Arbejdsomkostningerne steg mest i USA
Arbejdsomkostninger i EU og USA 2. kvt. 2018
I andet kvartal 2018 steg de gennemsnitlige arbejdsomkostningerne pr. time i den private sektor mest i USA. Her var stigningen på 2,9 pct. i forhold til samme kvartal sidste år. De 28 medlemslande i EU fulgte tæt efter med en samlet stigning i arbejdsomkostningerne pr. time på 2,8 pct. i samme periode. I Euroområdet steg arbejdsomkostningerne fortsat mindre end i EU samlet set. Fra andet kvartal 2017 til samme kvartal 2018 steg de 2,4 pct. I Danmark var stigningen på årsbasis i arbejdsomkostningerne pr. time i perioden mindst med 2,2 pct.
Storbritannien havde højest stigning blandt vigtigste samhandelspartnere
Tyskland, Sverige og Storbritannien er blandt de lande, som Danmark har den største samhandel med. I årets andet kvartal var væksten i arbejdsomkostningerne pr. time 2,9 pct. i Storbritannien på årsbasis og dermed fortsat væsentlig højere end i Danmark. I Tyskland steg arbejdsomkostningerne pr. time i samme periode kun en smule mere end de danske med 2,3 pct. Stigningen på årsbasis i de svenske arbejdsomkostninger pr. time var 1,8 pct. og dermed noget lavere end i Danmark.
Årlig ændring i arbejdsomkostningerne i EU og hos Danmarks
vigtigste samhandelspartnere
|
2017 |
2018 |
||
|
1. kvt. |
2. kvt. |
1. kvt. |
2. kvt. |
|
pct. |
|||
EU-28 |
1,6 |
2,7 |
3,0 |
2,8 |
Euroområdet |
1,6 |
2,2 |
2,3 |
2,4 |
Danmark |
1,7 |
1,6 |
1,8 |
2,2 |
Storbritannien |
1,4 |
2,4 |
4,7 |
2,9 |
Sverige |
2,7 |
3,2 |
2,0 |
1,8 |
Tyskland |
2,8 |
3,1 |
2,7 |
2,3 |
Fortsat højest stigning i Rumænien
Med en stigning på 12,4 pct. fra andet kvartal 2017 til samme kvartal i år havde Rumænien den højeste årlige vækst i arbejdsomkostningerne pr. time, efterfulgt af Letland, hvor arbejdsomkostningerne steg med 11,2 pct. i perioden.
Luxembourg er det land i EU, der havde den mindste stigning i arbejdsomkostningerne. I den undersøgte periode lå den på 0,6 pct.
Løn og andre omkostninger
Arbejdsomkostningerne består af løn, pensionsopsparinger og øvrige arbejdsom-kostninger som fx bidrag til offentlige kasser, uddannelsesomkostninger, frivillige personaleomkostninger mv. Lønnen omfatter - i modsætning til opgørelsen i de nationale lønindeks - også uregelmæssige betalinger som akkord- og bonusbetalinger samt efterreguleringer mv., som kan give udsving i udviklingen.
Nyt fra Danmarks Statistik
21. september 2018 - Nr. 358
Hent som PDF
Næste udgivelse: 18. december 2018
Kontakt
- Uwe Pedersen, tlf. 39 17 34 24
Kilder og metode
Årsstigningerne viser ændringerne i de samlede arbejdsomkostninger pr. time i den private sektor i forhold til det tilsvarende kvartal året før. EU-totalen er sammenvejet med BNP-vægte. Tallene for landene i EU er baseret på EU-harmoniserede opgørelser og kan derfor ikke direkte sammenlignes med de nationale lønindeks.
På trods af, at tallene er baseret på EU-harmoniserede opgørelser, er landenes årsstigninger ikke fuldt sammenlignelige, da der er visse forskelle i opgørelsesmetode mellem de enkelte lande.