54546

20192

19646

Bælgsæd til modenhed

126836

35590

20627

32026

Rodfrugt

227926

115433

84735

90856

Læggekartofler1

4738

4522

6557

7879

Kartofler til melproduktion1

13600

22642

27250

30960

Spisekartofler1

12045

11524

13230

13243

Sukkerroer til fabrik

72760

59167

33114

34388

Foderroer

124782

17577

4583

4387

Vinterraps

34040

81178

176829

142348

Vårraps

182780

17946

860

1099

Andre industriafgrøder

3467

5051

964

1132

Frø til udsæd

47042

78949

82251

101966

Græs og grønfoder i omdriften

356582

432741

488148

504410

Lucerne

4189

5245

1939

796

Majs til foder

20374

61493

165338

179126

Helsæd

50630

118763

48686

54816

Græs og kløver

281389

247241

272185

269673

Gartneriprodukter

31047

21678

23668

19793

Græsarealer uden for omdriften

220564

166261

234680

225797

Udtaget areal2

-

214561

5461

8732

Juletræer

21603

19348

Udyrket mark

31802

70848

Andre afgrøder

3217

1146

10205

8736

* Foreløbige tal.
1 Landbrugs- og gartneritællingen i 1985 omfattede kun kartofler under ét. Fordelingen på de tre typer af kartofler er skønnet ud fra oplysninger fra landbrugs- og gartneritællingen i 1988.
2 I 2000 er udtaget areal inkl. 23.266 ha med nonfood raps, som også er medtaget under vinterraps og vårraps.

Nyt fra Danmarks Statistik

17. juli 2018 - Nr. 284

Hent som PDF
Næste udgivelse: 16. juli 2019

Kontakt

Kilder og metode

Arealer for 2023 er hentet fra Landbrugsstyrelsens ordning med arealstøtte, tidligere tal er fra landbrugs- og gartneritællingen. Til hver bedrift er henført én og kun én kommune. Hvis en bedrift har arealer i mere end én kommune er vælges den kommune, hvor det største areal befinder sig.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation